Kort fortalt
- Dokumentation skal beskrive læringsmiljøet og voksenpraksis, ikke bedømme barnet.
- Formuler noter, så de handler om situationen, ikke om barnets »egenskaber«.
- Undgå vurderende eller sygeliggørende sprog i observationsnoter.
- Brug dokumentation som grundlag for justering af praksis, ikke som et arkiv.
- Del dokumentation i teamet for at få flere perspektiver på samme situation.
Indhold på siden4 afsnit
Hvorfor dokumentation skal rettes mod miljøet
Formålet med dokumentation i dagtilbud er at understøtte det pædagogiske arbejde med læringsmiljøet — ikke at samle oplysninger til en bedømmelse af det enkelte barn. Når dokumentation retter sig mod barnet frem for miljøet, risikerer den at blive et redskab til at forklare »problemer« hos barnet, i stedet for at åbne for justering af praksis.
Sprogbrug i dokumentation
Måden, en observation formuleres på, har stor betydning. »Barnet er urolig i samlingen« placerer problemet hos barnet. »Flere børn rejser sig fra samlingen efter 10 minutter« beskriver en situation i læringsmiljøet, som kan undersøges og justeres.
| Barnefokuseret formulering | Miljøfokuseret formulering |
|---|---|
| Barnet er urolig i samlingen | Flere børn rejser sig efter cirka 10 minutter |
| Barnet vil ikke deltage i legen | Legen giver få indgange for børn, der kommer sent til |
| Barnet er kravlende og forstyrrer | Situationen mangler klare roller for de yngste børn |
Praktisk fremgangsmåde
- Beskriv, hvad der faktisk skete — konkret og uden tolkning i selve observationen.
- Notér tid, sted og hvem der var til stede, så mønstre kan spores over tid.
- Adskil observation og analyse: skriv først hvad I så, dernæst hvad I tænker, det betyder.
- Gennemgå noter i teamet regelmæssigt, så de bruges — ikke bare arkiveres.
En pædagog noterer over en uge, hvornår børnene mister koncentrationen ved frokosten. Noterne beskriver tidspunkt, støjniveau og antal børn ved bordet — ikke enkelte børns »urolighed«. I teamet gennemgår de mønstret og beslutter at dele frokosten i to mindre hold. Dokumentationen førte til en ændring i miljøet, ikke en vurdering af et barn.
Typiske faldgruber
- At bruge dokumentation til at »bevise« en bekymring om et bestemt barn.
- At blande observation og tolkning sammen i samme sætning.
- At lade dokumentation samle støv uden at blive brugt til noget.
- At bruge vurderende eller sygeliggørende sprog i noter, der deles bredt.
Tjekliste til jeres dokumentation
- Beskriver vores noter situationen, eller lander de på en vurdering af barnet?
- Har vi adskilt observation og tolkning i vores skabeloner?
- Bruger vi faktisk dokumentationen til at justere praksis?
