Faglige emner
Her ser du de faglige områder, der er publiceret nu, og alt indhold der hører til dem.
Ingen sider matcher din søgning endnu.
Prøv et bredere søgeord — f.eks. , eller .
Faglige områder
Struktur og hverdagsrutiner6 sider
Dagsrytme, forudsigelighed, visuel støtte og de skift, hvor dagen typisk går skævt eller lykkes.
Overgange og skift
Planlægning og dagsstruktur
Struktur og forudsigelighed
Aktiviteter og leg12 sider
Planlagte og spontane forløb med fagligt formål — leg, bevægelse, sprog og kreativitet.
Børneperspektiv
Deltagelse i leg
Konflikter i leg
Leg efter alder
Leg og legefællesskaber
Legens betydning
Legetyper
Observation af leg
Organisering af leg
Voksenrolle i fri leg
Trivsel og fællesskaber25 sider
Børnefællesskaber, tryghed, følelser og den voksnes rolle i gruppens trivsel.
Angst og mental sundhed
Digitale fællesskaber
Ensomhed og udenforskab
Følelser og affekt
Følelsesregulering
Inklusion i fritidstilbud
Inklusion og fællesskab
Klassefællesskab og skoleliv
Konflikter og samarbejde
Konflikter sidst på dagen
Leg og børnefællesskaber
Medbestemmelse og indflydelse
Mobning og fællesskab
Observation og refleksion
Skolefravær og skolevægring
Skærmbrug og digital hverdag
Søvn og hvile
Trivsel og fællesskaber
Venskaber og fællesskab
Relationer og samspil5 sider
Kontakt, samspilsmønstre, konflikter og relationen som pædagogisk arbejdsredskab.
Følelser og forståelse
Konflikter i børnehavealderen
Modstand og samarbejde
Relationer og samspil
Tilknytning og relationer
Udvikling, læring og deltagelse11 sider
Læringsmiljø, deltagelsesmuligheder og børns udvikling i det daglige pædagogiske arbejde.
Evaluering og refleksion
Identitet og selvværd
Klassefællesskab og skoleliv
Kognitiv udvikling
Sprog i aldersgrupper
Sprogarbejde i hverdagen
Sprogudvikling og sprogmiljø
Tidlig sprogstøtte
Neurodiversitet og støttebehov4 sider
Pædagogisk praksis omkring børn med forskellige forudsætninger og behov for støtte.
ADHD og opmærksomhedsregulering
Forældresamarbejde13 sider
Den daglige dialog, forældresamtaler og samarbejdet om barnets trivsel og udvikling.
Daglig dialog
Den planlagte samtale
Forældresamarbejde
Klassefællesskab og skoleliv
Samarbejde om barnet
Samarbejdets grundlag
Skolefravær og skolevægring
Uenighed og forventninger
Indkøring og overgange14 sider
Indkøring, aflevering og skift mellem vuggestue, børnehave, SFO og skole.
Aflevering
Aflevering og afsked
Daglig overgang skole–SFO
Det sidste børnehaveår og skolestart
Indkøring i vuggestue og dagpleje
Indkøring og overgange
Interne overgange
Skabeloner
Skolestart
Tryghed og genkendelighed
Læringsmiljø, læreplan og evaluering12 sider
Det pædagogiske læringsmiljø, den styrkede læreplan og en meningsfuld evalueringskultur.
Arbejdsmodeller
Dokumentation
Evaluering
Grundlag og værdier
Læringsmiljø
Læringsmiljø og læreplan
Skabeloner
Krop, bevægelse og natur11 sider
Bevægelse i hverdagen, udeliv, naturundersøgelser, science og kreative udtryksformer.
Bevægelse i hverdagen
Deltagelsesformer
Kreative udtryksformer
Krop, natur og kreativitet
Natur og science
Udvikling og læring
Hvordan børn og unge udvikler sig, og hvordan læringsmiljøet understøtter det.
- EmneStruktur og forudsigelighed i hverdagenEmnets samlede overblik: hvad struktur er, hvorfor forudsigelighed virker, hvordan I bygger den op — og hvornår struktur ikke er svaret.Hvad struktur og forudsigelighed betyder for dit barn, hvorfor overgange kan være svære, og hvad I kan gøre derhjemme.Læs mere
- BegrebVisuel støtteHvad visuel støtte er, hvad det ikke er, og hvornår billeder, symboler og synlige rækkefølger faktisk gør en forskel.Hvad visuel støtte er, hvorfor institutionen bruger billeder og tavler, og hvordan I kan bruge det samme derhjemme.Læs mere
- BegrebOvergangeDe daglige skift mellem aktiviteter — hvad et skift kræver af barnet, og hvorfor overgange belaster mere end aktiviteterne selv.Hvad en overgang er, hvorfor skift kan være svære for børn, og hvad I kan gøre derhjemme og ved de store overgange.Læs mere
- GuideSådan laver I en visuel dagsplanTrin-for-trin fra observation til færdig dagsplan, som hele teamet bruger ens — inklusive de typiske fejl undervejs.Sådan bygger I en enkel billedplan til de tidspunkter derhjemme, der plejer at gå skævt — trin for trin.Læs mere
- GuidePlanlæg rolige overgangeKonkret opskrift på at gøre garderobe, måltid og oprydning roligere med varsling, rollefordeling og færre samtidige krav.Seks konkrete greb til rolige overgange derhjemme — fra varsel til fast signal og ventetid med indhold.Læs mere
- VærktøjDagsplan-skabelon til printEn enkel A4-skabelon med felter til dagens forløb — klar til at printe, udfylde i hånden og hænge op i børnehøjde.Printbar skabelon til en enkel billedplan, I selv kan udfylde til hverdagens svære tidspunkter.Læs mere
- EmneSprogudvikling og sprogmiljøEmnets overblik: hvordan børn lærer sprog, hvad et sprogmiljø er, og hvordan I støtter sprog gennem rutiner, læsning og leg.Overblik til forældre om, hvordan børns sprog udvikler sig, og hvad I selv kan gøre i hverdagen.Læs mere
- EmneSprogudvikling 0–3 årHvordan småbørns sprog udvikles fra bablen til de første sætninger, og hvordan voksne i vuggestuen støtter.Guide til forældre om sprogudvikling hos de 0-3-årige, med typiske tegn og konkrete måder at støtte på.Læs mere
- EmneSprogudvikling 3–6 årSprogudvikling i børnehavealderen: komplekse sætninger, fagord, fortællinger og sprog som læringsredskab.Guide til forældre om sprogudviklingen hos 3-6-årige, og hvordan I støtter den i hverdagen.Læs mere
- GuideSprogstimulering i daglige rutinerSådan styrker I børns sprog i mad, påklædning, leg og samling — uden at det bliver undervisning.Konkrete idéer til forældre om at styrke barnets sprog gennem måltider, påklædning og andre daglige rutiner.Læs mere
- GuideDialogisk læsningSådan læser du højt, så det bliver en samtale: åbne spørgsmål, forudsigelser og forbindelser til barnets liv.Guide til forældre om dialogisk læsning: hvordan I gør godnatlæsning til en samtale, der styrker barnets sprog.Læs mere
- GuideNår et barn siger få ordPædagogiske greb, når et barn har få ord: observation, sprogmiljø og samarbejde med forældre.Råd til forældre, hvis barnet siger få ord: hvad det kan betyde, hvad I selv kan gøre, og hvornår I taler med institutionen.Læs mere
- VærktøjRefleksionsark til sprogmiljøPrintbar skabelon til teamevaluering af sprogmiljøet: fem områder, score og handlepunkter.Forklaring til forældre af institutionens refleksionsark om sprogmiljø, og hvordan I kan bruge de samme idéer derhjemme.Læs mere
- EmneLæringsmiljø, læreplan og evalueringEmnets samlede overblik: pædagogisk læringsmiljø, den styrkede læreplan og en evaluerende praksis rettet mod miljøet.Overblik til forældre: hvad læringsmiljø, læreplan og evaluering betyder for jeres barns hverdag.Læs mere
- BegrebPædagogisk læringsmiljøHvad begrebet dækker, og hvorfor det gælder hele dagen — ikke kun planlagte aktiviteter.Hvad »pædagogisk læringsmiljø« betyder, og hvorfor det er hele dagen — forklaret til forældre.Læs mere
- BegrebBørnesynDen grundlæggende opfattelse af barnet, og hvordan den viser sig i praksis.Hvad »børnesyn« betyder, og hvordan det viser sig i den måde, jeres barn bliver mødt på.Læs mere
- BegrebDannelse og børneperspektivTo centrale begreber i det pædagogiske grundlag og deres sammenhæng.Hvad dannelse og børneperspektiv betyder, og hvordan de to begreber hænger sammen — til forældre.Læs mere
- BegrebEvalueringskulturSystematisk, tilbagevendende refleksion over praksis — som udvikling, ikke kontrol.Hvad evalueringskultur betyder, og hvorfor det handler om udvikling, ikke om kontrol.Læs mere
- GuideFra undren til pædagogisk undersøgelseFem trin fra en hverdagsundren til en systematisk undersøgelse af læringsmiljøet.Sådan går personalet fra en undren i hverdagen til en systematisk undersøgelse af, hvad der ligger bag.Læs mere
- GuideDokumentér læringsmiljøetSådan retter dokumentation sig mod læringsmiljøet frem for bedømmelse af det enkelte barn.Hvorfor personalet skriver noter om hverdagen — og hvorfor det handler om miljøet, ikke om at bedømme jeres barn.Læs mere
- GuideInddrag børns perspektiver i evalueringKonkrete metoder til at høre børnenes egne oplevelser af læringsmiljøet.Sådan spørger personalet børnene selv om deres oplevelse af hverdagen, og hvorfor det har betydning.Læs mere
- GuideSMTTE — kritisk og konkretModellens fem elementer, deres nytte og kendte begrænsninger i praksis.Hvad SMTTE-modellen er, og hvorfor personalet bruger den som støtte til refleksion frem for som en facitliste.Læs mere
- GuideTegn på læringHvordan tegn på læring bruges og fortolkes uden at blive en måling eller garanti.Hvad »tegn på læring« betyder, og hvorfor det ikke er en test eller facitliste for jeres barn.Læs mere
- VærktøjRefleksionsark til evalueringPrintbart ark til teamets evalueringsmøder med fokus på læringsmiljøet.Hvad refleksionsarket bruges til, og hvordan det hjælper personalet med at evaluere hverdagens rammer.Læs mere
- VærktøjSMTTE-skabelonPrintbar SMTTE-skabelon med vejledning til hvert felt og en påmindelse om modellens begrænsninger.Hvad SMTTE-skabelonen indeholder, og hvorfor et udfyldt ark ikke i sig selv er bevis for, at et forløb har virket.Læs mere
- EmneKrop, bevægelse, natur og kreativitetEmnehub med overblik over bevægelse, motorisk leg, natur, begyndende science og kreative udtryksformer i dagtilbud.Overblik til forældre: sådan arbejder dagtilbuddet med bevægelse, natur og kreative udtryksformer.Læs mere
- GuideBevægelse i hverdagens rutinerKonkrete greb til at bygge bevægelse ind i garderobe, måltid, samling og overgange.Sådan bruger dagtilbuddet garderobe, måltid og overgange til bevægelse — og hvordan I kan gøre det derhjemme.Læs mere
- GuideMotorisk leg for de 0–2-årigeSådan understøtter I motorisk leg og bevægelse hos de mindste børn i vuggestuen.Sådan understøtter I jeres barns motoriske leg i de første to leveår, hjemme og i vuggestuen.Læs mere
- GuideBevægelseslege i små rumAktiv leg og bevægelse, når pladsen indendørs er begrænset.Aktiv leg og bevægelse, når pladsen er begrænset — både i dagtilbuddet og derhjemme.Læs mere
- GuideInkluderende bevægelsesaktiviteterSådan planlægger I bevægelsesaktiviteter med flere deltagelsesformer for hele gruppen.Sådan planlægger dagtilbuddet bevægelseslege, hvor børn med forskellige forudsætninger alle kan være med.Læs mere
- GuideNaturundersøgelser med børnTrin for trin: sådan planlægger og gennemfører I en naturundersøgelse med børn.Sådan planlægger dagtilbuddet naturundersøgelser, der tager udgangspunkt i barnets egen undren.Læs mere
- GuideBegyndende science i dagtilbudHvordan I understøtter børns undren og undersøgelser uden at levere færdige svar.Hvad begyndende science betyder for jeres barn, og hvordan I kan understøtte undren derhjemme.Læs mere
- GuideUdeliv året rundtSådan tilpasser I udeliv og naturoplevelser til årstidernes skift.Sådan bruger dagtilbuddet årstiderne til naturoplevelser, og hvad det betyder for tøj og udetid.Læs mere
- GuideKreative processer uden voksenfacitSådan understøtter I barnets eget udtryk i tegning, maling og andet skabende arbejde.Hvorfor kreative aktiviteter i dagtilbuddet handler om processen, og hvordan I kan spørge ind til barnets værker.Læs mere
- GuideMusik, rytme og fælles deltagelseMusik som fælles deltagelsesform, hvor børn med forskellige forudsætninger kan være med.Sådan bruger dagtilbuddet musik og rytme, så børn med forskellige forudsætninger kan være med.Læs mere
- VærktøjPlanlægningsark: deltagelsesmulighederPrintbar skabelon til at planlægge aktiviteter med flere deltagelsesformer.Sådan bruger personalet planlægningsarket til at forberede aktiviteter, hvor flere børn kan deltage.Læs mere
- GuideSprog i hverdagens rutiner 0–2 årSprogstimulering i puslesituation, måltid, garderobe og leg gennem fælles opmærksomhed, benævnelse, turtagning og gentagelse.Overblik til forældre: sådan bruger I puslebord, måltid og garderobe til at styrke barnets sprog.Læs mere
- EmneDet sidste år i børnehaven før skolestartOverblik over skoleparathed, selvhjulpenhed, fællesskabsevner, sprog og koncentration samt samarbejde med skole og SFO i det sidste børnehaveår.Til forældre: hvad skoleparathed handler om, og hvordan I kan støtte jeres barn i det sidste børnehaveår.Læs mere
- GuideMotivation og deltagelse i undervisningenFormer for motivation, passende udfordring, mening og medbestemmelse, og hvad man gør, når en elev trækker sig fagligt.Overblik til forældre: hvad der driver motivation, og hvad I gør, hvis barnet trækker sig fagligt.Læs mere
- BegrebTilknytningHvad tilknytning betyder, hvordan det viser sig fra spædbarn til ung, og hvad det betyder for voksnes praksis.Hvad tilknytning betyder for jeres barn i forskellige aldre, og hvad der reelt bygger tryghed over tid.Læs mere
- BegrebMentaliseringHvad mentalisering betyder, hvordan evnen udvikler sig fra småbarn til ung, og hvordan voksne kan understøtte den.Hvordan mentalisering udvikler sig fra baby til ung, og hvad I selv kan gøre for at understøtte evnen.Læs mere
- BegrebEksekutive funktionerHvad eksekutive funktioner er, hvordan de udvikler sig fra småbarn til ung, og hvordan voksne kan understøtte dem.Hvordan eksekutive funktioner udvikler sig fra baby til ung, og hvordan I kan understøtte dem i hverdagen.Læs mere
- EmneBørns søvnbehov 0–18 årSundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde fra 3 til 17 år, søvnrytme, putteritualer og lur.Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde oversat til hverdagssprog, med idéer til putteritualer og viden om, hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
Børne- og ungepsykologi
De psykologiske grundbegreber bag adfærd, følelser og relationer.
- GuideFølelsesregulering og samregulering i børnehavenHvad børn i børnehavealderen kan regulere selv, den voksnes ro som redskab, afledning versus anerkendelse og genopretning bagefter.Til forældre: hvorfor børn i børnehavealderen stadig har brug for hjælp til store følelser, og hvordan I hjælper.Læs mere
- BegrebTilknytningHvad tilknytning betyder, hvordan det viser sig fra spædbarn til ung, og hvad det betyder for voksnes praksis.Hvad tilknytning betyder for jeres barn i forskellige aldre, og hvad der reelt bygger tryghed over tid.Læs mere
- BegrebMentaliseringHvad mentalisering betyder, hvordan evnen udvikler sig fra småbarn til ung, og hvordan voksne kan understøtte den.Hvordan mentalisering udvikler sig fra baby til ung, og hvad I selv kan gøre for at understøtte evnen.Læs mere
- BegrebSamreguleringHvad samregulering betyder, hvordan det bruges i forskellige aldre, og hvordan voksne hjælper barnet med at falde til ro.Hvad samregulering betyder, og hvordan I kan hjælpe jeres barn med at falde til ro i forskellige aldre.Læs mere
- BegrebEksekutive funktionerHvad eksekutive funktioner er, hvordan de udvikler sig fra småbarn til ung, og hvordan voksne kan understøtte dem.Hvordan eksekutive funktioner udvikler sig fra baby til ung, og hvordan I kan understøtte dem i hverdagen.Læs mere
- EmneADHD hos børn og ungeEmnets samlede overblik: opmærksomhed, impulsivitet, aktivitetsniveau, eksekutive funktioner, søvn og overstimulering — og hvad voksne kan justere i rammerne.Hvad ADHD betyder for jeres barns hverdag, hvad I selv kan gøre derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- EmneAngst hos børnOverblik over tegn på angst hos børn i hverdagen, forskellen på bekymring og angst, og hvornår læge, sundhedsplejerske eller PPR bør inddrages.Tegn på angst hos børn, hvad forældre selv kan gøre, og hvornår man bør søge sundhedsfaglig hjælp.Læs mere
Trivsel og mental sundhed
Tegn på trivsel og mistrivsel — og hvad voksne kan gøre.
- EmneTrivsel og fællesskaber i dagtilbudEmmets samlede overblik: børns trivsel, følelser, konflikter, fællesskaber og deltagelse — med links til begreber, guides og værktøjer.Hvad trivsel og fællesskaber betyder for børn, og hvordan du som forælder kan støtte op derhjemme.Læs mere
- BegrebFølelsesreguleringHvad følelsesregulering er, hvordan det udvikles, og hvordan voksne støtter børn med at håndtere store følelser.Forklaring på følelsesregulering til forældre: hvorfor små børn har brug for hjælp til store følelser.Læs mere
- GuideSådan støtter du et barn med store følelserTrin-for-trin-guide til affekthåndtering: navngiv, anerkend, sænk arousal, og hjælp barnet videre.Konkrete greb til forældre, når barnet bliver vredt, ked af det eller frustreret derhjemme.Læs mere
- GuideKonflikter mellem børnPædagogens konkrete greb, når børn kommer i konflikt: sikkerhed, ord på følelser og hjælp til løsninger.Sådan kan du som forælder hjælpe børn med at løse uenigheder om legetøj og tur.Læs mere
- GuideNår et barn slår, skubber eller biderHvordan I håndterer voldelig adfærd akut, observerer mønstre og søger sparring i tide.Hvad du som forælder kan gøre, når dit barn slår, skubber eller bider andre børn.Læs mere
- GuideStyrk børns deltagelse i fællesskabetGreb til at få alle børn med i leg og samspil: tilgængelige aktiviteter, små grupper og støtte til stille børn.Sådan kan forældre hjælpe børn med at komme med i legen og fællesskabet.Læs mere
- VærktøjTrivselsobservationPrintbar skabelon til at observere og reflektere over et barns trivsel — anonym og klar til teamdrøftelse.Sådan kan forældre bruge enkle observationer som afsæt for en samtale med dagtilbuddet.Læs mere
- GuideTryg start i dagpleje og vuggestueForberedelse, gradvis tilvænning, primærvoksen og forældrenes rolle, når et lille barn skal starte i dagpleje eller vuggestue.Overblik til forældre: sådan foregår en gradvis indkøring, og hvad I selv kan gøre for en tryg start.Læs mere
- GuideSvære afleveringer 0–2 årHvorfor gråd ved aflevering er almindeligt hos de mindste, og hvordan et fast afskedsritual og en rolig overtagelse gør morgenen lettere.Overblik til forældre: hvorfor gråd ved aflevering er almindeligt, og hvad der gør afskeden lettere.Læs mere
- GuideBid, slag og skub 0–2 årHvad det betyder, når små børn uden sprog bider, slår eller skubber, og hvordan I håndterer det akut og forebygger det gennem rum og rutiner.Overblik til forældre: hvorfor bid, slag og skub er almindeligt hos små børn, og hvad personalet gør.Læs mere
- GuideKonflikter mellem børn i børnehavealderenFast rækkefølge for konflikthåndtering: sikkerhed først, ord på begge perspektiver, hjælp til fælles løsning og opmærksomhed på gentagne mønstre.Til forældre: hvordan pædagogerne håndterer børns konflikter, og hvad I selv kan gøre.Læs mere
- GuideFølelsesregulering og samregulering i børnehavenHvad børn i børnehavealderen kan regulere selv, den voksnes ro som redskab, afledning versus anerkendelse og genopretning bagefter.Til forældre: hvorfor børn i børnehavealderen stadig har brug for hjælp til store følelser, og hvordan I hjælper.Læs mere
- EmneDet trygge klassefællesskabEmnets overblik: fælles normer, positioner i klassen, voksenstyrede grupper, overgange og arbejdet mod udenforskab og mobning.Overblik til forældre: sådan arbejder skolen med tryghed, normer og fællesskab i klassen.Læs mere
- GuideTegn på mistrivsel i skolenFaglige, sociale og kropslige tegn på mistrivsel, hvordan man skelner periode fra mønster, og hvordan hjem og skole samarbejder.Overblik til forældre: sådan opdager I tegn på mistrivsel, og hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- GuideKonflikter efter en lang skoledagForebyggelse, håndtering og genopretning ved konflikter sidst på dagen i SFO.Overblik til forældre: hvorfor konflikter sidst på dagen opstår, og hvordan SFO'en håndterer dem.Læs mere
- EmneUnges medbestemmelse i klubbenOm reel medbestemmelse i klubben: forskellen på at blive hørt og at bestemme, rammer for indflydelse og den voksnes rolle som facilitator.Overblik til forældre: hvad reel medbestemmelse for unge i klubben betyder i praksis.Læs mere
- EmneEnsomhed og udenforskab blandt ungeOm forskellen på at være alene og føle sig ensom, tegn hos unge der trækker sig, og hvornår klubben skal inddrage fagpersoner udefra.Overblik til forældre: forskellen på at være alene og at føle sig ensom — og hvornår man skal søge hjælp.Læs mere
- EmneIdentitet, selvværd og tilhørsforholdOm identitetsdannelse, kropsopfattelse, pres og sammenligning i ungdomsårene, og betydningen af stabile voksne og reel anerkendelse.Overblik til forældre: identitet, kropsopfattelse og selvværd i ungdomsårene, og hvad der faktisk gør en forskel.Læs mere
- EmneGaming, sociale medier og digitale fællesskaberOm gaming og sociale medier som reelle fællesskaber for unge, hvad der kan være svært, og hvorfor fælles aftaler virker bedre end forbud.Overblik til forældre: nuanceret viden om gaming, sociale medier og digitale fællesskaber blandt unge.Læs mere
- BegrebSamreguleringHvad samregulering betyder, hvordan det bruges i forskellige aldre, og hvordan voksne hjælper barnet med at falde til ro.Hvad samregulering betyder, og hvordan I kan hjælpe jeres barn med at falde til ro i forskellige aldre.Læs mere
- EmneSkolevægring og bekymrende skolefraværEmnets overblik: skelnen mellem almindeligt fravær, pjæk og skolevægring, mulige årsager, og hvornår ledelse, PPR, sundhedsplejerske eller læge bør inddrages.Overblik til forældre: hvad skolevægring betyder, hvordan det adskiller sig fra sygdom og pjæk, og hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- GuideMit barn vil ikke i skoleKonkrete første skridt i den akutte morgensituation, hvor en elev ikke vil i skole: hvad man siger, hvad man undgår, og hvornår det kræver en bredere plan.Konkrete forslag til forældre til, hvad man kan sige og gøre, når barnet en morgen ikke vil i skole.Læs mere
- EmneAutisme hos børn og ungeFagligt overblik: autisme som en anderledes måde at sanse, forstå og deltage på — sansebearbejdning, forudsigelighed, sprog, sociale forventninger og kravtilpasning.Hvad autisme kan betyde for jeres barns hverdag, hvorfor udmattelse ofte kommer først derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- EmneSkærmtid for børn og ungeSundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid efter alder, skærm og sovetid, og dialog frem for forbud.Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid oversat til hverdagssprog, med råd om skærm og sovetid og dialog frem for forbud.Læs mere
- EmneBørns søvnbehov 0–18 årSundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde fra 3 til 17 år, søvnrytme, putteritualer og lur.Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde oversat til hverdagssprog, med idéer til putteritualer og viden om, hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- GuideVredesudbrud hos børnHvad et vredesudbrud er, hvilke tegn der går forud, og hvad den voksne konkret gør før, under og efter — fra vuggestue til skolealder.Hvad der sker i et barn under et vredesudbrud, og hvad du som forælder konkret kan gøre før, under og efter.Læs mere
- GuideMit barn bliver mobbetTegn på mobning, forskellen til drilleri og konflikt, skolens og dagtilbuddets ansvar, digital mobning og konkrete handlemuligheder.Tegn på, at dit barn bliver mobbet, forskellen til almindelige konflikter, og konkrete skridt du kan tage.Læs mere
- EmneAngst hos børnOverblik over tegn på angst hos børn i hverdagen, forskellen på bekymring og angst, og hvornår læge, sundhedsplejerske eller PPR bør inddrages.Tegn på angst hos børn, hvad forældre selv kan gøre, og hvornår man bør søge sundhedsfaglig hjælp.Læs mere
- GuideNår barnet ikke har vennerTegn på ensomhed, fællesskabets rolle, legeaftaler, voksenstøttede smågrupper og en trinvis handlevejledning til skole, SFO og hjem.Hvordan I som forældre genkender tegn på ensomhed og samarbejder med skolen om at hjælpe jeres barn ind i fællesskabet.Læs mere
Relationer og tilknytning
Relationen mellem barn og voksen som fundament for udvikling.
- GuideNår barnet siger nej til at skifte aktivitetFagligt afsæt og konkrete greb, når modstand ved skift bliver et mønster i gruppen frem for en enkelt dårlig dag.Hvad det ofte betyder, når et barn nægter at skifte aktivitet, og hvad I kan gøre i og efter situationen.Læs mere
- GuideAdgang til leg og børnefællesskaberSådan læser I legens sociale koder, støtter børn ind i legen med midlertidige voksenpositioner og følger op på deltagelse over tid.Til forældre: hvorfor nogle børn har svært ved at komme med i leg, og hvad I og pædagogerne kan gøre.Læs mere
- GuideKonflikter mellem børn i børnehavealderenFast rækkefølge for konflikthåndtering: sikkerhed først, ord på begge perspektiver, hjælp til fælles løsning og opmærksomhed på gentagne mønstre.Til forældre: hvordan pædagogerne håndterer børns konflikter, og hvad I selv kan gøre.Læs mere
- BegrebTilknytningHvad tilknytning betyder, hvordan det viser sig fra spædbarn til ung, og hvad det betyder for voksnes praksis.Hvad tilknytning betyder for jeres barn i forskellige aldre, og hvad der reelt bygger tryghed over tid.Læs mere
- BegrebMentaliseringHvad mentalisering betyder, hvordan evnen udvikler sig fra småbarn til ung, og hvordan voksne kan understøtte den.Hvordan mentalisering udvikler sig fra baby til ung, og hvad I selv kan gøre for at understøtte evnen.Læs mere
- BegrebSamreguleringHvad samregulering betyder, hvordan det bruges i forskellige aldre, og hvordan voksne hjælper barnet med at falde til ro.Hvad samregulering betyder, og hvordan I kan hjælpe jeres barn med at falde til ro i forskellige aldre.Læs mere
- EmneRelationer og samspil i dagtilbudEmnets samlede overblik: tilknytning, mentalisering, konflikter mellem børn og modstand ved skift — set som spørgsmål om relationer og samspil.Hvad tilknytning og mentalisering betyder for jeres barn, og hvordan I kan møde konflikter og modstand ved skift derhjemme.Læs mere
- GuideNår barnet ikke har vennerTegn på ensomhed, fællesskabets rolle, legeaftaler, voksenstøttede smågrupper og en trinvis handlevejledning til skole, SFO og hjem.Hvordan I som forældre genkender tegn på ensomhed og samarbejder med skolen om at hjælpe jeres barn ind i fællesskabet.Læs mere
Leg, fritid og kreativitet
Leg, fritidsliv og kreative udtryksformer i alle aldre.
- EmneLeg og legefællesskaber i dagtilbudEmnets samlede overblik: hvorfor leg betyder noget, hvordan I støtter deltagelse, og hvordan I håndterer konflikter og udenforskab.Hvorfor leg og legefællesskaber betyder så meget for dit barns trivsel, og hvad du selv kan gøre.Læs mere
- BegrebLegens betydningHvad legens betydning dækker over, og hvorfor leg har værdi i sig selv i pædagogisk praksis.Hvorfor leg har værdi i sig selv for dit barn, og hvad den samtidig giver af udvikling.Læs mere
- BegrebBørneperspektiv i legHvad det vil sige at forstå leg ud fra børnenes eget perspektiv, før man vurderer eller griber ind.Hvorfor en leg kan se anderledes ud udefra, end den opleves af børnene selv.Læs mere
- GuideHjælp barnet ind i legenTrin-for-trin-guide til at støtte et barns adgang til en igangværende leg uden at overtage den.Sådan hjælper personalet — og du selv — et barn med at finde en vej ind i en leg.Læs mere
- GuideNår barnet står uden for legenHåndtering af gentaget udenforskab i leg — observation, samtale og konkrete tiltag.Hvad det betyder, når et barn ofte står uden for legen, og hvad du selv kan gøre.Læs mere
- GuideUnderstøt rollelegKonkrete greb til at understøtte børns rolleleg uden at overtage legens univers.Hvorfor rolleleg betyder så meget for dit barn, og hvordan du selv kan lege med derhjemme.Læs mere
- GuideKonflikter om adgang til legSådan håndterer I konflikter, hvor børn strides om, hvem der må være med i legen.Hvorfor konflikter om, hvem der må være med i legen, er almindelige, og hvad du kan gøre.Læs mere
- GuideLeg i små grupperTrin-for-trin-guide til at organisere leg i mindre grupper for bedre deltagelsesmuligheder.Hvorfor institutionen deler børnene op i mindre legegrupper, og hvad det kan betyde for dit barn.Læs mere
- EmneLeg 0–2 årOverblik over legens former hos de 0-2-årige, herunder sanseleg og parallel-leg.Hvad sanseleg og parallel-leg er, og hvordan du kan understøtte dit lille barns leg derhjemme.Læs mere
- EmneLegefællesskaber i børnehavenOverblik over, hvordan legefællesskaber udvikler sig i børnehavealderen, og hvordan voksne understøtter dem.Hvordan legefællesskaber og venskaber udvikler sig i børnehavealderen, og hvad du kan gøre.Læs mere
- VærktøjObservationsark til deltagelse i legPrintbart ark til at kortlægge deltagelsesmuligheder i leg og opdage mønstre af udenforskab.Hvad et observationsark til leg er, hvorfor personalet bruger det, og hvad det betyder for dit barn.Læs mere
- EmneKrop, bevægelse, natur og kreativitetEmnehub med overblik over bevægelse, motorisk leg, natur, begyndende science og kreative udtryksformer i dagtilbud.Overblik til forældre: sådan arbejder dagtilbuddet med bevægelse, natur og kreative udtryksformer.Læs mere
- GuideBevægelse i hverdagens rutinerKonkrete greb til at bygge bevægelse ind i garderobe, måltid, samling og overgange.Sådan bruger dagtilbuddet garderobe, måltid og overgange til bevægelse — og hvordan I kan gøre det derhjemme.Læs mere
- GuideMotorisk leg for de 0–2-årigeSådan understøtter I motorisk leg og bevægelse hos de mindste børn i vuggestuen.Sådan understøtter I jeres barns motoriske leg i de første to leveår, hjemme og i vuggestuen.Læs mere
- GuideBevægelseslege i små rumAktiv leg og bevægelse, når pladsen indendørs er begrænset.Aktiv leg og bevægelse, når pladsen er begrænset — både i dagtilbuddet og derhjemme.Læs mere
- GuideInkluderende bevægelsesaktiviteterSådan planlægger I bevægelsesaktiviteter med flere deltagelsesformer for hele gruppen.Sådan planlægger dagtilbuddet bevægelseslege, hvor børn med forskellige forudsætninger alle kan være med.Læs mere
- GuideNaturundersøgelser med børnTrin for trin: sådan planlægger og gennemfører I en naturundersøgelse med børn.Sådan planlægger dagtilbuddet naturundersøgelser, der tager udgangspunkt i barnets egen undren.Læs mere
- GuideBegyndende science i dagtilbudHvordan I understøtter børns undren og undersøgelser uden at levere færdige svar.Hvad begyndende science betyder for jeres barn, og hvordan I kan understøtte undren derhjemme.Læs mere
- GuideUdeliv året rundtSådan tilpasser I udeliv og naturoplevelser til årstidernes skift.Sådan bruger dagtilbuddet årstiderne til naturoplevelser, og hvad det betyder for tøj og udetid.Læs mere
- GuideKreative processer uden voksenfacitSådan understøtter I barnets eget udtryk i tegning, maling og andet skabende arbejde.Hvorfor kreative aktiviteter i dagtilbuddet handler om processen, og hvordan I kan spørge ind til barnets værker.Læs mere
- GuideMusik, rytme og fælles deltagelseMusik som fælles deltagelsesform, hvor børn med forskellige forudsætninger kan være med.Sådan bruger dagtilbuddet musik og rytme, så børn med forskellige forudsætninger kan være med.Læs mere
- VærktøjPlanlægningsark: deltagelsesmulighederPrintbar skabelon til at planlægge aktiviteter med flere deltagelsesformer.Sådan bruger personalet planlægningsarket til at forberede aktiviteter, hvor flere børn kan deltage.Læs mere
- GuideAdgang til leg og børnefællesskaberSådan læser I legens sociale koder, støtter børn ind i legen med midlertidige voksenpositioner og følger op på deltagelse over tid.Til forældre: hvorfor nogle børn har svært ved at komme med i leg, og hvad I og pædagogerne kan gøre.Læs mere
- GuideFri leg og den voksnes position i SFOOm at styre, deltage og være tilgængelig i børns frie leg i SFO.Overblik til forældre: sådan arbejder pædagogerne med deres egen rolle i børnenes frie leg.Læs mere
- GuideInkluderende fritidsfællesskaberSådan får børn med forskellige forudsætninger adgang til fællesskabet i SFO.Overblik til forældre: sådan arbejder SFO'en for, at alle børn får adgang til fællesskabet.Læs mere
Sprog og kommunikation
Sprogtilegnelse, samtale og kommunikation i hverdagen.
- EmneSprogudvikling og sprogmiljøEmnets overblik: hvordan børn lærer sprog, hvad et sprogmiljø er, og hvordan I støtter sprog gennem rutiner, læsning og leg.Overblik til forældre om, hvordan børns sprog udvikler sig, og hvad I selv kan gøre i hverdagen.Læs mere
- EmneSprogudvikling 0–3 årHvordan småbørns sprog udvikles fra bablen til de første sætninger, og hvordan voksne i vuggestuen støtter.Guide til forældre om sprogudvikling hos de 0-3-årige, med typiske tegn og konkrete måder at støtte på.Læs mere
- EmneSprogudvikling 3–6 årSprogudvikling i børnehavealderen: komplekse sætninger, fagord, fortællinger og sprog som læringsredskab.Guide til forældre om sprogudviklingen hos 3-6-årige, og hvordan I støtter den i hverdagen.Læs mere
- GuideSprogstimulering i daglige rutinerSådan styrker I børns sprog i mad, påklædning, leg og samling — uden at det bliver undervisning.Konkrete idéer til forældre om at styrke barnets sprog gennem måltider, påklædning og andre daglige rutiner.Læs mere
- GuideDialogisk læsningSådan læser du højt, så det bliver en samtale: åbne spørgsmål, forudsigelser og forbindelser til barnets liv.Guide til forældre om dialogisk læsning: hvordan I gør godnatlæsning til en samtale, der styrker barnets sprog.Læs mere
- GuideNår et barn siger få ordPædagogiske greb, når et barn har få ord: observation, sprogmiljø og samarbejde med forældre.Råd til forældre, hvis barnet siger få ord: hvad det kan betyde, hvad I selv kan gøre, og hvornår I taler med institutionen.Læs mere
- VærktøjRefleksionsark til sprogmiljøPrintbar skabelon til teamevaluering af sprogmiljøet: fem områder, score og handlepunkter.Forklaring til forældre af institutionens refleksionsark om sprogmiljø, og hvordan I kan bruge de samme idéer derhjemme.Læs mere
- GuideSprog i hverdagens rutiner 0–2 årSprogstimulering i puslesituation, måltid, garderobe og leg gennem fælles opmærksomhed, benævnelse, turtagning og gentagelse.Overblik til forældre: sådan bruger I puslebord, måltid og garderobe til at styrke barnets sprog.Læs mere
- GuideMotivation og deltagelse i undervisningenFormer for motivation, passende udfordring, mening og medbestemmelse, og hvad man gør, når en elev trækker sig fagligt.Overblik til forældre: hvad der driver motivation, og hvad I gør, hvis barnet trækker sig fagligt.Læs mere
Fællesskab, inklusion og mobning
Adgang til fællesskaber, inklusion, udenforskab og mobning.
- EmneTrivsel og fællesskaber i dagtilbudEmmets samlede overblik: børns trivsel, følelser, konflikter, fællesskaber og deltagelse — med links til begreber, guides og værktøjer.Hvad trivsel og fællesskaber betyder for børn, og hvordan du som forælder kan støtte op derhjemme.Læs mere
- BegrebFølelsesreguleringHvad følelsesregulering er, hvordan det udvikles, og hvordan voksne støtter børn med at håndtere store følelser.Forklaring på følelsesregulering til forældre: hvorfor små børn har brug for hjælp til store følelser.Læs mere
- GuideSådan støtter du et barn med store følelserTrin-for-trin-guide til affekthåndtering: navngiv, anerkend, sænk arousal, og hjælp barnet videre.Konkrete greb til forældre, når barnet bliver vredt, ked af det eller frustreret derhjemme.Læs mere
- GuideKonflikter mellem børnPædagogens konkrete greb, når børn kommer i konflikt: sikkerhed, ord på følelser og hjælp til løsninger.Sådan kan du som forælder hjælpe børn med at løse uenigheder om legetøj og tur.Læs mere
- GuideNår et barn slår, skubber eller biderHvordan I håndterer voldelig adfærd akut, observerer mønstre og søger sparring i tide.Hvad du som forælder kan gøre, når dit barn slår, skubber eller bider andre børn.Læs mere
- GuideStyrk børns deltagelse i fællesskabetGreb til at få alle børn med i leg og samspil: tilgængelige aktiviteter, små grupper og støtte til stille børn.Sådan kan forældre hjælpe børn med at komme med i legen og fællesskabet.Læs mere
- VærktøjTrivselsobservationPrintbar skabelon til at observere og reflektere over et barns trivsel — anonym og klar til teamdrøftelse.Sådan kan forældre bruge enkle observationer som afsæt for en samtale med dagtilbuddet.Læs mere
- GuideAdgang til leg og børnefællesskaberSådan læser I legens sociale koder, støtter børn ind i legen med midlertidige voksenpositioner og følger op på deltagelse over tid.Til forældre: hvorfor nogle børn har svært ved at komme med i leg, og hvad I og pædagogerne kan gøre.Læs mere
- EmneDet trygge klassefællesskabEmnets overblik: fælles normer, positioner i klassen, voksenstyrede grupper, overgange og arbejdet mod udenforskab og mobning.Overblik til forældre: sådan arbejder skolen med tryghed, normer og fællesskab i klassen.Læs mere
- GuideTegn på mistrivsel i skolenFaglige, sociale og kropslige tegn på mistrivsel, hvordan man skelner periode fra mønster, og hvordan hjem og skole samarbejder.Overblik til forældre: sådan opdager I tegn på mistrivsel, og hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- GuideFri leg og den voksnes position i SFOOm at styre, deltage og være tilgængelig i børns frie leg i SFO.Overblik til forældre: sådan arbejder pædagogerne med deres egen rolle i børnenes frie leg.Læs mere
- GuideInkluderende fritidsfællesskaberSådan får børn med forskellige forudsætninger adgang til fællesskabet i SFO.Overblik til forældre: sådan arbejder SFO'en for, at alle børn får adgang til fællesskabet.Læs mere
- EmneUnges medbestemmelse i klubbenOm reel medbestemmelse i klubben: forskellen på at blive hørt og at bestemme, rammer for indflydelse og den voksnes rolle som facilitator.Overblik til forældre: hvad reel medbestemmelse for unge i klubben betyder i praksis.Læs mere
- EmneEnsomhed og udenforskab blandt ungeOm forskellen på at være alene og føle sig ensom, tegn hos unge der trækker sig, og hvornår klubben skal inddrage fagpersoner udefra.Overblik til forældre: forskellen på at være alene og at føle sig ensom — og hvornår man skal søge hjælp.Læs mere
- EmneGaming, sociale medier og digitale fællesskaberOm gaming og sociale medier som reelle fællesskaber for unge, hvad der kan være svært, og hvorfor fælles aftaler virker bedre end forbud.Overblik til forældre: nuanceret viden om gaming, sociale medier og digitale fællesskaber blandt unge.Læs mere
- EmneAutisme hos børn og ungeFagligt overblik: autisme som en anderledes måde at sanse, forstå og deltage på — sansebearbejdning, forudsigelighed, sprog, sociale forventninger og kravtilpasning.Hvad autisme kan betyde for jeres barns hverdag, hvorfor udmattelse ofte kommer først derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- GuideStøt et barn med autisme i dagtilbud og skolePraktisk guide til forberedelse, visuel støtte, sansepauser, kravtilpasning, overgange og frikvarter — og samarbejde med forældre og PPR.Konkrete idéer til samarbejde med institutionen om forudsigelighed, pauser og overgange for et barn med autisme.Læs mere
- GuideMit barn bliver mobbetTegn på mobning, forskellen til drilleri og konflikt, skolens og dagtilbuddets ansvar, digital mobning og konkrete handlemuligheder.Tegn på, at dit barn bliver mobbet, forskellen til almindelige konflikter, og konkrete skridt du kan tage.Læs mere
- GuideNår barnet ikke har vennerTegn på ensomhed, fællesskabets rolle, legeaftaler, voksenstøttede smågrupper og en trinvis handlevejledning til skole, SFO og hjem.Hvordan I som forældre genkender tegn på ensomhed og samarbejder med skolen om at hjælpe jeres barn ind i fællesskabet.Læs mere
Konflikter og udfordrende adfærd
Konflikter, affekt og adfærd, der er svær at forstå.
- GuideNår barnet siger nej til at skifte aktivitetFagligt afsæt og konkrete greb, når modstand ved skift bliver et mønster i gruppen frem for en enkelt dårlig dag.Hvad det ofte betyder, når et barn nægter at skifte aktivitet, og hvad I kan gøre i og efter situationen.Læs mere
- GuideBid, slag og skub 0–2 årHvad det betyder, når små børn uden sprog bider, slår eller skubber, og hvordan I håndterer det akut og forebygger det gennem rum og rutiner.Overblik til forældre: hvorfor bid, slag og skub er almindeligt hos små børn, og hvad personalet gør.Læs mere
- GuideKonflikter mellem børn i børnehavealderenFast rækkefølge for konflikthåndtering: sikkerhed først, ord på begge perspektiver, hjælp til fælles løsning og opmærksomhed på gentagne mønstre.Til forældre: hvordan pædagogerne håndterer børns konflikter, og hvad I selv kan gøre.Læs mere
- GuideFølelsesregulering og samregulering i børnehavenHvad børn i børnehavealderen kan regulere selv, den voksnes ro som redskab, afledning versus anerkendelse og genopretning bagefter.Til forældre: hvorfor børn i børnehavealderen stadig har brug for hjælp til store følelser, og hvordan I hjælper.Læs mere
- GuideKonflikter efter en lang skoledagForebyggelse, håndtering og genopretning ved konflikter sidst på dagen i SFO.Overblik til forældre: hvorfor konflikter sidst på dagen opstår, og hvordan SFO'en håndterer dem.Læs mere
- EmneRelationer og samspil i dagtilbudEmnets samlede overblik: tilknytning, mentalisering, konflikter mellem børn og modstand ved skift — set som spørgsmål om relationer og samspil.Hvad tilknytning og mentalisering betyder for jeres barn, og hvordan I kan møde konflikter og modstand ved skift derhjemme.Læs mere
- GuideStøt et barn med ADHD i skole og SFOPraktisk guide til struktur, pauser, overgange, opgavestart, gruppearbejde og samarbejde med hjem og PPR, når et barn har opmærksomheds- og aktivitetsudfordringer.Konkrete idéer til struktur, lektier, pauser og samarbejde med skolen, når jeres barn har opmærksomheds- og aktivitetsudfordringer.Læs mere
- GuideVredesudbrud hos børnHvad et vredesudbrud er, hvilke tegn der går forud, og hvad den voksne konkret gør før, under og efter — fra vuggestue til skolealder.Hvad der sker i et barn under et vredesudbrud, og hvad du som forælder konkret kan gøre før, under og efter.Læs mere
Neurodiversitet og særlige behov
Forskellige forudsætninger og behov for tilpasning og støtte.
- EmneADHD hos børn og ungeEmnets samlede overblik: opmærksomhed, impulsivitet, aktivitetsniveau, eksekutive funktioner, søvn og overstimulering — og hvad voksne kan justere i rammerne.Hvad ADHD betyder for jeres barns hverdag, hvad I selv kan gøre derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- GuideStøt et barn med ADHD i skole og SFOPraktisk guide til struktur, pauser, overgange, opgavestart, gruppearbejde og samarbejde med hjem og PPR, når et barn har opmærksomheds- og aktivitetsudfordringer.Konkrete idéer til struktur, lektier, pauser og samarbejde med skolen, når jeres barn har opmærksomheds- og aktivitetsudfordringer.Læs mere
- EmneAutisme hos børn og ungeFagligt overblik: autisme som en anderledes måde at sanse, forstå og deltage på — sansebearbejdning, forudsigelighed, sprog, sociale forventninger og kravtilpasning.Hvad autisme kan betyde for jeres barns hverdag, hvorfor udmattelse ofte kommer først derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- GuideStøt et barn med autisme i dagtilbud og skolePraktisk guide til forberedelse, visuel støtte, sansepauser, kravtilpasning, overgange og frikvarter — og samarbejde med forældre og PPR.Konkrete idéer til samarbejde med institutionen om forudsigelighed, pauser og overgange for et barn med autisme.Læs mere
Skoleliv, motivation og fravær
Deltagelse i undervisning, motivation, skolevægring og fravær.
- EmneDet sidste år i børnehaven før skolestartOverblik over skoleparathed, selvhjulpenhed, fællesskabsevner, sprog og koncentration samt samarbejde med skole og SFO i det sidste børnehaveår.Til forældre: hvad skoleparathed handler om, og hvordan I kan støtte jeres barn i det sidste børnehaveår.Læs mere
- GuideOvergangen mellem skole og SFOSådan skaber I en rolig daglig overgang fra undervisning til fritid.Overblik til forældre: sådan tager SFO'en imod børnene efter skole, og hvad I selv kan gøre.Læs mere
- BegrebEksekutive funktionerHvad eksekutive funktioner er, hvordan de udvikler sig fra småbarn til ung, og hvordan voksne kan understøtte dem.Hvordan eksekutive funktioner udvikler sig fra baby til ung, og hvordan I kan understøtte dem i hverdagen.Læs mere
- EmneSkolevægring og bekymrende skolefraværEmnets overblik: skelnen mellem almindeligt fravær, pjæk og skolevægring, mulige årsager, og hvornår ledelse, PPR, sundhedsplejerske eller læge bør inddrages.Overblik til forældre: hvad skolevægring betyder, hvordan det adskiller sig fra sygdom og pjæk, og hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- GuideMit barn vil ikke i skoleKonkrete første skridt i den akutte morgensituation, hvor en elev ikke vil i skole: hvad man siger, hvad man undgår, og hvornår det kræver en bredere plan.Konkrete forslag til forældre til, hvad man kan sige og gøre, når barnet en morgen ikke vil i skole.Læs mere
- EmneADHD hos børn og ungeEmnets samlede overblik: opmærksomhed, impulsivitet, aktivitetsniveau, eksekutive funktioner, søvn og overstimulering — og hvad voksne kan justere i rammerne.Hvad ADHD betyder for jeres barns hverdag, hvad I selv kan gøre derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- GuideStøt et barn med ADHD i skole og SFOPraktisk guide til struktur, pauser, overgange, opgavestart, gruppearbejde og samarbejde med hjem og PPR, når et barn har opmærksomheds- og aktivitetsudfordringer.Konkrete idéer til struktur, lektier, pauser og samarbejde med skolen, når jeres barn har opmærksomheds- og aktivitetsudfordringer.Læs mere
- GuideStøt et barn med autisme i dagtilbud og skolePraktisk guide til forberedelse, visuel støtte, sansepauser, kravtilpasning, overgange og frikvarter — og samarbejde med forældre og PPR.Konkrete idéer til samarbejde med institutionen om forudsigelighed, pauser og overgange for et barn med autisme.Læs mere
Identitet, krop og ungdomsliv
Identitet, selvværd, krop og tilhørsforhold i ungdomsårene.
- EmneUnges medbestemmelse i klubbenOm reel medbestemmelse i klubben: forskellen på at blive hørt og at bestemme, rammer for indflydelse og den voksnes rolle som facilitator.Overblik til forældre: hvad reel medbestemmelse for unge i klubben betyder i praksis.Læs mere
- EmneIdentitet, selvværd og tilhørsforholdOm identitetsdannelse, kropsopfattelse, pres og sammenligning i ungdomsårene, og betydningen af stabile voksne og reel anerkendelse.Overblik til forældre: identitet, kropsopfattelse og selvværd i ungdomsårene, og hvad der faktisk gør en forskel.Læs mere
Digitale fællesskaber, gaming og sociale medier
Livet online som en del af børn og unges fællesskaber.
- EmneGaming, sociale medier og digitale fællesskaberOm gaming og sociale medier som reelle fællesskaber for unge, hvad der kan være svært, og hvorfor fælles aftaler virker bedre end forbud.Overblik til forældre: nuanceret viden om gaming, sociale medier og digitale fællesskaber blandt unge.Læs mere
- EmneSkærmtid for børn og ungeSundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid efter alder, skærm og sovetid, og dialog frem for forbud.Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid oversat til hverdagssprog, med råd om skærm og sovetid og dialog frem for forbud.Læs mere
- GuideMit barn bliver mobbetTegn på mobning, forskellen til drilleri og konflikt, skolens og dagtilbuddets ansvar, digital mobning og konkrete handlemuligheder.Tegn på, at dit barn bliver mobbet, forskellen til almindelige konflikter, og konkrete skridt du kan tage.Læs mere
Forældresamarbejde
Samarbejdet mellem hjem og fagpersoner om barnets trivsel.
- EmneForældresamarbejdeSamlet indgang til forældresamarbejde: daglig dialog, planlagte samtaler, uenighed, bekymring og skolestart.Overblik til forældre: sådan fungerer samarbejdet med dagtilbuddet, og hvad I selv kan gøre for at styrke det.Læs mere
- BegrebGensidigt forældresamarbejdeBegrebet om et samarbejde, hvor forældre og personale deler viden og ansvar på lige fod.Forklaring til forældre af, hvad gensidigt forældresamarbejde betyder, og hvorfor jeres viden om barnet tæller med.Læs mere
- GuideDaglig dialog ved aflevering og afhentningGuide til at bruge de korte, daglige møder med forældre til at bygge tillid.Sådan bruger I aflevering og afhentning bedst — små, konkrete beskeder, der bygger tillid over tid.Læs mere
- GuideForbered forældresamtalenFem trin til at forberede og gennemføre en planlagt forældresamtale.Sådan forbereder I jer som forældre til en planlagt samtale med dagtilbuddet, så I får mest muligt ud af den.Læs mere
- GuideNår forældre og personale ser forskelligtHåndter uenighed og forskellige forventninger mellem forældre og personale konstruktivt.Sådan taler I som forældre konstruktivt med personalet, når I ser forskelligt på noget om jeres barn.Læs mere
- GuideDen bekymrende samtaleSådan forberedes og gennemføres en samtale om bekymring for et barns trivsel uden diagnostisk sprog.Hvad forældre kan forvente af en samtale om bekymring for barnets trivsel, og hvordan man selv kan tage imod den.Læs mere
- GuideSamarbejde om barnets trivselLøbende samarbejde med forældre om barnets trivsel, fra daglig opmærksomhed til fælles plan.Hvordan forældre og dagtilbud kan dele billeder af barnets trivsel og lave en fælles plan, hvis noget er svært.Læs mere
- GuideSamarbejde om barnets sprogSådan inddrages forældre i barnets sprogudvikling hjemme og i dagtilbuddet.Hvordan forældre og dagtilbud kan dele viden om barnets sprog og understøtte det derhjemme og i institutionen.Læs mere
- GuideForældresamarbejde ved skolestartStyrk samarbejdet med forældre om overgangen til skole, fra tidlig dialog til overlevering.Hvordan forældre kan tage del i samarbejdet om skolestart, fra tidlig dialog til overlevering af viden til skolen.Læs mere
- VærktøjSamtaleskabelon til forældresamtalenPrintbar skabelon med felter til formål, observationer, dagsorden og opfølgning.Hvad forældre kan forvente, når personalet forbereder en planlagt samtale med en samtaleskabelon.Læs mere
- VærktøjAftaleark mellem hjem og dagtilbudPrintbart ark til at skrive konkrete, fælles aftaler ned mellem forældre og dagtilbud.Hvad et aftaleark er, hvad det bør indeholde, og hvordan forældre kan følge op på fælles aftaler med dagtilbuddet.Læs mere
- GuideTryg start i dagpleje og vuggestueForberedelse, gradvis tilvænning, primærvoksen og forældrenes rolle, når et lille barn skal starte i dagpleje eller vuggestue.Overblik til forældre: sådan foregår en gradvis indkøring, og hvad I selv kan gøre for en tryg start.Læs mere
- GuideSvære afleveringer 0–2 årHvorfor gråd ved aflevering er almindeligt hos de mindste, og hvordan et fast afskedsritual og en rolig overtagelse gør morgenen lettere.Overblik til forældre: hvorfor gråd ved aflevering er almindeligt, og hvad der gør afskeden lettere.Læs mere
- GuideBid, slag og skub 0–2 årHvad det betyder, når små børn uden sprog bider, slår eller skubber, og hvordan I håndterer det akut og forebygger det gennem rum og rutiner.Overblik til forældre: hvorfor bid, slag og skub er almindeligt hos små børn, og hvad personalet gør.Læs mere
- GuideBegyndende skolefraværTidlige tegn på skolefravær, kortlægning af mønstre og trinvise genoptagelsesplaner i samarbejde mellem skole og hjem.Overblik til forældre: tidlige tegn på skolefravær, og hvordan en trinvis plan kan hjælpe barnet tilbage.Læs mere
- GuideInkluderende fritidsfællesskaberSådan får børn med forskellige forudsætninger adgang til fællesskabet i SFO.Overblik til forældre: sådan arbejder SFO'en for, at alle børn får adgang til fællesskabet.Læs mere
- EmneSkolevægring og bekymrende skolefraværEmnets overblik: skelnen mellem almindeligt fravær, pjæk og skolevægring, mulige årsager, og hvornår ledelse, PPR, sundhedsplejerske eller læge bør inddrages.Overblik til forældre: hvad skolevægring betyder, hvordan det adskiller sig fra sygdom og pjæk, og hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- GuideMit barn vil ikke i skoleKonkrete første skridt i den akutte morgensituation, hvor en elev ikke vil i skole: hvad man siger, hvad man undgår, og hvornår det kræver en bredere plan.Konkrete forslag til forældre til, hvad man kan sige og gøre, når barnet en morgen ikke vil i skole.Læs mere
Overgange
Skift mellem hjem, dagtilbud, skole, fritidstilbud og ungdomsliv.
- EmneIndkøring og overgangeEmnets samlede overblik: indkøring, aflevering, interne overgange, skolestart og videndeling mellem institutioner.Overblik til forældre om aflevering, indkøring og skift mellem institutioner – og hvad I selv kan gøre.Læs mere
- GuideTryg indkøring i vuggestueHvor lang tid tager en indkøring i vuggestue, og hvad sker der dag for dag? Trin-for-trin forløb.Forældrenes guide til en tryg indkøring i vuggestuen: hvad der sker, og hvordan I kan hjælpe undervejs.Læs mere
- GuideTryg indkøring i børnehaveGuide til forberedelse og gennemførelse af indkøring i børnehaven.Forældrenes guide til indkøring i børnehaven: forbesøg, de første dage og samarbejdet med personalet.Læs mere
- GuideNår barnet græder ved afleveringKonkrete greb til afskedssituationer, hvor barnet græder eller har svært ved afsked.Forældrenes guide til, hvorfor børn græder ved aflevering, og hvordan I kan gøre afskeden lettere.Læs mere
- GuideFra vuggestue til børnehaveGuide til den interne overgang fra vuggestue til børnehave.Forældrenes guide til overgangen fra vuggestue til børnehave, og hvordan I kan støtte jeres barn.Læs mere
- GuideFra børnehave til SFO og skoleGuide til samarbejdet om overgangen fra børnehave til SFO og skole.Overblik til forældre om samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole – og hvad I selv kan gøre ved skolestart.Læs mere
- GuideVidendeling mellem dagtilbud og skolePrincipper for ansvarlig videndeling ved overgangen til skole: samtykke, dataminimering og tavshedspligt.Overblik til forældre om samtykke og videndeling, når jeres barn skifter institution.Læs mere
- BegrebOvergangsobjekterHvad overgangsobjekter er, og hvordan de kan bruges til at skabe tryghed i overgange.Overblik til forældre om overgangsobjekter som bamser og klude, og hvordan de kan give tryghed i overgange.Læs mere
- EmneSkoleparathed som deltagelseSkoleparathed forstået som deltagelse, relationer og nysgerrighed – ikke som test eller måling.Overblik til forældre om skoleparathed som deltagelse og relationer frem for test og måling.Læs mere
- VærktøjOvergangsskema til printPrintbar A4-skabelon til at samle relevante oplysninger ved en overgang, uden unødige personoplysninger.Overblik til forældre om overgangsskemaet og jeres rolle, når det udfyldes og deles.Læs mere
- GuideTryg start i dagpleje og vuggestueForberedelse, gradvis tilvænning, primærvoksen og forældrenes rolle, når et lille barn skal starte i dagpleje eller vuggestue.Overblik til forældre: sådan foregår en gradvis indkøring, og hvad I selv kan gøre for en tryg start.Læs mere
- GuideSvære afleveringer 0–2 årHvorfor gråd ved aflevering er almindeligt hos de mindste, og hvordan et fast afskedsritual og en rolig overtagelse gør morgenen lettere.Overblik til forældre: hvorfor gråd ved aflevering er almindeligt, og hvad der gør afskeden lettere.Læs mere
- EmneDet sidste år i børnehaven før skolestartOverblik over skoleparathed, selvhjulpenhed, fællesskabsevner, sprog og koncentration samt samarbejde med skole og SFO i det sidste børnehaveår.Til forældre: hvad skoleparathed handler om, og hvordan I kan støtte jeres barn i det sidste børnehaveår.Læs mere
- GuideOvergangen mellem skole og SFOSådan skaber I en rolig daglig overgang fra undervisning til fritid.Overblik til forældre: sådan tager SFO'en imod børnene efter skole, og hvad I selv kan gøre.Læs mere
Pædagogiske metoder og refleksion
Arbejdsmåder, observation, dokumentation og faglig refleksion.
- EmneStruktur og forudsigelighed i hverdagenEmnets samlede overblik: hvad struktur er, hvorfor forudsigelighed virker, hvordan I bygger den op — og hvornår struktur ikke er svaret.Hvad struktur og forudsigelighed betyder for dit barn, hvorfor overgange kan være svære, og hvad I kan gøre derhjemme.Læs mere
- BegrebVisuel støtteHvad visuel støtte er, hvad det ikke er, og hvornår billeder, symboler og synlige rækkefølger faktisk gør en forskel.Hvad visuel støtte er, hvorfor institutionen bruger billeder og tavler, og hvordan I kan bruge det samme derhjemme.Læs mere
- BegrebOvergangeDe daglige skift mellem aktiviteter — hvad et skift kræver af barnet, og hvorfor overgange belaster mere end aktiviteterne selv.Hvad en overgang er, hvorfor skift kan være svære for børn, og hvad I kan gøre derhjemme og ved de store overgange.Læs mere
- GuideSådan laver I en visuel dagsplanTrin-for-trin fra observation til færdig dagsplan, som hele teamet bruger ens — inklusive de typiske fejl undervejs.Sådan bygger I en enkel billedplan til de tidspunkter derhjemme, der plejer at gå skævt — trin for trin.Læs mere
- GuidePlanlæg rolige overgangeKonkret opskrift på at gøre garderobe, måltid og oprydning roligere med varsling, rollefordeling og færre samtidige krav.Seks konkrete greb til rolige overgange derhjemme — fra varsel til fast signal og ventetid med indhold.Læs mere
- VærktøjDagsplan-skabelon til printEn enkel A4-skabelon med felter til dagens forløb — klar til at printe, udfylde i hånden og hænge op i børnehøjde.Printbar skabelon til en enkel billedplan, I selv kan udfylde til hverdagens svære tidspunkter.Læs mere
- EmneLæringsmiljø, læreplan og evalueringEmnets samlede overblik: pædagogisk læringsmiljø, den styrkede læreplan og en evaluerende praksis rettet mod miljøet.Overblik til forældre: hvad læringsmiljø, læreplan og evaluering betyder for jeres barns hverdag.Læs mere
- BegrebPædagogisk læringsmiljøHvad begrebet dækker, og hvorfor det gælder hele dagen — ikke kun planlagte aktiviteter.Hvad »pædagogisk læringsmiljø« betyder, og hvorfor det er hele dagen — forklaret til forældre.Læs mere
- BegrebBørnesynDen grundlæggende opfattelse af barnet, og hvordan den viser sig i praksis.Hvad »børnesyn« betyder, og hvordan det viser sig i den måde, jeres barn bliver mødt på.Læs mere
- BegrebDannelse og børneperspektivTo centrale begreber i det pædagogiske grundlag og deres sammenhæng.Hvad dannelse og børneperspektiv betyder, og hvordan de to begreber hænger sammen — til forældre.Læs mere
- BegrebEvalueringskulturSystematisk, tilbagevendende refleksion over praksis — som udvikling, ikke kontrol.Hvad evalueringskultur betyder, og hvorfor det handler om udvikling, ikke om kontrol.Læs mere
- GuideFra undren til pædagogisk undersøgelseFem trin fra en hverdagsundren til en systematisk undersøgelse af læringsmiljøet.Sådan går personalet fra en undren i hverdagen til en systematisk undersøgelse af, hvad der ligger bag.Læs mere
- GuideDokumentér læringsmiljøetSådan retter dokumentation sig mod læringsmiljøet frem for bedømmelse af det enkelte barn.Hvorfor personalet skriver noter om hverdagen — og hvorfor det handler om miljøet, ikke om at bedømme jeres barn.Læs mere
- GuideInddrag børns perspektiver i evalueringKonkrete metoder til at høre børnenes egne oplevelser af læringsmiljøet.Sådan spørger personalet børnene selv om deres oplevelse af hverdagen, og hvorfor det har betydning.Læs mere
- GuideSMTTE — kritisk og konkretModellens fem elementer, deres nytte og kendte begrænsninger i praksis.Hvad SMTTE-modellen er, og hvorfor personalet bruger den som støtte til refleksion frem for som en facitliste.Læs mere
- GuideTegn på læringHvordan tegn på læring bruges og fortolkes uden at blive en måling eller garanti.Hvad »tegn på læring« betyder, og hvorfor det ikke er en test eller facitliste for jeres barn.Læs mere
- VærktøjRefleksionsark til evalueringPrintbart ark til teamets evalueringsmøder med fokus på læringsmiljøet.Hvad refleksionsarket bruges til, og hvordan det hjælper personalet med at evaluere hverdagens rammer.Læs mere
- VærktøjSMTTE-skabelonPrintbar SMTTE-skabelon med vejledning til hvert felt og en påmindelse om modellens begrænsninger.Hvad SMTTE-skabelonen indeholder, og hvorfor et udfyldt ark ikke i sig selv er bevis for, at et forløb har virket.Læs mere
Emnesider
Sider, der giver det samlede overblik over et helt emne.
- EmneStruktur og forudsigelighed i hverdagenEmnets samlede overblik: hvad struktur er, hvorfor forudsigelighed virker, hvordan I bygger den op — og hvornår struktur ikke er svaret.Hvad struktur og forudsigelighed betyder for dit barn, hvorfor overgange kan være svære, og hvad I kan gøre derhjemme.Læs mere
- EmneTrivsel og fællesskaber i dagtilbudEmmets samlede overblik: børns trivsel, følelser, konflikter, fællesskaber og deltagelse — med links til begreber, guides og værktøjer.Hvad trivsel og fællesskaber betyder for børn, og hvordan du som forælder kan støtte op derhjemme.Læs mere
- EmneSprogudvikling og sprogmiljøEmnets overblik: hvordan børn lærer sprog, hvad et sprogmiljø er, og hvordan I støtter sprog gennem rutiner, læsning og leg.Overblik til forældre om, hvordan børns sprog udvikler sig, og hvad I selv kan gøre i hverdagen.Læs mere
- EmneSprogudvikling 0–3 årHvordan småbørns sprog udvikles fra bablen til de første sætninger, og hvordan voksne i vuggestuen støtter.Guide til forældre om sprogudvikling hos de 0-3-årige, med typiske tegn og konkrete måder at støtte på.Læs mere
- EmneSprogudvikling 3–6 årSprogudvikling i børnehavealderen: komplekse sætninger, fagord, fortællinger og sprog som læringsredskab.Guide til forældre om sprogudviklingen hos 3-6-årige, og hvordan I støtter den i hverdagen.Læs mere
- EmneLeg og legefællesskaber i dagtilbudEmnets samlede overblik: hvorfor leg betyder noget, hvordan I støtter deltagelse, og hvordan I håndterer konflikter og udenforskab.Hvorfor leg og legefællesskaber betyder så meget for dit barns trivsel, og hvad du selv kan gøre.Læs mere
- EmneLeg 0–2 årOverblik over legens former hos de 0-2-årige, herunder sanseleg og parallel-leg.Hvad sanseleg og parallel-leg er, og hvordan du kan understøtte dit lille barns leg derhjemme.Læs mere
- EmneLegefællesskaber i børnehavenOverblik over, hvordan legefællesskaber udvikler sig i børnehavealderen, og hvordan voksne understøtter dem.Hvordan legefællesskaber og venskaber udvikler sig i børnehavealderen, og hvad du kan gøre.Læs mere
- EmneForældresamarbejdeSamlet indgang til forældresamarbejde: daglig dialog, planlagte samtaler, uenighed, bekymring og skolestart.Overblik til forældre: sådan fungerer samarbejdet med dagtilbuddet, og hvad I selv kan gøre for at styrke det.Læs mere
- EmneIndkøring og overgangeEmnets samlede overblik: indkøring, aflevering, interne overgange, skolestart og videndeling mellem institutioner.Overblik til forældre om aflevering, indkøring og skift mellem institutioner – og hvad I selv kan gøre.Læs mere
- EmneSkoleparathed som deltagelseSkoleparathed forstået som deltagelse, relationer og nysgerrighed – ikke som test eller måling.Overblik til forældre om skoleparathed som deltagelse og relationer frem for test og måling.Læs mere
- EmneLæringsmiljø, læreplan og evalueringEmnets samlede overblik: pædagogisk læringsmiljø, den styrkede læreplan og en evaluerende praksis rettet mod miljøet.Overblik til forældre: hvad læringsmiljø, læreplan og evaluering betyder for jeres barns hverdag.Læs mere
- EmneKrop, bevægelse, natur og kreativitetEmnehub med overblik over bevægelse, motorisk leg, natur, begyndende science og kreative udtryksformer i dagtilbud.Overblik til forældre: sådan arbejder dagtilbuddet med bevægelse, natur og kreative udtryksformer.Læs mere
- EmneDet sidste år i børnehaven før skolestartOverblik over skoleparathed, selvhjulpenhed, fællesskabsevner, sprog og koncentration samt samarbejde med skole og SFO i det sidste børnehaveår.Til forældre: hvad skoleparathed handler om, og hvordan I kan støtte jeres barn i det sidste børnehaveår.Læs mere
- EmneDet trygge klassefællesskabEmnets overblik: fælles normer, positioner i klassen, voksenstyrede grupper, overgange og arbejdet mod udenforskab og mobning.Overblik til forældre: sådan arbejder skolen med tryghed, normer og fællesskab i klassen.Læs mere
- EmneUnges medbestemmelse i klubbenOm reel medbestemmelse i klubben: forskellen på at blive hørt og at bestemme, rammer for indflydelse og den voksnes rolle som facilitator.Overblik til forældre: hvad reel medbestemmelse for unge i klubben betyder i praksis.Læs mere
- EmneEnsomhed og udenforskab blandt ungeOm forskellen på at være alene og føle sig ensom, tegn hos unge der trækker sig, og hvornår klubben skal inddrage fagpersoner udefra.Overblik til forældre: forskellen på at være alene og at føle sig ensom — og hvornår man skal søge hjælp.Læs mere
- EmneIdentitet, selvværd og tilhørsforholdOm identitetsdannelse, kropsopfattelse, pres og sammenligning i ungdomsårene, og betydningen af stabile voksne og reel anerkendelse.Overblik til forældre: identitet, kropsopfattelse og selvværd i ungdomsårene, og hvad der faktisk gør en forskel.Læs mere
- EmneGaming, sociale medier og digitale fællesskaberOm gaming og sociale medier som reelle fællesskaber for unge, hvad der kan være svært, og hvorfor fælles aftaler virker bedre end forbud.Overblik til forældre: nuanceret viden om gaming, sociale medier og digitale fællesskaber blandt unge.Læs mere
- EmneRelationer og samspil i dagtilbudEmnets samlede overblik: tilknytning, mentalisering, konflikter mellem børn og modstand ved skift — set som spørgsmål om relationer og samspil.Hvad tilknytning og mentalisering betyder for jeres barn, og hvordan I kan møde konflikter og modstand ved skift derhjemme.Læs mere
- EmneSkolevægring og bekymrende skolefraværEmnets overblik: skelnen mellem almindeligt fravær, pjæk og skolevægring, mulige årsager, og hvornår ledelse, PPR, sundhedsplejerske eller læge bør inddrages.Overblik til forældre: hvad skolevægring betyder, hvordan det adskiller sig fra sygdom og pjæk, og hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- EmneADHD hos børn og ungeEmnets samlede overblik: opmærksomhed, impulsivitet, aktivitetsniveau, eksekutive funktioner, søvn og overstimulering — og hvad voksne kan justere i rammerne.Hvad ADHD betyder for jeres barns hverdag, hvad I selv kan gøre derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- EmneAutisme hos børn og ungeFagligt overblik: autisme som en anderledes måde at sanse, forstå og deltage på — sansebearbejdning, forudsigelighed, sprog, sociale forventninger og kravtilpasning.Hvad autisme kan betyde for jeres barns hverdag, hvorfor udmattelse ofte kommer først derhjemme, og hvornår I bør søge faglig hjælp.Læs mere
- EmneSkærmtid for børn og ungeSundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid efter alder, skærm og sovetid, og dialog frem for forbud.Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid oversat til hverdagssprog, med råd om skærm og sovetid og dialog frem for forbud.Læs mere
- EmneBørns søvnbehov 0–18 årSundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde fra 3 til 17 år, søvnrytme, putteritualer og lur.Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde oversat til hverdagssprog, med idéer til putteritualer og viden om, hvornår I bør søge hjælp.Læs mere
- EmneAngst hos børnOverblik over tegn på angst hos børn i hverdagen, forskellen på bekymring og angst, og hvornår læge, sundhedsplejerske eller PPR bør inddrages.Tegn på angst hos børn, hvad forældre selv kan gøre, og hvornår man bør søge sundhedsfaglig hjælp.Læs mere
Kildebaseret og internt redigeretIndholdet er skrevet og redigeret internt i Pædagorium med angivne kilder og dato for seneste gennemgang. Intet er hentet fra platformens brugere.