Gå til indhold

GuideHvordan bruges SMTTE konkret og kritisk?

Opdateret

SMTTE — kritisk og konkret

SMTTE-modellen bruges bredt i dagtilbud til at strukturere refleksion over pædagogiske forløb. Modellen kan være et nyttigt redskab, men den har begrænsninger, som det er vigtigt at kende, så den ikke kommer til at erstatte reel faglig refleksion.

Hvis I nogensinde har set eller hørt om et »SMTTE-skema« i jeres barns institution, er det en model, personalet bruger til at planlægge og evaluere et forløb — for eksempel et forløb om sprog eller fællesskaber. Her kan I læse, hvad de fem bogstaver dækker over, og hvorfor personalet er opmærksomme på, at modellen ikke er facit.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • SMTTE står for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering.
  • Modellen giver struktur, men er en forenkling af komplekse pædagogiske forløb.
  • Tegn skal beskrive, hvad I vil kigge efter — ikke garantere et resultat.
  • SMTTE bør suppleres med åben refleksion, der ikke passer ind i skemaets rammer.
  • Brug modellen som samtaleredskab i teamet, ikke som et administrativt krav i sig selv.
Indhold på siden4 afsnit

Hvad er SMTTE?

SMTTE er en model, der strukturerer et pædagogisk forløb i fem trin: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen bruges ofte til at planlægge og efterfølgende evaluere et konkret forløb, for eksempel et sprogforløb eller en periode med fokus på fællesskaber.

Til toppen ↑

De fem elementer

SMTTE-modellens fem elementer
ElementSpørgsmål det besvarer
SammenhængHvad er baggrunden og konteksten for forløbet?
MålHvad vil vi gerne opnå med læringsmiljøet?
TiltagHvad konkret gør vi for at nå målet?
TegnHvad vil vi kigge efter undervejs, som kan sige noget om udviklingen?
EvalueringHvad viste tegnene, og hvad gør vi fremadrettet?
Til toppen ↑

Modellens begrænsninger

SMTTE er en lineær model, der kan give indtryk af, at pædagogiske processer forløber i faste, forudsigelige trin. Virkeligheden er ofte mere kompleks: mål kan ændre sig undervejs, og det, der reelt sker i praksis, passer ikke altid ind i skemaets kasser. Modellen risikerer også at reducere »tegn« til noget, der ligner en facitliste, hvis den bruges ukritisk.

  • Modellen kan skabe et skinbillede af kontrol over komplekse sociale processer.
  • Skemaets kasser kan opmuntre til korte, overfladiske svar frem for dybere refleksion.
  • »Tegn« må aldrig forveksles med garanterede resultater eller en måling af det enkelte barn.
  • Modellen dokumenterer ikke automatisk kvalitet — den er kun så god som den refleksion, der ligger bag.
Praksiseksempel (illustrativt): Illustrativt eksempel: SMTTE brugt kritisk

Et team bruger SMTTE til at planlægge et forløb om fællesskaber i garderoben. Under »Tegn« skriver de: »Vi vil kigge efter, om flere børn hjælper hinanden med lynlåse.« De er bevidste om, at dette er noget, de vil observere — ikke et facit, der beviser, om forløbet »virkede«. I evalueringen tilføjer de også observationer, der ikke passede ind i skemaet, fordi de fandt dem vigtige.

Til toppen ↑

Typiske faldgruber

  • At udfylde skemaet, fordi det forventes, uden reel refleksion bag.
  • At formulere tegn så konkret, at de kommer til at ligne en test af enkelte børn.
  • At tro, at et udfyldt SMTTE-skema i sig selv er dokumentation for kvalitet.
  • At lade skemaets faste kasser begrænse, hvad der overhovedet bliver drøftet.

Refleksionsspørgsmål før I bruger SMTTE

  • Hvad ved vi allerede, som skemaet ikke fanger?
  • Er vores »tegn« formuleret som noget, vi vil undersøge — eller som et facit?
  • Har vi plads til at tilføje observationer, der ikke passer i skemaets kasser?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudsloven og EVA's viden om læringsmiljø og evalueringskultur. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
pædagoger og pædagogiske ledere
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • SMTTE er en skabelon, personalet bruger til at planlægge og evaluere et forløb.
  • Modellen giver struktur, men fanger ikke alt, hvad der sker i praksis.
  • »Tegn« i skemaet er noget, man kigger efter — ikke en garanti for resultat.
  • Et udfyldt skema er ikke i sig selv bevis for, at noget har virket.
Indhold på siden5 afsnit

Hvad er SMTTE?

SMTTE er en model med fem trin: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Personalet bruger den til at planlægge et forløb — for eksempel om fællesskaber i garderoben — og til bagefter at se tilbage på, om det gik, som de håbede.

Til toppen ↑

De fem trin kort fortalt

  • Sammenhæng: hvorfor tager de fat på netop dette?
  • Mål: hvad håber de at opnå?
  • Tiltag: hvad gør de konkret?
  • Tegn: hvad kigger de efter undervejs?
  • Evaluering: hvad viste det, og hvad gør de fremover?
Til toppen ↑

Hvorfor skemaet ikke er en facitliste

Personalet ved godt, at et forløb sjældent forløber helt så pænt og lineært, som skemaet kan give indtryk af. »Tegn« er noget, de vælger at kigge efter — ikke et bevis for, at noget virkede eller ikke virkede. Hvis et forventet tegn udebliver hos jeres barn, betyder det for eksempel ikke automatisk, at noget er galt.

Praksiseksempel (illustrativt): Eksempel fra hverdagen: fællesskab i garderoben

Et team planlægger et forløb om fællesskaber i garderoben og skriver under »Tegn«: »Vi vil kigge efter, om flere børn hjælper hinanden med lynlåse.« De er opmærksomme på, at dette er noget, de vil observere — ikke et facit. I evalueringen tilføjer de også andre observationer, som ikke passede ind i skemaet, fordi de fandt dem vigtige.

Til toppen ↑

Hvad kan I spørge personalet om?

Til toppen ↑

Hvornår giver det mening at tage kontakt?

  • Hvis I er nysgerrige på, hvordan et bestemt forløb med jeres barns gruppe er gået.
  • Hvis I ønsker at forstå, hvorfor personalet har valgt en bestemt tilgang i en periode.
Til toppen ↑
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudsloven og EVA's viden om læringsmiljø og evalueringskultur. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.