Kort fortalt
- SMTTE står for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering.
- Modellen giver struktur, men er en forenkling af komplekse pædagogiske forløb.
- Tegn skal beskrive, hvad I vil kigge efter — ikke garantere et resultat.
- SMTTE bør suppleres med åben refleksion, der ikke passer ind i skemaets rammer.
- Brug modellen som samtaleredskab i teamet, ikke som et administrativt krav i sig selv.
Indhold på siden4 afsnit
Hvad er SMTTE?
SMTTE er en model, der strukturerer et pædagogisk forløb i fem trin: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen bruges ofte til at planlægge og efterfølgende evaluere et konkret forløb, for eksempel et sprogforløb eller en periode med fokus på fællesskaber.
De fem elementer
| Element | Spørgsmål det besvarer |
|---|---|
| Sammenhæng | Hvad er baggrunden og konteksten for forløbet? |
| Mål | Hvad vil vi gerne opnå med læringsmiljøet? |
| Tiltag | Hvad konkret gør vi for at nå målet? |
| Tegn | Hvad vil vi kigge efter undervejs, som kan sige noget om udviklingen? |
| Evaluering | Hvad viste tegnene, og hvad gør vi fremadrettet? |
Modellens begrænsninger
SMTTE er en lineær model, der kan give indtryk af, at pædagogiske processer forløber i faste, forudsigelige trin. Virkeligheden er ofte mere kompleks: mål kan ændre sig undervejs, og det, der reelt sker i praksis, passer ikke altid ind i skemaets kasser. Modellen risikerer også at reducere »tegn« til noget, der ligner en facitliste, hvis den bruges ukritisk.
- Modellen kan skabe et skinbillede af kontrol over komplekse sociale processer.
- Skemaets kasser kan opmuntre til korte, overfladiske svar frem for dybere refleksion.
- »Tegn« må aldrig forveksles med garanterede resultater eller en måling af det enkelte barn.
- Modellen dokumenterer ikke automatisk kvalitet — den er kun så god som den refleksion, der ligger bag.
Et team bruger SMTTE til at planlægge et forløb om fællesskaber i garderoben. Under »Tegn« skriver de: »Vi vil kigge efter, om flere børn hjælper hinanden med lynlåse.« De er bevidste om, at dette er noget, de vil observere — ikke et facit, der beviser, om forløbet »virkede«. I evalueringen tilføjer de også observationer, der ikke passede ind i skemaet, fordi de fandt dem vigtige.
Typiske faldgruber
- At udfylde skemaet, fordi det forventes, uden reel refleksion bag.
- At formulere tegn så konkret, at de kommer til at ligne en test af enkelte børn.
- At tro, at et udfyldt SMTTE-skema i sig selv er dokumentation for kvalitet.
- At lade skemaets faste kasser begrænse, hvad der overhovedet bliver drøftet.
Refleksionsspørgsmål før I bruger SMTTE
- Hvad ved vi allerede, som skemaet ikke fanger?
- Er vores »tegn« formuleret som noget, vi vil undersøge — eller som et facit?
- Har vi plads til at tilføje observationer, der ikke passer i skemaets kasser?