Gå til indhold

GuideHvordan får jeg alle børn med i fællesskabet?

Opdateret

Styrk børns deltagelse i fællesskabet

Et stærkt børnefællesskab er ikke ét, hvor alle er bedste venner. Det er ét, hvor alle børn har en plads, en rolle og en chance for at deltage. Nogle børn har brug for mere voksenstøtte end andre for at komme med.

Nogle børn falder let ind i leg med andre. Andre har brug for lidt mere hjælp for at komme med. Et godt børnefællesskab er ikke ét, hvor alle er bedste venner — det er ét, hvor alle har en plads og en mulighed for at være med.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Gør aktiviteter tilgængelige, så alle kan deltage på deres præmisser.
  • Skab små fællesskaber med faste roller, hvor alle har noget at bidrage med.
  • Vær opmærksom på stille børn og børn, der ikke bliver valgt med — hjælp dem ind.
  • Brug anerkendelse, der peger på konkrete handlinger, ikke personlighed.
  • Sørg for, at regler og rutiner er tydelige, så alle ved, hvad der forventes.
Indhold på siden4 afsnit

Gør aktiviteter tilgængelige

En aktivitet, hvor kun de hurtigste, højeste eller mest verbale børn kan være med, ekskluderer automatisk nogen. Tænk over, hvordan samme aktivitet kan gøres bredere: flere indgange, forskellige roller, valgmuligheder og støtte til dem, der har brug for det.

Eksempler på at gøre aktiviteter tilgængelige
AktivitetMulig barriereTilpasning
SamlingBarnet kan ikke sidde stille længeKorte samlinger, bevægelsesleje, valg om at stå
Leg med boldeBarnet er langsomSmå hold, flere bolde, roller som dommer
GruppearbejdeBarnet taler ikke megetVisuelle opgaver, roller som tegner
Fri legBarnet bliver ikke valgt medVoksenfaciliterede legekredse med klare regler
Til toppen ↑

Skab små fællesskaber med roller

  1. Del børnene i små grupper til bestemte opgaver: mad, pasning, oprydning, sang.
  2. Giv hver gruppe et ansvar, hvor alle har en rolle.
  3. Rotér roller, så børnene prøver forskellige måder at bidrage på.
  4. Anerkend gruppens indsats frem for enkeltpersoners præstation.
Praksiseksempel (illustrativt): Stille barn kommer med i en legegruppe

En pige i børnehaven står ofte alene ved kanten af legepladsen. Pædagogen inviterer hende og to andre børn ind i en kort “skattejagt”, hvor hun har rollen som den, der holder kortet. Med en konkret rolle og en klar opgave deltager hun aktivt. Efterfølgende hjælper pædagogen hende med at finde en legekammerat til næste fri leg.

Til toppen ↑

Anerkendelse, der hjælper fællesskabet

Anerkendelse, der lyder “du er sød” eller “du er dygtig”, sætter fokus på personen. Anerkendelse, der lyder “du hjalp med at dække bord” eller “du delte klodserne med Anna”, sætter fokus på handlinger, andre kan efterligne. Det sidste styrker fællesskabet.

Til toppen ↑

Faldgruber

  • At lade børnene selv “finde ud af det”, når et barn gentagne gange står udenfor.
  • At bruge “alle skal være med” som en regel uden at give konkret støtte.
  • At fokusere så meget på det enkelte barn, at det bliver stigmatiseret.
  • At overse, at nogle børn deltager passivt uden at være inkluderede.

Refleksionsspørgsmål til teamet

  • Hvem er det, der sjældent deltager aktivt i fri leg?
  • Hvilke aktiviteter har barrierer, vi ikke har set?
  • Har vi faste roller, hvor stille børn kan bidrage?
  • Hvordan anerkender vi handlinger, der styrker fællesskabet?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudslovgivningen og almen faglitteratur om børnefællesskaber og følelsesregulering. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-27)
Målgruppe
pædagoger og medhjælpere i vuggestue, børnehave og SFO
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Aktiviteter kan gøres tilgængelige, så flere typer børn kan være med — ikke kun dem, der er hurtigst eller mest udadvendte.
  • Faste, små grupper med en klar rolle gør det lettere for stille børn at bidrage.
  • Ros, der peger på konkrete handlinger, hjælper mere end ros af personligheden.
  • Hold øje med, om dit barn ofte står udenfor legen — det er noget, du kan tale med dagtilbuddet om.
  • Tydelige regler og rutiner gør det lettere for alle børn at vide, hvad der forventes.
Indhold på siden5 afsnit

Gør det nemmere at være med

En leg eller aktivitet, hvor kun de hurtigste, højeste eller mest snakkesalige børn kommer til, lukker automatisk andre ude. Det gælder både i dagtilbuddet og til fødselsdage eller legeaftaler derhjemme. Det kan hjælpe at tænke i flere indgange til den samme aktivitet: forskellige roller, valgmuligheder og lidt ekstra støtte til dem, der har brug for det.

Til toppen ↑

Små grupper med en tydelig rolle

  1. Del gerne en gruppe legekammerater op i mindre grupper med hver deres opgave.
  2. Giv hvert barn et konkret ansvar, så alle har noget at bidrage med.
  3. Byt roller undervejs, så alle prøver forskellige måder at være med på.
  4. Ros gruppens indsats, ikke kun den enkeltes præstation.
Praksiseksempel (illustrativt): Et stille barn kommer med i legen

En pige i børnehaven står ofte alene ved kanten af legepladsen. Pædagogen inviterer hende og to andre børn med i en kort “skattejagt”, hvor hun får rollen som den, der holder kortet. Med en konkret opgave og en klar rolle deltager hun aktivt. Bagefter hjælper pædagogen hende med at finde en legekammerat til den frie leg. Samme greb kan du bruge derhjemme: giv dit barn en tydelig opgave i en fælles aktivitet, fx “du bestemmer, hvilken sang vi synger næste”, hvis det har svært ved at komme med i legen på egen hånd.

Til toppen ↑

Ros, der styrker fællesskabet

Ros som “du er sød” eller “du er dygtig” sætter fokus på barnet som person. Ros som “du hjalp med at dække bord” eller “du delte klodserne med din ven” sætter fokus på en handling, andre børn kan se og selv gøre efter. Den sidste type ros styrker fællesskabet mere, fordi den viser konkret, hvad der virker godt sammen med andre.

Til toppen ↑

Hvornår skal du være ekstra opmærksom?

Det er værd at tage en snak med pædagogerne, hvis dit barn over længere tid sjældent bliver valgt med i legen, hvis det trækker sig markant fra andre børn, eller hvis det virker ensomt derhjemme og i fritiden. Sammen kan I finde ud af, hvilke situationer der er svære, og hvordan I kan hjælpe — både i dagtilbuddet og i børnenes fritid.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Er det et problem, at mit barn helst leger alene?
Ikke nødvendigvis. Nogle børn nyder at lege alene i perioder, og det er ikke i sig selv et tegn på mistrivsel. Det bliver mere relevant at kigge nærmere på det, hvis barnet virker utrygt eller kede af, at det ikke er med i fællesskabet.
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn sjældent bliver inviteret med af andre?
Du kan tale med pædagogerne om, hvordan I sammen kan skabe situationer, hvor dit barn har en tydelig og let tilgængelig rolle at gå ind i, fx en fælles opgave eller aktivitet med færre børn ad gangen.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudslovgivningen og almen faglitteratur om børnefællesskaber og følelsesregulering. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-27)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.