Kort fortalt
- Gør aktiviteter tilgængelige, så alle kan deltage på deres præmisser.
- Skab små fællesskaber med faste roller, hvor alle har noget at bidrage med.
- Vær opmærksom på stille børn og børn, der ikke bliver valgt med — hjælp dem ind.
- Brug anerkendelse, der peger på konkrete handlinger, ikke personlighed.
- Sørg for, at regler og rutiner er tydelige, så alle ved, hvad der forventes.
Indhold på siden4 afsnit
Gør aktiviteter tilgængelige
En aktivitet, hvor kun de hurtigste, højeste eller mest verbale børn kan være med, ekskluderer automatisk nogen. Tænk over, hvordan samme aktivitet kan gøres bredere: flere indgange, forskellige roller, valgmuligheder og støtte til dem, der har brug for det.
| Aktivitet | Mulig barriere | Tilpasning |
|---|---|---|
| Samling | Barnet kan ikke sidde stille længe | Korte samlinger, bevægelsesleje, valg om at stå |
| Leg med bolde | Barnet er langsom | Små hold, flere bolde, roller som dommer |
| Gruppearbejde | Barnet taler ikke meget | Visuelle opgaver, roller som tegner |
| Fri leg | Barnet bliver ikke valgt med | Voksenfaciliterede legekredse med klare regler |
Skab små fællesskaber med roller
- Del børnene i små grupper til bestemte opgaver: mad, pasning, oprydning, sang.
- Giv hver gruppe et ansvar, hvor alle har en rolle.
- Rotér roller, så børnene prøver forskellige måder at bidrage på.
- Anerkend gruppens indsats frem for enkeltpersoners præstation.
En pige i børnehaven står ofte alene ved kanten af legepladsen. Pædagogen inviterer hende og to andre børn ind i en kort “skattejagt”, hvor hun har rollen som den, der holder kortet. Med en konkret rolle og en klar opgave deltager hun aktivt. Efterfølgende hjælper pædagogen hende med at finde en legekammerat til næste fri leg.
Anerkendelse, der hjælper fællesskabet
Anerkendelse, der lyder “du er sød” eller “du er dygtig”, sætter fokus på personen. Anerkendelse, der lyder “du hjalp med at dække bord” eller “du delte klodserne med Anna”, sætter fokus på handlinger, andre kan efterligne. Det sidste styrker fællesskabet.
Faldgruber
- At lade børnene selv “finde ud af det”, når et barn gentagne gange står udenfor.
- At bruge “alle skal være med” som en regel uden at give konkret støtte.
- At fokusere så meget på det enkelte barn, at det bliver stigmatiseret.
- At overse, at nogle børn deltager passivt uden at være inkluderede.
Refleksionsspørgsmål til teamet
- Hvem er det, der sjældent deltager aktivt i fri leg?
- Hvilke aktiviteter har barrierer, vi ikke har set?
- Har vi faste roller, hvor stille børn kan bidrage?
- Hvordan anerkender vi handlinger, der styrker fællesskabet?
