Gå til indhold

GuideHvordan håndterer jeg konflikter mellem børn?

Opdateret

Konflikter mellem børn — pædagogens konkrete greb

Konflikter er en naturlig del af børnelivet. Målet er ikke at fjerne dem, men at sikre, at ingen kommer til skade, og at børnene får støtte til at finde ud af det sammen.

Uenigheder mellem børn — om legetøj, tur eller regler i en leg — hører til hverdagen, uanset om det sker i dagtilbuddet eller derhjemme mellem søskende og venner. Her får du et bud på, hvordan du kan hjælpe børnene med at finde ud af det, uden hverken at overtage eller lade dem klare det helt selv.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Sikkerhed først: stil dig mellem eller ved siden af, så ingen kan slå.
  • Navngiv det, I ser, uden at dømme: “I vil begge gerne …”
  • Hjælp hvert barn med at sætte ord på følelser og ønsker.
  • Lad børnene komme med løsningsforslag, og hjælp dem med at vælge en.
  • Følg op bagefter og anerkend, når det lykkes.
Indhold på siden7 afsnit

Trin 1: Sikkerhed og ro

Gå ikke direkte ind i en konflikt med irettesættelser. Stil dig først sådan, at fysisk kontakt bliver sværere, og tal roligt. Hvis et barn er meget oppe at køre, kan det være nødvendigt at flytte det kortvarigt væk fra situationen — ikke som straf, men for at få ro.

Til toppen ↑

Brug neutrale sætninger, der beskriver begge parters perspektiv. Små børn har brug for meget konkret sprog: “Du vil køre. Du vil også køre. Der er én traktor.” Undgå at spørge “Hvad skete der?” i første omgang — det kan eskalere, fordi børnene begynder at forsvare sig.

Til toppen ↑

Trin 3: Hjælp med følelserne

  • “Du blev ked af det, da han tog klodserne.”
  • “Du vil gerne have din tur nu.”
  • “Det er svært at vente.”
  • Anerkend begge sider, uden at vurdere, hvem der har ret.
Til toppen ↑

Trin 4: Find en løsning sammen

  1. Spørg: “Hvad kan vi gøre?”
  2. Giv små børn to valgmuligheder: “Skal I byttes, eller skal I finde en traktor til?”
  3. Aftal, hvad der sker, og bliv ved, indtil det sker.
  4. Hjælp børnene med at sige tak eller anerkende hinanden, hvis det passer.
Praksiseksempel (illustrativt): To børn i vuggestue vil have den samme kop

To børn på to år tager fat i den samme blå kop. Pædagogen sætter sig mellem dem og holder koppen: “I vil begge to gerne have den blå kop. Der er én blå kop.” Hun venter et øjeblik. “Der er også en grøn kop og en gul kop. Hvilken vil du have?” Det ene barn vælger gul. Det andet barn beholder blå. Hun anerkender: “I fandt hver jeres kop.”

Til toppen ↑

Faldgruber

  • At spørge “hvem startede?” — det leder sjældent til en løsning.
  • At løse konflikten for børnene i stedet for at støtte dem i at finde den selv.
  • At blande sig for sent, så konflikten allerede er eskaleret til slåskamp.
  • At glemme opfølgning: børn har brug for at høre, når det lykkes næste gang.

Tjekliste til teamet

  • Griber vi ind, før konflikten bliver fysisk?
  • Bruger vi samme tilgang på tværs af voksne?
  • Hjælper vi børnene med at sætte ord på, ikke kun med at dele?
  • Følger vi op, når en løsning lykkes?
Til toppen ↑

Når det samme barn ofte havner i konflikt

Nogle børn kommer oftere i konflikt end andre — det kan skyldes sprog, der endnu ikke rækker til at forhandle, svært ved at vente, eller at barnet har brug for mere støtte til at aflæse andre børns signaler. Frem for at se det som “et problembarn” er det mere brugbart at observere, hvornår konflikterne opstår, og justere rammerne, så barnet lettere kan deltage uden at ende i skænderi.

Praksiseksempel (illustrativt): Et barn, der altid er med i konflikten om legepladsen

En pædagog lægger mærke til, at det samme barn i SFO ofte ender i skænderi ved fodboldbanen. Ved at observere over en uge ser hun, at det sker, når holdene skal deles op. Hun begynder at hjælpe med at fordele hold, før legen går i gang, og introducerer en fast turnusordning. Konflikterne om holddeling forsvinder næsten helt i de følgende uger.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg gribe ind i en konflikt mellem børn?
Grib ind, før konflikten bliver fysisk, når et barn tydeligt ikke kan finde ud af det selv, eller når samme mønster gentager sig dag efter dag uden at blive løst.
Hvorfor kommer det samme barn ofte i konflikt med andre?
Det er sjældent kun et spørgsmål om temperament. Observer, hvornår det sker, og se på, om sprog, ventetid eller uklare regler i legen spiller ind. Justering af rammerne løser ofte mere end at tale barnet til rette.
Kan hyppige konflikter være tegn på noget, der kræver mere støtte?
Ja, hvis konflikterne er meget hyppige, intense eller ikke aftager, selv når I justerer rammerne. Det kan være relevant at drøfte det med forældrene og eventuelt inddrage PPR for at afklare, om barnet har brug for mere støtte i hverdagen.
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudslovgivningen og almen faglitteratur om børnefællesskaber og følelsesregulering. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-09-16)
Målgruppe
pædagoger og medhjælpere i børnehave, SFO og vuggestue
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Sørg først for, at ingen kan komme til skade — gå fysisk imellem eller tæt på.
  • Sæt ord på det, du ser, uden at pege fingre: “I vil begge to gerne …”
  • Hjælp hvert barn med at sætte ord på, hvad det føler og gerne vil.
  • Lad børnene selv byde ind med løsninger, og hjælp dem med at vælge en.
  • Følg op bagefter, og anerkend, når det lykkes at finde en løsning.
Indhold på siden6 afsnit

Trin 1: Sikkerhed og ro

Gå ikke direkte ind med en skideballe. Stil dig først sådan, at fysisk kontakt mellem børnene bliver sværere, og tal roligt. Hvis et af børnene er meget oppe at køre, kan det hjælpe kortvarigt at flytte det lidt væk fra situationen — ikke som straf, men for at få ro på.

Til toppen ↑

Trin 2: Sæt ord på det, du ser

Brug enkle sætninger, der beskriver begge børns perspektiv. Små børn har brug for meget konkret sprog: “Du vil køre. Du vil også køre. Der er kun én traktor.” Undgå at spørge “hvad skete der?” med det samme — det kan gøre situationen værre, fordi børnene begynder at forsvare sig selv.

Til toppen ↑

Trin 3: Hjælp med at sætte ord på følelserne

  • “Du blev ked af det, da han tog klodserne.”
  • “Du vil gerne have din tur nu.”
  • “Det er svært at vente.”
  • Anerkend begge parter uden at vurdere, hvem der har mest ret.
Til toppen ↑

Trin 4: Find en løsning sammen

  1. Spørg: “Hvad kan vi gøre?”
  2. Giv mindre børn to muligheder at vælge imellem: “Skal I skiftes, eller skal vi finde en til?”
  3. Hjælp med at aftale, hvad der skal ske, og bliv der, til det sker.
  4. Hjælp børnene med at sige tak eller anerkende hinanden, hvis det passer til situationen.
Praksiseksempel (illustrativt): To søskende vil have den samme kop derhjemme

To søskende griber samtidig fat i den samme blå kop ved morgenmaden. En voksen sætter sig imellem dem og holder koppen: “I vil begge to gerne have den blå kop. Der er kun én blå kop.” Hun venter et øjeblik. “Der er også en grøn og en gul. Hvilken vil du have?” Den ene vælger gul, den anden beholder blå. Hun siger: “I fandt hver jeres kop.” Det samme greb virker, uanset om det er en kop, en fjernbetjening eller en plads i sofaen, det handler om.

Til toppen ↑

Det, der sjældent virker

  • At spørge “hvem startede?” — det fører sjældent til en løsning.
  • At løse konflikten helt for børnene i stedet for at hjælpe dem med selv at finde den.
  • At vente for længe med at gribe ind, så det allerede er blevet til en slåskamp.
  • At glemme at anerkende, når det lykkes næste gang.
Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg altid blande mig, når mine børn skændes?
Ikke nødvendigvis. Mindre uenigheder kan børnene ofte selv løse. Bland dig, når det bliver fysisk, når en af parterne bliver rigtig ked af det, eller når de tydeligt ikke kan finde ud af det selv.
Hvorfor virker det ikke bare at bede dem dele?
At bede børn “bare dele” springer over det vigtige skridt, hvor de lærer at sætte ord på egne følelser og ønsker. Ved at hjælpe dem med at sige, hvad de gerne vil, lærer de mere, end hvis du bestemmer løsningen for dem.
Er det normalt, at mit barn altid ender i konflikt med de samme børn eller søskende?
Ja, det sker ofte, når børn tilbringer meget tid sammen. Kig på, om det handler om bestemte situationer, som ventetid eller bestemt legetøj, og hjælp med at finde faste aftaler for netop de situationer.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, dagtilbudslovgivningen og almen faglitteratur om børnefællesskaber og følelsesregulering. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-09-16)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.