Konflikter mellem børn — pædagogens konkrete greb

Gå ikke direkte ind i en konflikt med irettesættelser. Stil dig først sådan, at fysisk kontakt bliver sværere, og tal roligt. Hvis et barn er meget oppe at køre, kan det være nødvendigt at flytte det kortvarigt væk fra situationen — ikke som straf, men for at få ro.

Brug neutrale sætninger, der beskriver begge parters perspektiv. Små børn har brug for meget konkret sprog: “Du vil køre. Du vil også køre. Der er én traktor.” Undgå at spørge “Hvad skete der?” i første omgang — det kan eskalere, fordi børnene begynder at forsvare sig.

• “Du blev ked af det, da han tog klodserne.”
• “Du vil gerne have din tur nu.”
• “Det er svært at vente.”
• Anerkend begge sider, uden at vurdere, hvem der har ret.

1. Spørg: “Hvad kan vi gøre?”
2. Giv små børn to valgmuligheder: “Skal I byttes, eller skal I finde en traktor til?”
3. Aftal, hvad der sker, og bliv ved, indtil det sker.
4. Hjælp børnene med at sige tak eller anerkende hinanden, hvis det passer.

• At spørge “hvem startede?” — det leder sjældent til en løsning.
• At løse konflikten for børnene i stedet for at støtte dem i at finde den selv.
• At blande sig for sent, så konflikten allerede er eskaleret til slåskamp.
• At glemme opfølgning: børn har brug for at høre, når det lykkes næste gang.

Nogle børn kommer oftere i konflikt end andre — det kan skyldes sprog, der endnu ikke rækker til at forhandle, svært ved at vente, eller at barnet har brug for mere støtte til at aflæse andre børns signaler. Frem for at se det som “et problembarn” er det mere brugbart at observere, hvornår konflikterne opstår, og justere rammerne, så barnet lettere kan deltage uden at ende i skænderi.

Gå ikke direkte ind med en skideballe. Stil dig først sådan, at fysisk kontakt mellem børnene bliver sværere, og tal roligt. Hvis et af børnene er meget oppe at køre, kan det hjælpe kortvarigt at flytte det lidt væk fra situationen — ikke som straf, men for at få ro på.

Brug enkle sætninger, der beskriver begge børns perspektiv. Små børn har brug for meget konkret sprog: “Du vil køre. Du vil også køre. Der er kun én traktor.” Undgå at spørge “hvad skete der?” med det samme — det kan gøre situationen værre, fordi børnene begynder at forsvare sig selv.

• “Du blev ked af det, da han tog klodserne.”
• “Du vil gerne have din tur nu.”
• “Det er svært at vente.”
• Anerkend begge parter uden at vurdere, hvem der har mest ret.

1. Spørg: “Hvad kan vi gøre?”
2. Giv mindre børn to muligheder at vælge imellem: “Skal I skiftes, eller skal vi finde en til?”
3. Hjælp med at aftale, hvad der skal ske, og bliv der, til det sker.
4. Hjælp børnene med at sige tak eller anerkende hinanden, hvis det passer til situationen.

• At spørge “hvem startede?” — det fører sjældent til en løsning.
• At løse konflikten helt for børnene i stedet for at hjælpe dem med selv at finde den.
• At vente for længe med at gribe ind, så det allerede er blevet til en slåskamp.
• At glemme at anerkende, når det lykkes næste gang.