Følelsesregulering

Følelsesregulering er processen, hvor et barn bliver opmærksomt på en følelse, forstår, hvad den handler om, og vælger en handling, der passer til situationen. For små børn sker det meste i samspil med en voksen, der hjælper med at sætte ord på og holde ro.

• Når voksne navngiver følelser, lærer barnet at genkende dem i sig selv.
• Når voksne viser forståelse uden at tage over, oplever barnet, at følelser kan håndteres.
• Når barnet får tid og ro, trænes evnen til at falde til ro igen.
• Når voksne holder grænser konsekvent og kærligt, lærer barnet, at handlinger har konsekvenser.

• At sige “bare rolig” eller “det er ikke noget at blive sur over”. Det afviser følelsen.
• At prøve at forklare eller forhandle, mens barnet stadig er oppe at køre. Sænk først arousal.
• At straffe følelsen i stedet for handlingen. Barnet lærer at skjule følelser frem for at håndtere dem.
• At forvente, at små børn selv kan tage sig sammen. Reguleringen er endnu ikke modnet.

Et barn, der endnu ikke kan regulere store følelser, kommer oftere i konflikt med andre børn, fordi vrede eller frustration lettere bliver til handling. Det er derfor ikke to adskilte emner: at øve følelsesregulering er en af de vigtigste forebyggende indsatser mod gentagne konflikter og vredesudbrud i børnegruppen.

Hvis et barn gentagne gange har lange, intense udbrud, skader sig selv eller andre, eller ikke kan falde til ro med voksenstøtte over tid, er det tegn på, at noget kræver mere end den daglige pædagogik. Drøft det i teamet, og overvej observation eller PPR-samarbejde.

Følelsesregulering er evnen til at bemærke en følelse, forstå, hvad den handler om, og handle på en måde, der passer til situationen — uden at følelsen tager fuldstændig over. Det er noget, alle mennesker øver sig på hele livet, men for små børn er evnen slet ikke færdigudviklet endnu. Derfor har de brug for en voksen, der hjælper dem med at komme igennem de store følelser, i stedet for at forvente, at de selv kan “tage sig sammen”.

• Når du sætter ord på følelser, lærer barnet at genkende dem i sig selv: “Du bliver vred, når legen slutter.”
• Når du viser forståelse uden at overtage situationen, opdager barnet, at følelser kan håndteres.
• Når barnet får tid og ro til at falde til ro igen, øver det sig i netop den evne.
• Når du holder grænser roligt og kærligt, lærer barnet, at handlinger har konsekvenser — uden at det handler om skæld ud.

• At sige “der er ikke noget at være ked af” eller “tag dig sammen” — det får barnet til at føle, at følelsen ikke må være der.
• At forklare eller forhandle, mens barnet stadig er meget oppe at køre. Vent, til roen er ved at vende tilbage.
• At skælde ud på selve følelsen i stedet for på handlingen. Så lærer barnet at skjule følelsen frem for at håndtere den.
• At forvente, at et lille barn selv kan “tage sig sammen”. Den evne er endnu ikke moden.

Hvis dit barn gentagne gange har meget lange eller voldsomme udbrud, skader sig selv eller andre, eller ikke kan falde til ro med din hjælp over tid, er det et tegn på, at der kan være brug for mere støtte end den, I selv kan give i hverdagen. Tag en snak med pædagogerne i dagtilbuddet — de kan hjælpe med at observere mønstret og eventuelt inddrage PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning), hvis det giver mening.