Relationer og samspil i dagtilbud

Relationer og samspil handler om den kontakt, barnet har til de voksne omkring sig, og om de mønstre, der opstår, når børn er sammen. Den styrkede pædagogiske læreplan peger på, at et trygt og nærværende samspil med voksne er en forudsætning for, at barnet kan udforske, lege og indgå i fællesskab med andre børn.

To begreber går igen i arbejdet med relationer: tilknytning, som handler om barnets bånd til sine nære omsorgspersoner, og mentalisering, som handler om evnen til at forstå tanker og følelser bag adfærd — både sin egen og andres. Begge dele udvikler sig gennem gentagne, forudsigelige samspil med voksne, der reagerer roligt og genkendeligt.

Et barn med en tryg base søger ikke nødvendigvis mindre kontakt til den voksne — det tør bruge kontakten til at udforske og vende tilbage, når det har brug for det. I dagtilbuddet viser det sig ved, at barnet henvender sig, når noget er svært, og falder til ro, når en genkendelig voksen møder det roligt.

Når et barn slår eller trækker sig, kan det være fristende at forstå det som ren modvilje. Mentalisering handler om at holde nysgerrigheden åben over for, hvad barnet tænker og føler bag handlingen — og selv vise barnet, hvordan man sætter ord på indre tilstande, frem for kun at rette på adfærden.

Konflikter er en naturlig del af samspil, når flere børn skal lege og forhandle sammen. Den voksnes opgave er at sikre, at ingen kommer til skade, sætte ord på begge parters perspektiv og hjælpe børnene med selv at finde en løsning frem for at levere en færdig afgørelse.

Modstand ved skift hænger ofte sammen med relationen: barnet mangler forudsigelighed om, hvad der skal ske, eller oplever ikke at blive set, før overgangen sættes i gang. En forberedt, forudsigelig overgang med tydelig voksenkontakt gør skiftet lettere at gå ind i.

• At tolke modstand og konflikter som ren uvilje uden at se på samspillet omkring barnet.
• At skynde igennem overgange uden at give barnet tid til at afslutte det, det var i gang med.
• At løse konflikter for børnene i stedet for at hjælpe dem med selv at finde en løsning.
• At overse, at det samme barn reagerer forskelligt afhængigt af, hvilken voksen der er til stede.

Søg sparring i teamet eller hos ledelsen, når et barn gentagne gange har svært ved at falde til ro hos de fleste voksne, når konflikter mellem de samme børn gentager sig trods konsekvent indsats, eller når modstand ved skift ikke aftager over tid. En fælles observation kan være et naturligt næste skridt.

Barnets forhold til jer som forældre er udgangspunktet for, hvordan det møder resten af verden. Når barnet oplever, at I er til at regne med, tør det udforske, lege og efterhånden indgå i samspil med andre børn — også når det ind imellem går galt.

Et trygt tilknyttet barn søger ikke nødvendigvis mindre kontakt til jer — det tør bruge jer som base og vende tilbage, når det har brug for det. Det viser sig ved, at barnet henvender sig, når noget er svært, og falder til ro, når I møder det roligt og genkendeligt.

Når dit barn slår eller trækker sig, kan det være fristende at tænke, at det er ren modvilje. Prøv i stedet at være nysgerrig på, hvad barnet tænker og føler bag handlingen, og sæt selv ord på det: “Du blev vred, fordi legen sluttede.”

Uenigheder med søskende eller legekammerater er en almindelig del af at lære at forhandle og finde løsninger sammen med andre. Jeres opgave er at sørge for, at ingen kommer til skade, og hjælpe børnene med at sætte ord på det, de vil og føler.

Mange børn har svært ved at slippe det, de er i gang med. Giv besked i god tid, gør overgangen forudsigelig, og vær til stede med jeres opmærksomhed, når skiftet skal ske — det gør det ofte lettere for barnet at følge med.

Det er en god idé at tage kontakt til pædagogerne, hvis jeres barn gentagne gange har svært ved at falde til ro, hvis konflikter med de samme børn bliver ved med at gentage sig, eller hvis modstanden ved skift ikke aftager over tid. Pædagogerne kan sammen med jer lave en fælles observation.