Kreative processer uden voksenfacit

Et voksenfacit opstår, når den voksne har en klar idé om, hvordan slutresultatet af en kreativ aktivitet skal se ud — for eksempel en bestemt farve på et blad eller en bestemt form på en tegning — og styrer barnet i den retning. Læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab peger på, at børn skal have mulighed for at udtrykke sig og fortolke verden på egne præmisser.

• Tilbyd materialer, der kan bruges på flere måder, som maling, ler, naturmaterialer og genbrugsmaterialer.
• Undgå skabeloner, der lægger op til ét bestemt resultat, hvis formålet er fri udfoldelse.
• Stil åbne opgaver som “lav noget med disse farver” frem for “tegn en sol med gult og orange”.
• Lad børn selv vælge, hvornår et værk er færdigt.

Den voksne kan understøtte processen ved at være nysgerrig på barnets valg: “Fortæl mig om din tegning” frem for “Det ligner ikke rigtig en hund”. Det giver barnet ejerskab over eget udtryk og signalerer, at processen og fortællingen er værdifuld, uanset hvordan resultatet ser ud sammenlignet med en voksens forventning.

• At rette eller “forbedre” barnets værk med voksnes hænder.
• At rose kun værker, der ligner det, den voksne havde forestillet sig.
• At bruge skabeloner og facitopgaver, når formålet reelt er fri kreativ udfoldelse.
• At udstille eller dele børns værker uden at spørge barnet om dets egen fortælling.

Når jeres barn maler eller tegner i dagtilbuddet, er det ikke for at nå frem til et bestemt “rigtigt” resultat, som en voksen har forestillet sig. Pædagogerne lægger vægt på, at barnet selv får lov at bestemme, hvad det vil skabe, og hvornår det er færdigt. Det giver barnet ejerskab over sit eget udtryk.

Materialer som maling, ler og naturmaterialer kan bruges på mange forskellige måder og lægger derfor ikke op til ét bestemt resultat. Det giver jeres barn frihed til selv at eksperimentere, i stedet for at følge en skabelon eller en bestemt opskrift.

Det kan være fristende at sige “hvad er det, du har tegnet?” eller at rose et billede, fordi det ligner noget genkendeligt. Men det kan give barnet mere værdi, hvis I i stedet spørger nysgerrigt til processen: “Fortæl mig om dit billede” eller “Hvad tænkte du på, da du lavede det her?”.

Hvis jeres barn ofte fortæller om noget bestemt, det har lavet i dagtilbuddet, eller hvis I er nysgerrige på, hvordan der arbejdes med kreative aktiviteter i gruppen, kan I altid spørge personalet direkte.