Krop, bevægelse, natur og kreativitet

Krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab er tre af de seks læreplanstemaer i den styrkede pædagogiske læreplan. I praksis flyder de sammen: et barn, der bygger en hule i skoven, bruger både grovmotorik, naturforståelse og kreativ problemløsning på samme tid. Denne hub samler viden på tværs af de tre temaer, så I kan planlægge aktiviteter, der understøtter flere udviklingsområder samtidig.

Bevægelse behøver ikke være et separat program. Garderoben, legepladsen, gangarealet og samlingen rummer alle muligheder for at bevæge sig. Sundhedsstyrelsen peger på, at børn i dagtilbud har brug for varieret bevægelse hver dag, og at både grov- og finmotoriske aktiviteter har betydning for trivsel og deltagelse i fællesskabet.

• Byg bevægelse ind i overgange: hop til garderoben, balancer på en linje til bordet.
• Skab plads til vild leg og stille leg i samme dagsforløb.
• Tilpas aktiviteter til rummets størrelse — små rum kan også bruges aktivt.
• Inddrag børn med forskellige forudsætninger, så alle kan deltage på deres måde.

Naturen giver rig anledning til undersøgelser: hvorfor flyder nogle blade, mens andre synker? Hvad sker der med sne, der smelter? Begyndende science i dagtilbud handler om at understøtte børns undren og give dem redskaber til at undersøge — ikke om at give facitsvar. Udeliv året rundt giver børn erfaringer med årstider, vejr og naturens variation.

Kreative processer — tegning, maling, musik, drama og bevægelse til rytme — giver børn mulighed for at udtrykke sig uden krav om et bestemt resultat. Når den voksne har et facit i baghovedet, risikerer det kreative rum at blive snævret ind. Musik og rytme kan desuden fungere som en fælles deltagelsesform, hvor børn med forskellige forudsætninger kan være med på egne præmisser.

Bevægelse, natur og kreative aktiviteter bør planlægges, så flere børn kan deltage på forskellige niveauer. Et planlægningsark kan hjælpe teamet med systematisk at overveje, hvordan en aktivitet kan tilpasses, så den rummer børn med forskellige forudsætninger.

• At planlægge bevægelsesaktiviteter, der kun passer til de mest motorisk sikre børn.
• At forvente et bestemt resultat af en science- eller kreativ aktivitet.
• At begrænse udeliv til gode vejrdage.
• At glemme lokale sikkerhedsretningslinjer ved ture og aktiviteter uden for institutionen.

Når jeres barn bygger en hule i haven eller på legepladsen, bruger det kroppen til at kravle og bære, det undersøger naturens materialer, og det bruger fantasien til at skabe noget nyt. I dagtilbuddet arbejder pædagogerne bevidst med, at bevægelse, naturoplevelser og kreative processer ofte foregår samtidig, fordi det giver barnet en mere sammenhængende oplevelse end aktiviteter, der er skarpt adskilt fra hinanden.

Bevægelse behøver ikke være en særskilt aktivitet med gymnastiktøj og en bestemt tid på skemaet. I dagtilbuddet bruges garderoben, gangen og legepladsen ofte til bevægelse i det små: at hoppe hen til skabet, at balancere på en linje eller at lege fangeleg i frikvarteret. Sundhedsstyrelsen peger på, at børn har brug for varieret bevægelse hver dag, både vild leg og mere rolige aktiviteter.

Naturen giver mange anledninger til at undre sig: hvorfor synker nogle sten, mens andre flyder? Hvad sker der med sneen, når den smelter? I dagtilbuddet arbejder pædagogerne med, at børn selv får lov at undersøge og gætte, frem for straks at få et facit fra en voksen. Formålet er, at jeres barn øver sig i at være nysgerrig og undersøgende — ikke at det skal kunne det rigtige videnskabelige svar.

Når jeres barn tegner, maler eller synger i dagtilbuddet, er det sjældent for at nå frem til et bestemt 'rigtigt' resultat. Kreative processer får mest værdi, når barnet selv bestemmer, hvad det vil skabe, og hvornår det er færdigt. Det kan derfor være en god idé at spørge nysgerrigt ind til et hjemmebragt billede — 'fortæl mig om det, du har lavet' — frem for at vurdere, om det ligner noget bestemt.

Pædagogerne planlægger bevægelses-, natur- og kreative aktiviteter, så børn med forskellige styrker og forudsætninger kan være med på deres egen måde. Et barn, der ikke er så glad for at løbe, kan for eksempel få en anden rolle i en fangeleg, mens et barn, der elsker at bevæge sig, får lov at være aktiv. Formålet er, at alle børn oplever at være en del af fællesskabet.

• Byg korte bevægelsesøvelser ind i jeres egne rutiner, for eksempel på vej ud ad døren.
• Gå ture i naturen, og lad barnet selv undersøge sten, blade og vandpytter.
• Spørg ind til barnets tegninger og skaberier frem for at vurdere dem.
• Giv barnet lov til at bruge tid udenfor, også i mindre godt vejr, med passende påklædning.

Hvis I er nysgerrige på, hvordan jeres barn deltager i bevægelse, naturoplevelser eller kreative aktiviteter i dagtilbuddet, kan I altid spørge personalet ved aflevering, afhentning eller til en planlagt samtale. Det gælder også, hvis I oplever, at barnet er usikkert på sin egen krop, eller hvis I er i tvivl om barnets motoriske udvikling — pædagogerne kender barnet i fællesskabet og kan dele deres iagttagelser med jer.