Gå til indhold

GuideHvordan understøtter vi motorisk leg hos 0–2-årige?

Opdateret

Motorisk leg for de 0–2-årige

De første to leveår er en periode med store motoriske spring: fra at ligge på maven til at kravle, rejse sig, gå og senere løbe. Motorisk leg for denne aldersgruppe handler om at give trygge rammer, hvor børn kan øve sig i deres eget tempo.

De første to leveår rummer store motoriske spring: fra at ligge på maven til at kravle, rejse sig og gå. Her kan I læse, hvordan vuggestuen understøtter jeres barns motoriske leg, og hvad I selv kan gøre derhjemme.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • De fleste børn bevæger sig fra at ligge på maven til at kravle og gå i løbet af det første leveår.
  • Legetøj og rum bør indbyde til at strække sig, kravle og rejse sig op.
  • Voksne understøtter ved at være tæt på, tilgængelige og opmuntrende uden at overtage bevægelsen.
  • Gulvtid er central: børn har brug for tid uden klapvogn eller stol for at øve motorik.
  • Store forskelle i tempo mellem børn er almindelige og ikke i sig selv en grund til bekymring.
Indhold på siden4 afsnit

Motorisk udvikling 0–2 år i store træk

I løbet af de første to leveår udvikler de fleste børn sig fra at ligge på ryggen til at kunne vende sig, kravle, rejse sig ved støtte og til sidst gå og løbe selvstændigt. Rækkefølgen er nogenlunde ens fra barn til barn, men tempoet varierer betydeligt. Gulvtid — tid, hvor barnet ligger eller sidder frit på gulvet uden bæresele eller klapvogn — giver mulighed for at øve sig.

Til toppen ↑

Rum og indretning, der inviterer til bevægelse

  • Skab åbne gulvflader, hvor børn kan kravle og øve sig i at rejse sig.
  • Placer lavt møblement, som børn kan holde fast i, når de øver sig i at stå.
  • Undgå at fylde gulvet med for meget legetøj, så der er plads til at bevæge sig.
  • Skift jævnligt underlag og niveauer, så børn møder forskellige motoriske udfordringer.
Til toppen ↑

Voksenrollen i motorisk leg

Voksne understøtter bedst motorisk leg ved at være til stede, opmuntre og skabe tryghed — frem for at løfte eller styre barnets bevægelser. Når et barn øver sig i at rejse sig, kan det være mere støttende at holde en hånd i nærheden end at løfte barnet op hver gang.

Praksiseksempel (illustrativt): Illustrativt eksempel: kravlebane på gulvet

En pædagog lægger puder og et par lave forhindringer på gulvet, så børnene kan kravle over og omkring dem. Hun sidder på gulvet i børnehøjde og opmuntrer verbalt, mens børnene selv vælger, om de vil kravle over eller uden om. Eksemplet er illustrativt og skal tilpasses den enkelte gruppes alder og motoriske niveau.

Til toppen ↑

Typiske faldgruber

  • At sammenligne børns motoriske tempo med hinanden.
  • At bruge gåstole eller lignende hjælpemidler som erstatning for gulvtid.
  • At overtage bevægelsen ved konstant at løfte eller bære barnet frem for at give det tid til selv at øve sig.
  • At indrette rum, hvor der ikke er plads nok til at kravle og rejse sig frit.

Tjekliste: motorisk leg for de mindste

  • Har børnene daglig gulvtid uden vogn, bæresele eller stol?
  • Er der åbne flader og lavt møblement, der inviterer til bevægelse?
  • Er I opmærksomme på at understøtte uden at overtage barnets egen bevægelse?
  • Har I talt om, hvordan I følger op, hvis I er i tvivl om et barns motoriske udvikling?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaerne krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab, samt Sundhedsstyrelsens materiale om børn og bevægelse. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
vuggestuepædagoger og medhjælpere
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • De fleste børn går fra at ligge på maven til at kravle og gå i løbet af det første leveår.
  • Gulvtid uden vogn eller bæresele er vigtig for, at barnet kan øve sig i sit eget tempo.
  • Voksne understøtter bedst ved at være tæt på og opmuntre, uden at overtage bevægelsen.
  • Der er store og helt normale forskelle i tempo mellem børn.
  • Bekymring for et enkelt barns motoriske udvikling drøftes bedst med personalet.
Indhold på siden6 afsnit

Motorisk udvikling i store træk

I løbet af de første to leveår udvikler de fleste børn sig fra at ligge på ryggen til at kunne vende sig, kravle, rejse sig ved støtte og til sidst gå og løbe selvstændigt. Rækkefølgen er nogenlunde ens fra barn til barn, men tempoet varierer meget — nogle børn kravler i flere måneder, før de går, mens andre går næsten med det samme. Gulvtid, altså tid hvor barnet ligger eller sidder frit på gulvet uden bæresele eller klapvogn, giver mulighed for at øve sig.

Til toppen ↑

Rum og indretning derhjemme

  • Giv barnet åbne gulvflader derhjemme, hvor det kan kravle og øve sig i at rejse sig.
  • Lad lavt møblement, som barnet kan holde fast i, stå fremme, når det øver sig i at stå.
  • Undgå at fylde gulvet med for meget legetøj, så der er plads til at bevæge sig.
  • Skift gerne underlag, for eksempel fra tæppe til gulv, så barnet møder forskellige udfordringer.
Til toppen ↑

Jeres rolle som forældre

I understøtter bedst jeres barns motoriske leg ved at være til stede, opmuntre og skabe tryghed — frem for at løfte eller styre barnets bevægelser. Når barnet øver sig i at rejse sig, kan det være mere støttende at holde en hånd i nærheden end at løfte det op hver gang. På den måde får barnet lov til selv at finde balancen.

Praksiseksempel (illustrativt): Eksempel: en kravlebane derhjemme

I lægger puder og et par lave forhindringer på gulvet i stuen, så barnet kan kravle over og omkring dem. I sidder på gulvet i barnets højde og opmuntrer med ord, mens barnet selv vælger, om det vil kravle over eller uden om. Tilpas legen til jeres eget barns alder og motoriske niveau.

Til toppen ↑

Sådan arbejder vuggestuen med det samme

I vuggestuen arbejder pædagogerne med de samme principper: åbne gulvflader, daglig gulvtid og en voksenrolle, der opmuntrer frem for overtager. Det betyder, at jeres barn typisk møder en ensartet tilgang til motorisk leg, både derhjemme og i institutionen, hvilket kan gøre det lettere for barnet at øve sig i begge sammenhænge.

Til toppen ↑

Hvornår I kan tale med personalet

Hvis I er bekymrede for jeres barns motoriske udvikling, for eksempel fordi barnet ikke viser interesse for at kravle eller rejse sig, selvom det har haft rig mulighed for det, er det en god idé at tage det op med pædagogerne. De ser barnet i en anden sammenhæng end jer og kan sammen med jer vurdere, om der er grund til at følge ekstra op, for eksempel hos sundhedsplejersken.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Er det et problem, hvis mit barn kravler meget senere end andre børn på samme alder?
Ikke nødvendigvis. Der er store og helt normale forskelle i, hvornår børn når de forskellige motoriske milepæle. Er I bekymrede, kan I tale med sundhedsplejersken eller personalet i vuggestuen.
Skal jeg bruge en gåstol for at hjælpe mit barn med at lære at gå?
Gåstole erstatter ikke gulvtid, og de anbefales generelt ikke som et redskab til at fremme gangen. Fri bevægelse på gulvet giver barnet bedre mulighed for selv at øve balance og styrke.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaerne krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab, samt Sundhedsstyrelsens materiale om børn og bevægelse. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.