Bevægelse i hverdagens rutiner

Dagtilbuddets dag er fuld af overgange og rutiner: garderobe, toiletbesøg, måltid, oprydning og samling. Disse situationer opstår alligevel hver dag, og de kan udnyttes til at give børn flere bevægelsesmuligheder, uden at det går ud over andre aktiviteter. Sundhedsstyrelsen peger på, at varieret bevægelse gennem dagen har betydning for børns trivsel og deltagelse.

• Lad børnene balancere på en bænk eller streg på gulvet på vej til garderoben.
• Lav en kort leg med at hoppe i ét ben, mens sko tages af.
• Brug strækøvelser, når jakker skal tages på: “Ræk armene helt op, som en kæmpe.”
• Giv børn med usikker balance et fast holdepunkt, så alle kan være med.

Overgange er ofte tidspunkter, hvor børn venter og bliver urolige. En kort bevægelsespause — for eksempel at krybe som en kat hen til bordet, eller at hoppe fem gange, før man sætter sig — kan give ventetiden mening og samtidig give kroppen bevægelse.

Samlingsstunden kan veksle mellem stillesiddende og bevægelsesorienterede elementer. Sange med fagter, korte “rejs jer op og sæt jer”-lege eller enkle rytmeøvelser giver variation og kan gøre det lettere for børn at holde koncentrationen resten af samlingen.

• At se bevægelse som noget, der kun sker i gymnastiksalen eller på legepladsen.
• At glemme børn med usikker motorik, når der planlægges hurtige overgangslege.
• At gøre bevægelse i garderoben så vild, at den går ud over andre børns af- og påklædning.
• At undervurdere, hvor meget en kort bevægelsespause kan betyde for koncentrationen bagefter.

Dagen i dagtilbuddet er fuld af faste punkter: aflevering, garderobe, toiletbesøg, måltid, oprydning og samling. Disse situationer sker alligevel hver dag, så pædagogerne bruger dem bevidst til at give jeres barn flere muligheder for at bevæge sig, uden at det går ud over andre aktiviteter. Det betyder, at jeres barn typisk bevæger sig meget mere i løbet af en dag, end det umiddelbart ser ud til.

Garderoben er ofte et sted, hvor der bliver ventet, mens tøj og sko skal findes og tages på. I stedet for bare at vente kan pædagogerne lade børnene balancere på en bænk, hoppe på ét ben, mens skoene tages af, eller strække armene helt op, når jakken skal på. Børn med lidt mere usikker balance kan få et fast holdepunkt, så alle kan være med på deres eget niveau.

Overgange er tidspunkter, hvor børn ofte venter og kan blive urolige — for eksempel når man skal fra legepladsen tilbage til stuen. En kort bevægelsespause, som at krybe som en kat hen til bordet eller hoppe fem gange, før man sætter sig, kan give ventetiden mening og samtidig give kroppen bevægelse.

Samlingsstunden veksler ofte mellem stillesiddende og bevægende elementer. Sange med fagter eller korte 'rejs jer op og sæt jer'-lege giver variation og kan gøre det lettere for jeres barn at holde koncentrationen resten af samlingen.

• Lav en kort bevægelsesleg i garderoben, når jeres barn skal tage overtøj på.
• Brug ventetid, for eksempel i køkkenet før aftensmad, til en enkel bevægelsesøvelse.
• Skift mellem rolige og aktive stunder, i stedet for lange perioder med stillesidning.
• Følg jeres barns eget tempo — nogle børn har brug for mere støtte til balance end andre.

Hvis I er i tvivl om, hvordan jeres barn bevæger sig i dagtilbuddet, eller om barnet virker usikkert i garderobesituationer, kan I altid spørge pædagogerne. De kan fortælle, hvordan barnet klarer sig i de daglige rutiner, og om der er noget, I sammen kan holde ekstra øje med.