Tryg start i dagpleje og vuggestue

Når et barn under to år starter i dagpleje eller vuggestue, forlader det for første gang den trygge base, forældrene udgør, i en stor del af dagen. Barnet har endnu ikke sprog til at forstå, hvad der skal ske, eller hvor længe det varer. Indkøringen handler derfor om at give barnet en ny tryg base — en primærvoksen — som barnet gradvist kan lære at stole på, mens forældrene stadig er tæt på.

• Aftal med forældrene, hvem der bliver barnets primærvoksen i den første tid.
• Indhent konkret viden fra forældrene: sovemønster, trøstestrategier, madvaner og faste ritualer hjemmefra.
• Planlæg indkøringsforløbet i god tid, så forældrene ved, hvad de kan forvente af de enkelte dage.
• Forbered stuen, så barnets plads, garderobehage og evt. sovested er klar til første dag.

1. Dag 1–2: Forælder og barn sammenForælderen er til stede hele tiden og deltager i rutinerne. Primærvoksen er til stede i nærheden og begynder at deltage i leg og pleje sammen med forælderen.
2. Dag 3–4: Korte adskillelserForælderen går fra stuen i korte perioder, mens primærvoksen tager over. Adskillelserne varsles altid tydeligt over for barnet, uanset alder.
3. Dag 5 og frem: Længere perioder aleneBarnet er alene med primærvoksen i længere og længere perioder, mens forælderen er tilgængelig efter aftale, hvis noget går anderledes end forventet.
4. Løbende: JusteringForløbet tilpasses barnets reaktioner. Nogle børn er trygge hurtigere, andre har brug for længere tid — det er ikke et tegn på, at noget er galt.

Primærvoksen er barnets faste holdepunkt i starten: den, der trøster, skifter ble, putter og er tilgængelig, når barnet søger kontakt. Det betyder ikke, at andre voksne ikke må røre ved barnet, men at barnet har én tydelig relation at orientere sig efter, mens det lærer stedet, lydene og de andre børn at kende.

Forældrenes ro og tilstedeværelse i starten har stor betydning for, hvordan barnet oplever det nye sted. Et barn aflæser tydeligt, om den voksne, det er allermest trygt ved, selv virker rolig eller anspændt i de nye omgivelser. Personalet kan med fordel invitere forældrene til at deltage aktivt i rutinerne de første dage, frem for blot at sidde og se på.

• Barnet søger trøst hos primærvoksen, når det er ked af det eller trætte.
• Barnet begynder at udforske rummet og legetøjet på egen hånd.
• Barnet spiser, sover og lader sig skifte uden vedvarende gråd eller modstand.
• Barnet viser interesse for andre børn på stuen.

Nogle børn har brug for længere tid end den planlagte periode. Det kan skyldes barnets temperament, familiens situation eller helt almindelig variation i, hvor hurtigt børn knytter sig til nye voksne. Hvis indkøringen trækker ud, er det en fælles opgave for personale og forældre at drøfte, om tempoet skal sænkes yderligere, om der er brug for en anden primærvoksen, eller om der er andre forhold, der spiller ind.

For jeres barn er I den trygge base, det kender bedst. Når barnet skal starte i dagpleje eller vuggestue, skal det gradvist lære at stole på en ny voksen — det tager tid, fordi barnet endnu ikke har sprog til at forstå, hvad der skal ske, eller hvor længe I er væk. Formålet med en gradvis indkøring er, at barnet oplever, at den nye voksen kan give tryghed, mens I stadig er tæt på i starten.

De første dage er I som forælder med hele tiden og hjælper med de daglige rutiner sammen med personalet. Herefter går I gradvist ud i korte perioder, mens en fast voksen — ofte kaldet primærvoksen — tager over. Perioderne bliver længere dag for dag, indtil barnet kan være der en hel dag uden jer. Tempoet aftales altid konkret med personalet og tilpasses undervejs.

En primærvoksen er den medarbejder, der i starten er tættest på jeres barn: den, der trøster, skifter ble og putter. Det giver barnet ét tydeligt holdepunkt, mens det lærer de nye omgivelser, lydene og de andre børn at kende. Efterhånden som barnet falder til, vil det naturligt knytte sig til flere af de voksne på stuen.

• Barnet søger trøst hos primærvoksnen, når det er ked af det.
• Barnet begynder selv at udforske legetøj og rum.
• Barnet spiser og sover nogenlunde som hjemme, uden vedvarende gråd.
• Barnet viser interesse for de andre børn på stuen.

Nogle børn har brug for længere tid end planlagt, og det er ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt. Det kan skyldes barnets temperament eller andre forhold i familiens hverdag. Tal med personalet, hvis I oplever, at jeres barn efter flere uger stadig reagerer meget kraftigt, så I sammen kan finde ud af, om tempoet skal justeres.

Hvis jeres barn over længere tid virker vedvarende utrøsteligt, ikke spiser eller sover overhovedet i institutionen, eller I selv er meget bekymrede, er det en god idé at tage en samtale med personalet og eventuelt inddrage jeres sundhedsplejerske eller egen læge for en fælles vurdering.