Kort fortalt
- Overgange lykkes bedst, når de er forberedt, gradvise og forudsigelige for barnet.
- Indkøring og aflevering handler om at opbygge tryghed mellem barn, forælder og personale.
- Interne overgange og skolestart kræver samarbejde og videndeling mellem de involverede voksne.
- Videndeling om et barn forudsætter altid samtykke, dataminimering og tavshedspligt.
- Skoleparathed handler om deltagelse og relationer – ikke om test eller måling.
Indhold på siden5 afsnit
Hvad er en overgang?
En overgang er et skifte i barnets hverdag: fra hjem til institution, fra én stue til en anden, fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til SFO og skole. Overgange kan være store eller små, men de har det til fælles, at barnet skal orientere sig i noget nyt – nye voksne, nye rammer og nye forventninger.
De daglige overgange: indkøring og aflevering
Den mindste overgang gentages hver dag: afleveringen. For nogle børn går den let, for andre er den svær, især i starten af en indkøringsperiode. En god indkøring bygger en base af tryghed, som gør de daglige afleveringer nemmere over tid.
Overgange mellem institutioner
Skiftet fra vuggestue til børnehave og senere til SFO og skole er større overgange, der ofte involverer nye voksne, nye lokaler og nye børnegrupper. Her er samarbejde og videndeling mellem de afgivende og modtagende institutioner afgørende for, at barnet oplever sammenhæng.
En børnehave planlægger overgangen til skole over flere måneder: først et kort besøg, siden en hel formiddag sammen med den kommende SFO-gruppe, og til sidst en fælles aktivitetsdag. Barnet møder gradvist de nye rammer, før overgangen er endelig. Eksemplet er illustrativt og skal tilpasses lokale forhold.
Videndeling med samtykke
Når viden om et barn deles mellem institutioner, skal det altid ske med forældrenes samtykke, med dataminimering – kun det, der er relevant og nødvendigt – og med respekt for tavshedspligten. Det gælder både mundtlig overlevering og skriftlige overgangsskemaer.
Typiske faldgruber
- At planlægge overgange for sent, så der ikke er tid til gradvis tilvænning.
- At dele oplysninger om et barn uden forældrenes samtykke.
- At omtale skoleparathed som en test eller måling, barnet skal bestå.
- At glemme at inddrage barnets eget perspektiv på overgangen.
Refleksionsspørgsmål til teamet
- Hvornår starter vores planlægning af den næste overgang?
- Hvordan sikrer vi samtykke og dataminimering, når vi deler viden om et barn?
- Hvordan inddrager vi forældrene undervejs?
- Hvordan følger vi op på, om overgangen lykkedes for barnet?
Sider i dette emne
- GuideTryg indkøring i vuggestueGuide til indkøringsperioden i vuggestuen.
- GuideTryg indkøring i børnehaveGuide til indkøringsperioden i børnehaven.
- GuideNår barnet græder ved afleveringHåndtering af svære afleveringer.
- GuideFra vuggestue til børnehaveDen interne overgang mellem stuer.
- GuideFra børnehave til SFO og skoleOvergangen til skolestart.
- GuideVidendeling mellem dagtilbud og skoleSamtykke og tavshedspligt i samarbejdet.
- BegrebOvergangsobjekterGenkendelige ting, der skaber tryghed.
- EmneSkoleparathed som deltagelseSkoleparathed uden test og måling.
- VærktøjOvergangsskema til printSkabelon til overlevering mellem institutioner.
