Børneperspektiv i leg

Børneperspektiv i leg handler om at anerkende, at børn har deres egen oplevelse af, hvad der foregår i en leg, og at denne oplevelse ikke nødvendigvis stemmer overens med det, en voksen ser udefra. En leg, der ser vild eller kaotisk ud, kan for børnene selv opleves som spændende og meningsfuld — og omvendt kan en leg, der ser rolig ud, indeholde ekskludering, som ikke er synlig for en voksen ved første øjekast.

At arbejde med børneperspektiv betyder ikke, at voksne aldrig griber ind. Det betyder, at man undersøger situationen, før man handler: spørger børnene, hvad de leger, hvordan legen fungerer, og hvem der er med. Det giver et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for støtte, og hvilken form for støtte der giver mening.

• Spørg børnene, hvad legen handler om, i stedet for kun at observere udefra.
• Lyt til, hvordan børn selv beskriver roller og regler i legen.
• Vær opmærksom på, at en leg kan se harmonisk ud udefra, men opleves anderledes af et af børnene.
• Brug børnenes egne ord, når I taler om legen bagefter, fx i en samling eller evaluering.

• At tolke legen alene ud fra, hvordan den ser ud udefra.
• At afbryde leg, der virker højlydt eller vild, uden at undersøge indholdet.
• At antage, at et stille barn i periferien nødvendigvis mistrives.
• At overse børns egne ord og forklaringer om legen.

Har du nogensinde set dit barn lege noget, der virkede vildt eller kaotisk, og tænkt, at det måske skulle stoppes? Det er en helt naturlig reaktion. Men det, en leg ligner udefra, stemmer ikke altid overens med, hvad børnene selv oplever. En leg med råben og løben kan for børnene selv være en aftalt og tryg “monsterjagt”, mens en stille leg kan skjule, at et af børnene faktisk føler sig holdt udenfor.

Både forældre og personale kan komme til at handle ud fra deres egen umiddelbare opfattelse af en leg. Ved at spørge ind — “Hvad leger I?”, “Hvem bestemmer, hvad der skal ske?” — får man et mere retvisende billede og en bedre fornemmelse af, om der reelt er brug for at gribe ind.

• Spørg dit barn, hvad legen handler om, i stedet for kun at vurdere den udefra.
• Lyt til, hvordan dit barn selv fortæller om roller og regler i legen.
• Husk, at en leg kan se rolig ud, men stadig indeholde udelukkelse.
• Brug dit barns egne ord, når I taler om legen bagefter.

Modsat kan et barn, der sidder stille i udkanten af en leg, godt trives med det — nogle børn nyder at iagttage, før de går med, eller foretrækker roligere aktiviteter i perioder. Men det kan også være tegn på, at barnet gerne vil med, men ikke ved hvordan. Her er det igen værd at spørge frem for at antage.

Når du taler med dit barn om dagens leg, kan du øve dig i at lytte uden straks at fortolke. Lad dit barn beskrive legen med sine egne ord, før du vurderer, om alt er, som det skal være. Det giver dig samtidig et bedre grundlag for at tale med personalet, hvis du bliver i tvivl om noget.

Hvis dit barn gentagne gange fortæller om en leg, hvor det ikke har det godt, eller hvis du selv observerer noget, der bekymrer dig ved afhentning, er det en god idé at tage det op med personalet. De kender legemønstrene i børnegruppen og kan hjælpe med at afklare, hvad der reelt foregår.