Gå til indhold

EmneEmneoverblik

Opdateret

Leg og legefællesskaber i dagtilbud

Leg er børns vigtigste måde at være sammen på, og adgangen til legefællesskaber har stor betydning for trivsel. Her finder du emner, guides og et værktøj til at understøtte leg og deltagelse i praksis.

Leg fylder det meste af hverdagen i vuggestue og børnehave, og hvem dit barn leger med betyder rigtig meget for, hvordan dagen opleves. Her kan du læse, hvorfor leg er så vigtig, hvordan personalet arbejder med det, og hvad du selv kan gøre, hvis dit barn har svært ved at komme med i legen.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Leg er en grundlæggende måde for børn at udforske verden og hinanden på.
  • Legefællesskaber giver adgang til venskaber, øvelse i samspil og følelsen af at høre til.
  • Ikke alle børn har lige let ved at komme ind i legen — det kræver ofte voksenstøtte.
  • Konflikter om adgang til leg er almindelige og kan bruges som læringssituationer.
  • Observation af deltagelsesmuligheder giver et fælles grundlag for at handle.
Indhold på siden5 afsnit

Hvad er legefællesskaber?

Et legefællesskab er den gruppe af børn, der i en given periode leger sammen om noget fælles — en rolleleg, et byggeprojekt, en regel-leg. Legefællesskaber opstår og opløses løbende i løbet af dagen, og et barns adgang til dem er tæt knyttet til trivsel og oplevelsen af at høre til.

Legen har værdi i sig selv, uafhængigt af hvad børnene lærer af den. Samtidig ved vi, at leg understøtter sproglig, social og kropslig udvikling. Den pædagogiske opgave er derfor at skabe rammer, hvor mange forskellige typer leg og legefællesskaber kan opstå — og at være opmærksom på, hvem der er med, og hvem der falder udenfor.

Til toppen ↑

Voksenrollen i leg

Voksne har flere mulige roller i børns leg: som iagttager, der følger med og griber ind ved behov; som deltager, der leger med på børnenes præmisser; og som rammesætter, der stiller tid, plads og materialer til rådighed. Ingen af rollerne er altid rigtige — det afhænger af legen, børnegruppen og situationen.

  • Følg legen, før du griber ind — undersøg, hvad der allerede foregår.
  • Støt adgang frem for at redde: hjælp barnet med at finde en vej ind, i stedet for at tage over.
  • Vær opmærksom på gentagne mønstre — samme børn, der ofte står udenfor.
  • Skab tid og rum, hvor leg kan folde sig ud uden konstante afbrydelser.
Til toppen ↑

Deltagelsesmuligheder i leg

Deltagelsesmuligheder handler om, hvor let eller svært det er for et barn at komme ind i og blive i en leg. Nogle børn har let ved at læse legens koder og finde en rolle. Andre har brug for støtte til at forstå legens regler, finde en indgang eller håndtere afvisning. Deltagelsesmuligheder er ikke kun et spørgsmål om det enkelte barn, men også om, hvordan legegrupperne og de voksne rammer legen ind.

Praksiseksempel (illustrativt): Illustrativt eksempel: en dreng uden for cirklen

Illustrativt eksempel: En gruppe børn leger biler i klodserummet. En dreng står i døråbningen og kigger på uden at sige noget. En pædagog sætter sig ved siden af ham, spørger, hvad han ser, og foreslår sammen med ham, at han bringer en ny klods hen til byggeriet som et bidrag. Det giver ham en konkret indgang til legen.

Til toppen ↑

Typiske faldgruber

  • At overtage legen i stedet for at støtte barnets egen adgang til den.
  • At tvinge et uvillig barn ind i en bestemt leg for at »løse« ensomhed.
  • At overse, at det samme barn ofte står udenfor uge efter uge.
  • At behandle alle konflikter om leg som noget, der skal stoppes med det samme, frem for noget, der kan læres af.
Til toppen ↑

Hvornår drøfter I det i teamet?

Drøft leg og legefællesskaber i teamet, når I bemærker, at et barn systematisk står udenfor, når konflikter om adgang til leg gentager sig mellem de samme børn, eller når legemønstre i gruppen synes fastlåste over tid. Den konkrete tilgang bør altid tilpasses børnegruppen og aftales lokalt.

Refleksionsspørgsmål til teamet

  • Hvilke børn ser vi ofte lege sammen, og hvilke ser vi sjældent?
  • Er der børn, der gentagne gange står uden for legen?
  • Hvordan reagerer vi, når et barn bliver afvist i en leg?
  • Giver vores rum og materialer plads til flere typer leg samtidig?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaerne og EVA's viden om børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder i leg. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
pædagoger, medhjælpere og pædagogiske ledere i dagtilbud og SFO
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Leg er den måde, børn er sammen på og lærer hinanden at kende — den er vigtig i sig selv.
  • At have adgang til leg med andre børn betyder meget for, om dit barn trives i institutionen.
  • Nogle børn har brug for lidt hjælp fra en voksen for at komme ind i legen.
  • Skænderier om, hvem der må være med, sker tit og er ikke nødvendigvis et problem i sig selv.
  • Personalet kan bruge observationer af legen til at opdage, hvis et barn ofte står udenfor.
Indhold på siden7 afsnit

Hvorfor leg betyder så meget

Når dit barn leger, øver det sig i noget af det vigtigste i livet: at være sammen med andre. I legen forhandler børn roller, finder på historier og lærer at læse hinandens signaler. Det er en øvelse, ingen voksen kan gøre for dem — men de voksne omkring dem kan skabe gode rammer for, at det kan lykkes.

Det er helt normalt, at legen skifter karakter fra dag til dag. Nogle dage bygger dit barn tårne sammen med to andre, andre dage sidder det alene og tegner. Begge dele kan være fint — det er mønstre over tid, personalet holder øje med, ikke enkeltstående dage.

Til toppen ↑

Hvem leger dit barn med?

I løbet af en dag i institutionen indgår dit barn i mange forskellige legefællesskaber — nogle korte, nogle længere. Det er værd at spørge ind til hjemme, uden at det bliver et forhør: “Hvem legede du med i dag?” eller “Hvad legede I?” kan give dig en fornemmelse af, hvordan dagen har været, og om der er nogen, dit barn er glad for at være sammen med.

Praksiseksempel (illustrativt): Eksempel: en snak ved aftensmaden

En far spørger sin datter, hvad hun har lavet i børnehaven. Hun fortæller ivrigt om en leg med isbutik, som tre børn har bygget op sammen i ugens løb. Faren spørger, om hun selv fandt på isbutikken, og hun fortæller stolt, at det gjorde hun sammen med sin bedste ven. Den lille samtale giver faren et indblik i, at hun har et godt legefællesskab lige nu.

Til toppen ↑

Når dit barn har brug for hjælp til at komme med

Ikke alle børn har let ved at gå hen til en gruppe og spørge, om de må være med. Nogle børn står lidt og kigger, før de tør byde ind, og andre bliver afvist en gang imellem, fordi legen allerede har sine egne regler og roller. Det er helt almindeligt, og personalet arbejder løbende med at hjælpe børn med at finde en vej ind i legen — for eksempel ved at foreslå en konkret opgave, barnet kan bidrage med.

Til toppen ↑

Konflikter om, hvem der må være med

“Du må ikke være med” hører du måske fra dit eget barn eller om dit barn. Det kan lyde hårdt, men det er en af de mest almindelige sætninger i børns leg og handler tit om, at en leg allerede har sine egne roller og regler, som de legende børn gerne vil beskytte. Personalet arbejder med at hjælpe børnene med at finde løsninger — for eksempel en ny rolle i legen — frem for enten at ignorere konflikten eller straks tvinge nogen til at lege sammen.

Til toppen ↑

Hvad du selv kan gøre

Du kan hjælpe dit barn ved at tale positivt om leg derhjemme, invitere en legekammerat med hjem eller på legeplads, og ved at lytte roligt, hvis dit barn fortæller om en dag, hvor legen ikke lykkedes. Undgå at løse konflikten for dit barn ved at ringe rundt til andre forældre — brug i stedet dialogen med personalet, som kender legemønstrene i børnegruppen.

  • Spørg ind til legen derhjemme med nysgerrighed, ikke bekymring.
  • Inviter gerne en legekammerat hjem, hvis dit barn nævner en, det er glad for.
  • Tal med personalet, hvis dit barn ofte fortæller, at det ikke må være med.
  • Undgå at dramatisere enkeltstående episoder — spørg i stedet ind over tid.
Til toppen ↑

Hvornår du bør tale med personalet

Kontakt personalet, hvis dit barn gentagne gange fortæller, at det ikke må være med, hvis du bemærker, at det ikke vil i institution på grund af legen, eller hvis du er i tvivl om, hvordan legemønstrene ser ud i børnegruppen. Personalet observerer ofte legen systematisk og kan give dig et mere nuanceret billede, end en enkelt dag kan vise.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Er det et problem, hvis mit barn tit leger alene?
Ikke nødvendigvis. Mange børn nyder at lege alene i perioder, og det er ikke i sig selv tegn på mistrivsel. Det er mønstre over længere tid, der er værd at være opmærksom på — tal med personalet, hvis du er i tvivl.
Skal jeg selv gribe ind, hvis mit barn siger, det ikke må være med i en leg?
Start med at lytte og spørge nysgerrigt ind til, hvad der skete. Hvis det sker gentagne gange, er det en god idé at tage det op med personalet, som kan observere situationen i institutionen og hjælpe konkret.
Hvorfor blander personalet sig ikke altid i konflikter om leg?
Mindre konflikter om adgang til leg er en naturlig del af børns samspil, og personalet bruger dem ofte som anledning til at øve børnene i at forhandle og finde løsninger, frem for altid at overtage konflikten for dem.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaerne og EVA's viden om børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder i leg. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.