Kort fortalt
- Leg er en grundlæggende måde for børn at udforske verden og hinanden på.
- Legefællesskaber giver adgang til venskaber, øvelse i samspil og følelsen af at høre til.
- Ikke alle børn har lige let ved at komme ind i legen — det kræver ofte voksenstøtte.
- Konflikter om adgang til leg er almindelige og kan bruges som læringssituationer.
- Observation af deltagelsesmuligheder giver et fælles grundlag for at handle.
Indhold på siden5 afsnit
Hvad er legefællesskaber?
Et legefællesskab er den gruppe af børn, der i en given periode leger sammen om noget fælles — en rolleleg, et byggeprojekt, en regel-leg. Legefællesskaber opstår og opløses løbende i løbet af dagen, og et barns adgang til dem er tæt knyttet til trivsel og oplevelsen af at høre til.
Legen har værdi i sig selv, uafhængigt af hvad børnene lærer af den. Samtidig ved vi, at leg understøtter sproglig, social og kropslig udvikling. Den pædagogiske opgave er derfor at skabe rammer, hvor mange forskellige typer leg og legefællesskaber kan opstå — og at være opmærksom på, hvem der er med, og hvem der falder udenfor.
Voksenrollen i leg
Voksne har flere mulige roller i børns leg: som iagttager, der følger med og griber ind ved behov; som deltager, der leger med på børnenes præmisser; og som rammesætter, der stiller tid, plads og materialer til rådighed. Ingen af rollerne er altid rigtige — det afhænger af legen, børnegruppen og situationen.
- Følg legen, før du griber ind — undersøg, hvad der allerede foregår.
- Støt adgang frem for at redde: hjælp barnet med at finde en vej ind, i stedet for at tage over.
- Vær opmærksom på gentagne mønstre — samme børn, der ofte står udenfor.
- Skab tid og rum, hvor leg kan folde sig ud uden konstante afbrydelser.
Deltagelsesmuligheder i leg
Deltagelsesmuligheder handler om, hvor let eller svært det er for et barn at komme ind i og blive i en leg. Nogle børn har let ved at læse legens koder og finde en rolle. Andre har brug for støtte til at forstå legens regler, finde en indgang eller håndtere afvisning. Deltagelsesmuligheder er ikke kun et spørgsmål om det enkelte barn, men også om, hvordan legegrupperne og de voksne rammer legen ind.
Illustrativt eksempel: En gruppe børn leger biler i klodserummet. En dreng står i døråbningen og kigger på uden at sige noget. En pædagog sætter sig ved siden af ham, spørger, hvad han ser, og foreslår sammen med ham, at han bringer en ny klods hen til byggeriet som et bidrag. Det giver ham en konkret indgang til legen.
Typiske faldgruber
- At overtage legen i stedet for at støtte barnets egen adgang til den.
- At tvinge et uvillig barn ind i en bestemt leg for at »løse« ensomhed.
- At overse, at det samme barn ofte står udenfor uge efter uge.
- At behandle alle konflikter om leg som noget, der skal stoppes med det samme, frem for noget, der kan læres af.
Hvornår drøfter I det i teamet?
Drøft leg og legefællesskaber i teamet, når I bemærker, at et barn systematisk står udenfor, når konflikter om adgang til leg gentager sig mellem de samme børn, eller når legemønstre i gruppen synes fastlåste over tid. Den konkrete tilgang bør altid tilpasses børnegruppen og aftales lokalt.
Refleksionsspørgsmål til teamet
- Hvilke børn ser vi ofte lege sammen, og hvilke ser vi sjældent?
- Er der børn, der gentagne gange står uden for legen?
- Hvordan reagerer vi, når et barn bliver afvist i en leg?
- Giver vores rum og materialer plads til flere typer leg samtidig?
Begreber
Guides til deltagelse og konflikter
- GuideHjælp barnet ind i legenSådan støtter du et barns adgang til legen.
- GuideNår barnet står uden for legenHåndtering af gentaget udenforskab i leg.
- GuideUnderstøt rollelegVoksenrollen i børns rolleleg.
- GuideKonflikter om adgang til legHåndtering af konflikter om, hvem der må være med.
- GuideLeg i små grupperSådan organiserer I leg i mindre grupper.
