Gå til indhold

BegrebHvad betyder overgange?

Opdateret

Overgange

Overgange er de skift, der binder dagen sammen: fra leg til frokost, fra stue til legeplads, fra far til pædagog. De fylder lidt i planen, men meget i barnets oplevelse — og de er dér, hvor konflikter og gråd oftest opstår.

Overgange er de skift, der binder dagen sammen: fra leg til bad, fra hjem til institution, fra weekend til hverdag. De virker små for os voksne, men fylder ofte meget for barnet — og det er her, de fleste konflikter og tårer opstår, både derhjemme og i institutionen.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • En overgang er ethvert skift mellem to aktiviteter, rum, voksne eller forventninger.
  • Man skelner mellem daglige mikroovergange og store livsovergange som start i børnehave eller skole.
  • Skift kræver, at barnet stopper noget igangværende, forudser noget nyt og regulerer sig undervejs.
  • Et dagtilbudsbarn møder typisk mange skift om dagen, og hvert skift har sin egen faglige forberedelse værd.
Indhold på siden6 afsnit

Kort definition

En overgang er et skift fra én situation til en anden. I pædagogisk sammenhæng bruges ordet både om de mange små skift i løbet af en dag og om de store forandringer i et barns liv. De to betydninger kræver forskellige indsatser, men bygger på samme grundtanke: barnet skal kunne forudse, hvad der kommer, og opleve, at nogen holder sammen på forløbet.

Til toppen ↑

To typer overgange

Forskellen på daglige overgange og livsovergange
TypeEksempelFagligt fokus
Daglig overgangLeg til frokost, indendørs til legeplads, aflevering og afhentningVarsling, rækkefølge, rolle­fordeling blandt de voksne
LivsovergangStart i vuggestue, skift til børnehave, overgang til SFO og skoleOverlevering, besøg, forældresamarbejde, genkendelige elementer
Til toppen ↑

Hvorfor er skift svære?

  • Barnet skal afbryde noget, det er optaget af — og afbrydelsen kommer sjældent på barnets initiativ.
  • Barnet skal forestille sig noget, der endnu ikke er sket. Det kræver overblik, som ikke er færdigudviklet.
  • Skift indebærer ofte skift i lyd, lys, tempo og antal mennesker på én gang.
  • Ved skift stiger antallet af krav og beskeder markant på kort tid.
  • Skift sker tit på klokkeslæt, ikke når barnet er færdigt.
Til toppen ↑

Hvad hjælper generelt?

  1. Varsling i god tid og igen lige inden — gerne både i ord og som noget synligt.
  2. En fast startmarkør: en sang, et lydsignal, en bestemt sætning.
  3. Færre børn ad gangen, hvis rummet eller garderoben er trang.
  4. En voksen med en tydelig rolle i hver ende af skiftet.
  5. Et fast holdepunkt undervejs, som barnet kan tage med sig, fx et bamsedyr eller en opgave.
Praksiseksempel (illustrativt): Aflevering, der begyndte at fungere

En stue aftalte, at den samme voksne tog imod de tre børn, der havde sværest ved afsked. Forældrene fik en fast formulering: “Nu siger vi farvel, og du henter mig efter frugt.” Barnet vinkede altid fra det samme vindue. Der blev ikke ændret på tidspunkter eller normering. Personalet fulgte op efter halvanden uge på, hvordan afskeden forløb, og hvad forældrene oplevede. Eksemplet er illustrativt.

Til toppen ↑

Hvad begrebet ikke dækker

Overgang bruges ind imellem som forklaring på al utilpashed hos et barn. Det er ikke fagligt holdbart. Hvis et barn er ked af det hele dagen, er problemet sjældent selve skiftet. Brug begrebet, når vanskeligheden faktisk knytter sig til skiftet — og undersøg ellers, hvad der sker i aktiviteten, i relationen eller i barnets samlede belastning.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange overgange har et barn på en dag?
Det varierer meget med dagsprogrammet. Tæl dem i jeres egen gruppe i en uge — mange bliver overraskede over antallet, og det i sig selv er ofte et brugbart udgangspunkt.
Er overgange kun svære for børn med særlige behov?
Nej. Skift belaster alle børn, men børn med sproglige, sansemæssige eller opmærksomhedsmæssige vanskeligheder rammes tidligere og hårdere.
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og almen pædagogisk faglitteratur. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson (2026-08-26)
Målgruppe
pædagoger, medhjælpere og studerende
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • En overgang er ethvert skift mellem to aktiviteter, steder, voksne eller forventninger.
  • Der er både de mange små, daglige skift og de store overgange, som at starte i børnehave eller skole.
  • Et skift kræver, at barnet stopper noget, det er optaget af, og forudser noget, der endnu ikke er sket.
  • Jo mere forberedt skiftet er, desto lettere er det for de fleste børn at komme igennem det.
Indhold på siden7 afsnit

Hvad er en overgang?

En overgang er simpelthen et skift fra én situation til en anden. Det kan være noget lille, som at gå fra legetøj til aftensmad, eller noget stort, som at starte i en ny institution. Fælles for dem er, at barnet skal give slip på det ene og finde sig til rette i det andet — og det kræver en indsats, som ikke altid er synlig udefra.

Til toppen ↑

Små og store overgange

Forskellen på de daglige skift og de store overgange i barnets liv
TypeEksempelHvad der hjælper
Daglig overgangAflevering, afhentning, fra leg til måltid, fra ude til indeVarsel i god tid, fast rækkefølge, ro i selve skiftet
Stor overgangStart i vuggestue, skift til børnehave eller skoleBesøg på forhånd, genkendelige elementer, tæt kontakt med de voksne
Til toppen ↑

Hvorfor er skift svære for børn?

  • Barnet skal afbryde noget, det er optaget af, og det sker sjældent på barnets eget initiativ.
  • Barnet skal forestille sig noget nyt, før det er sket, og det kræver et overblik, som stadig er under udvikling.
  • Skift kommer ofte med flere beskeder på kort tid og ændringer i lyd, lys og tempo.
  • Skift sker tit efter uret, ikke når barnet selv er færdigt.
Til toppen ↑

Hvad kan hjælpe i hverdagen?

  1. Giv besked i god tid, og gentag den med de samme ord lige inden.
  2. Brug et fast signal, fx en sang eller en bestemt sætning, der markerer, at nu sker skiftet.
  3. Giv barnet lov til at afslutte legen ordentligt i stedet for at stoppe den brat.
  4. Lad barnet have et fast holdepunkt med gennem skiftet, fx en bamse eller en genstand fra legen.
Praksiseksempel (illustrativt): Afleveringen, der blev roligere

En mor oplevede, at afleveringen i vuggestuen næsten altid endte i gråd. Hun begyndte at bruge den samme sætning hver dag: “Nu siger vi farvel, og du henter mig, når du har spist frugt.” Barnet fik lov at vinke fra det samme vindue hver dag. Efter halvanden uge var afskeden kortere og roligere, uden at noget andet i morgenen blev ændret.

Til toppen ↑

De store overgange: fra institution til institution

Ved skift som overgangen fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skole er det en stor hjælp, hvis barnet møder noget genkendeligt: et besøg på forhånd, et billede af den nye stue, eller at en kendt voksen følger med et stykke af vejen. Spørg gerne institutionen, hvordan de arbejder med overleveringen, og hvad I selv kan gøre derhjemme for at gøre det nye sted mindre fremmed.

Til toppen ↑

Hvornår bør I tale med pædagogerne?

Skift belaster alle børn i perioder, men bliver det til gråd eller vrede ved næsten alle skift, over lang tid, er det værd at tage en snak med pædagogerne. De kan fortælle, om de ser det samme mønster i institutionen, og I kan sammen finde ud af, om der er en bestemt situation, der udløser det.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt, at mit barn reagerer kraftigt ved skift?
Ja, det er meget almindeligt. De fleste børn har perioder, hvor bestemte skift er svære, uden at det betyder, at noget er galt.
Hvordan forbereder vi barnet bedst på at starte i børnehave?
Besøg gerne stedet inden start, tal positivt om det, og genbrug noget genkendeligt fra vuggestuen, hvis det er muligt, fx en bestemt bamse eller rutine.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og almen pædagogisk faglitteratur. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson (2026-08-26)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.