Gå til indhold

GuideHvordan får vi roligere overgange?

Opdateret

Planlæg rolige overgange

De fleste konflikter i et dagtilbud opstår i skiftene — ikke i aktiviteterne. Her får I syv greb, I kan sætte i værk uden ekstra ressourcer, og en fremgangsmåde til at vælge det greb, der passer til netop jeres situation.

Aflevering, badetid, sengetid — de fleste familier har mindst ét tidspunkt, der næsten altid ender i modstand. De fleste konflikter i en hverdag med børn opstår netop i skiftene, ikke i det, der sker før eller efter. Her er nogle greb, I kan bruge hjemme, som ligner dem, pædagogerne bruger i institutionen.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Planlæg skiftet som en aktivitet med egen varighed, egne roller og egen forberedelse.
  • Varsl to gange: i god tid og lige inden.
  • Del børnegruppen op, hvis rummet ikke kan rumme alle på én gang.
  • Vælg ét greb ad gangen, så I kan se, hvad der virkede.
Indhold på siden5 afsnit

Vælg den situation, der belaster mest

Spørg personalegruppen, hvilket tidspunkt de helst vil undgå at have vagten i. Svaret peger næsten altid på den overgang, I skal begynde med. Skriv derefter ned, hvad der konkret sker: hvor mange børn, hvor mange voksne, hvor længe det tager, og hvad de voksne bruger tiden på.

Til toppen ↑

De syv greb

  1. Varsl to gangeGiv en besked i god tid og en igen lige inden skiftet. Brug samme ord begge gange, og gør det synligt med et timeglas eller et billede, hvis barnet har svært ved tid.
  2. Brug et fast signalDen samme sang, klokke eller sætning hver gang. Signalet gør, at skiftet ikke opleves som en pludselig voksenbeslutning, men som en del af dagens rytme.
  3. Del gruppen opSend børnene i to eller tre hold, hvis garderoben eller badeværelset ikke kan rumme alle. Færre børn i rummet sænker lydniveauet og antallet af ventende børn markant.
  4. Fordel voksenroller på forhåndAftal hvem der afslutter aktiviteten, hvem der tager imod i den anden ende, og hvem der støtter det barn, der har det sværest. Uklare roller er den hyppigste årsag til kaos i skift.
  5. Giv ventetiden et indholdVentetid uden indhold bliver til uro. En sang, en fortælling, en fingerleg eller en lille opgave gør ventetiden til en aktivitet i stedet for et tomrum.
  6. Lad barnet tage noget medEt barn, der må tage bilen med hen til bordet eller holde en bamse under skiftet, får et holdepunkt gennem overgangen. Aftal på forhånd, hvad der må tages med.
  7. Afslut aktiviteten ordentligtGiv barnet mulighed for at gøre legen færdig eller sætte den på pause: “Vi lader tårnet stå til efter frokost.” Modstand handler ofte om det afbrudte — ikke om det, der kommer.
Praksiseksempel (illustrativt): Frokosten i en vuggestue

En vuggestuegruppe flyttede håndvask fra lige før frokost til under den første sang, og lod maden stå på bordet, inden børnene satte sig. To voksne havde faste pladser ved hvert bord. Efter tre uger vurderede personalet, om rækkefølgen kunne holdes hver dag, og hvad der stadig forstyrrede måltidet. Eksemplet er illustrativt.

Til toppen ↑

Sådan ser I, om det virker

  • Notér tiden fra beskeden gives, til gruppen er samlet i den nye situation.
  • Notér antallet af gange, en voksen må hente et barn tilbage.
  • Notér, hvordan de voksne selv oplever situationen på en skala fra 1 til 5.
  • Sammenlign efter to uger — se på tendensen, ikke på den enkelte dag.
Til toppen ↑

Når grebene ikke er nok

Går skiftet fortsat skævt for ét bestemt barn, handler det sjældent om planlægningen alene. Undersøg om barnet er belastet af lyd, af antallet af børn, af sult eller af noget, der skete tidligere på dagen. Overvej et lavere kravniveau i en periode, og inddrag forældre og eventuelt tværfaglige samarbejdspartnere, hvis mønstret er stabilt over tid.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid bør en overgang tage?
Der findes ikke et fagligt facit. Mål jeres egen udgangsposition, og brug den som sammenligning i stedet for et normtal udefra.
Skal alle overgange varsles?
De skift, der afbryder noget, barnet er optaget af, bør varsles. Skift, barnet selv efterspørger, kræver sjældent varsel.
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og almen pædagogisk faglitteratur. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson (2026-08-26)
Målgruppe
personalegrupper, der vil ændre en konkret overgang
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Behandl skiftet som sin egen lille aktivitet med tid, forberedelse og et fast signal.
  • Giv besked to gange: i god tid og lige inden.
  • Lad ventetiden have et indhold, så den ikke bliver til uro.
  • Vælg ét greb ad gangen, så I kan mærke, hvad der faktisk hjælper.
Indhold på siden5 afsnit

Hvorfor er skift svære, også derhjemme?

Et skift kræver, at barnet stopper noget, det er optaget af, og går over i noget, det endnu ikke har oplevet. Det sker sjældent på barnets eget initiativ, og jo mere opslugt barnet er, jo større opleves springet. Det er ikke et tegn på trods — det er en almindelig del af at være barn med en hjerne, der stadig øver sig på at skifte fokus.

Til toppen ↑

Seks greb, I kan bruge i hverdagen

  1. Varsl to gangeSig det i god tid, og gentag det med samme ord lige inden. Brug gerne et timeglas eller en bestemt sætning, hvis barnet har svært ved at fornemme tid.
  2. Brug et fast signalEn bestemt sang, en klokke eller en fast sætning gør, at skiftet føles som en del af rytmen, ikke som en pludselig besked.
  3. Giv ventetiden et indholdVentetid uden noget at lave bliver hurtigt til uro. En kort sang eller en lille opgave kan gøre ventetiden lettere at holde ud.
  4. Lad barnet tage noget medEn bamse eller en bil, der følger med gennem skiftet, kan give barnet et holdepunkt, mens resten forandrer sig.
  5. Afslut aktiviteten ordentligt“Vi lader tårnet stå til bagefter” gør skiftet lettere end et krav om, at legen skal ryddes helt op med det samme.
  6. Fordel rollerne, hvis I er flere voksneAftal, hvem der afslutter aktiviteten, og hvem der tager imod i den nye situation, så I ikke begge forsøger at styre det samme.
Praksiseksempel (illustrativt): Badetid, der plejede at ende i græd

En familie oplevede, at overgangen fra leg til bad næsten altid udløste tårer. De begyndte at sige “om ti minutter skal vi i bad” og gentog det med samme ord to minutter før, i stedet for at sige det pludseligt. Barnet fik lov at tage en badeand med ind fra stuen. Efter et par uger blev overgangen roligere, uden at noget andet i aftenen blev ændret.

Til toppen ↑

Sådan mærker I, om det virker

  • Læg mærke til, hvor lang tid der går fra besked til I faktisk er i gang med det nye.
  • Læg mærke til, hvor tit skiftet ender i skænderi eller tårer.
  • Giv det mindst to uger, før I vurderer resultatet — enkelte dårlige dage siger ikke så meget.
Til toppen ↑

Når grebene ikke rækker

Går et bestemt skift stadig skævt, kan det handle om noget andet end selve overgangen: træthed, sult, for mange indtryk, eller en aktivitet, barnet slet ikke har lyst til at forlade. Fortæller pædagogerne, at de ser samme mønster i institutionen, eller er I selv bekymrede, er det naturligt at tage en samtale med dem om, hvad I kan gøre sammen.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi varsle absolut alle skift?
Nej. De skift, der afbryder noget, barnet er optaget af, har mest gavn af varsel. Skift, barnet selv glæder sig til, kræver sjældent samme forberedelse.
Er det eftergivenhed at give ventetiden et indhold?
Nej, det er en måde at gøre overgangen lettere at gennemføre — kravet om at skifte fjernes ikke, det bliver bare lettere at følge.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og almen pædagogisk faglitteratur. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson (2026-08-26)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.