Kort fortalt
- Planlæg skiftet som en aktivitet med egen varighed, egne roller og egen forberedelse.
- Varsl to gange: i god tid og lige inden.
- Del børnegruppen op, hvis rummet ikke kan rumme alle på én gang.
- Vælg ét greb ad gangen, så I kan se, hvad der virkede.
Indhold på siden5 afsnit
Vælg den situation, der belaster mest
Spørg personalegruppen, hvilket tidspunkt de helst vil undgå at have vagten i. Svaret peger næsten altid på den overgang, I skal begynde med. Skriv derefter ned, hvad der konkret sker: hvor mange børn, hvor mange voksne, hvor længe det tager, og hvad de voksne bruger tiden på.
De syv greb
- Varsl to gangeGiv en besked i god tid og en igen lige inden skiftet. Brug samme ord begge gange, og gør det synligt med et timeglas eller et billede, hvis barnet har svært ved tid.
- Brug et fast signalDen samme sang, klokke eller sætning hver gang. Signalet gør, at skiftet ikke opleves som en pludselig voksenbeslutning, men som en del af dagens rytme.
- Del gruppen opSend børnene i to eller tre hold, hvis garderoben eller badeværelset ikke kan rumme alle. Færre børn i rummet sænker lydniveauet og antallet af ventende børn markant.
- Fordel voksenroller på forhåndAftal hvem der afslutter aktiviteten, hvem der tager imod i den anden ende, og hvem der støtter det barn, der har det sværest. Uklare roller er den hyppigste årsag til kaos i skift.
- Giv ventetiden et indholdVentetid uden indhold bliver til uro. En sang, en fortælling, en fingerleg eller en lille opgave gør ventetiden til en aktivitet i stedet for et tomrum.
- Lad barnet tage noget medEt barn, der må tage bilen med hen til bordet eller holde en bamse under skiftet, får et holdepunkt gennem overgangen. Aftal på forhånd, hvad der må tages med.
- Afslut aktiviteten ordentligtGiv barnet mulighed for at gøre legen færdig eller sætte den på pause: “Vi lader tårnet stå til efter frokost.” Modstand handler ofte om det afbrudte — ikke om det, der kommer.
En vuggestuegruppe flyttede håndvask fra lige før frokost til under den første sang, og lod maden stå på bordet, inden børnene satte sig. To voksne havde faste pladser ved hvert bord. Efter tre uger vurderede personalet, om rækkefølgen kunne holdes hver dag, og hvad der stadig forstyrrede måltidet. Eksemplet er illustrativt.
Sådan ser I, om det virker
- Notér tiden fra beskeden gives, til gruppen er samlet i den nye situation.
- Notér antallet af gange, en voksen må hente et barn tilbage.
- Notér, hvordan de voksne selv oplever situationen på en skala fra 1 til 5.
- Sammenlign efter to uger — se på tendensen, ikke på den enkelte dag.
Når grebene ikke er nok
Går skiftet fortsat skævt for ét bestemt barn, handler det sjældent om planlægningen alene. Undersøg om barnet er belastet af lyd, af antallet af børn, af sult eller af noget, der skete tidligere på dagen. Overvej et lavere kravniveau i en periode, og inddrag forældre og eventuelt tværfaglige samarbejdspartnere, hvis mønstret er stabilt over tid.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor lang tid bør en overgang tage?
- Der findes ikke et fagligt facit. Mål jeres egen udgangsposition, og brug den som sammenligning i stedet for et normtal udefra.
- Skal alle overgange varsles?
- De skift, der afbryder noget, barnet er optaget af, bør varsles. Skift, barnet selv efterspørger, kræver sjældent varsel.
