Visuel støtte

Visuel støtte er pædagogisk brug af synlige signaler, der gør tid, rækkefølge, forventninger og afslutning tydelige for barnet uden brug af yderligere talt sprog. Talt sprog forsvinder i samme sekund, det er sagt. Et billede bliver stående, så barnet kan vende tilbage til det uden at bede om hjælp igen.

Visuel støtte er beskrevet som et centralt element i struktureret pædagogik for børn med autisme, og bruges bredt til børn med ADHD, sproglige vanskeligheder, sansebearbejdningsvanskeligheder eller børn i høj alarmberedskab efter belastende oplevelser. Men støtten er sjældent noget, kun ét barn har glæde af. Indfør den for hele gruppen, når det kan lade sig gøre: det fjerner stigmatisering og hjælper samtidig de børn, ingen havde bemærket havde behov for den.

Visuel støtte er en støtte til forståelse — ikke et adfærdsstyringsredskab. Bruges billederne til at minde barnet om, hvad det “burde” gøre, bliver de en anledning til konflikt. Er barnet allerede i affekt, er billeder for meget information; her handler det om færre krav, færre ord og nærvær. Og løser støtten ikke problemet efter et par uger, er antagelsen om årsagen sandsynligvis forkert — så begynd forfra med en observation.

Talt sprog forsvinder, i det øjeblik det er sagt. Et barn, der er optaget af noget andet, eller som endnu ikke har et fuldt overblik over ord som “om lidt” eller “bagefter”, kan have svært ved at holde fast i en mundtlig besked. Visuel støtte gør beskeden til noget, der bliver stående: et billede af næste aktivitet, en markering af, hvor lang tid der er tilbage, eller et fast sted i rummet, hvor bestemte ting foregår.

Det behøver ikke være avanceret. En almindelig timer på køkkenbordet, et par tegninger på et stykke papir eller bare den samme faste rækkefølge, hver gang I går i bad, er også visuel og kropslig støtte i praksis.

Visuel støtte bruges bredt til børn med autisme, ADHD, sproglige vanskeligheder eller sansemæssig sårbarhed, fordi det aflaster netop det, der er svært for dem: at huske og fortolke mundtlige beskeder. Men det er langt fra kun til de børn. De fleste børn — og for den sags skyld voksne — bruger visuel støtte hver dag, uden at tænke over det, når de skriver en indkøbsliste eller sætter en alarm.

• Sæt et par billeder op for morgenrutinen: tandbørste, tøj, sko, taske.
• Brug en fysisk timer, når noget skal have en synlig ende, fx skærmtid eller badetid.
• Vis “nu og bagefter” med to enkle billeder, hvis barnet har svært ved at vente.
• Bliv ved med at pege på og henvise til støtten — den virker først, når den bliver brugt aktivt.

Er barnet allerede meget oprevet, hjælper flere billeder sjældent — der handler det om at falde til ro først. Bruges billederne som en trussel eller en påmindelse om, hvad barnet “burde” have gjort, mister de deres formål og kan i stedet skabe konflikt. Og løser det ikke noget efter et par uger, er det værd at spørge, om vanskeligheden reelt handler om noget andet.