Hvor meget skal børn og unge sove?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen 3–5 år sover 10–13 timer i døgnet, inklusive en eventuel lur i løbet af dagen. For børn i alderen 6–13 år anbefales 9–11 timers søvn i døgnet, og for unge i alderen 14–17 år anbefales 8–10 timers søvn i døgnet. Anbefalingerne angiver samtidig, at der er individuel variation mellem børn, og at tallene derfor skal forstås som en ramme for, hvad der typisk er tilstrækkeligt, snarere end et præcist krav, der gælder ens for alle børn i samme aldersgruppe.

En fast og genkendelig søvnrytme gør det lettere for kroppen at falde i søvn og vågne på faste tidspunkter. For børn i dagtilbud og skole betyder det, at faste sengetider og opvågningstidspunkter, også i weekenden, kan understøtte en stabil søvnrytme. Store udsving mellem hverdage og weekender kan gøre det sværere at falde i søvn om søndagen og komme godt i gang om mandagen.

Et fast putteritual — for eksempel bad, en bog og godnat i samme rækkefølge hver aften — kan hjælpe barnet med at falde til ro og signalere, at det nu er tid til søvn. Ritualer virker bedst, når de er korte, forudsigelige og ikke afhænger af skærm eller andet, der kan stimulere frem for berolige. Ritualet kan gradvist tilpasses, efterhånden som barnet bliver ældre, men princippet om et genkendeligt forløb op til sengetid kan bevares langt op i skolealderen.

For de yngste børn indgår en lur i løbet af dagen ofte som en del af det samlede søvnbehov, hvilket afspejles i, at anbefalingen for 3–5-årige på 10–13 timer i døgnet inkluderer en eventuel lur. Behovet for lur varierer meget mellem børn og aftager typisk hen over børnehavealderen. I vuggestuer og børnehaver tilrettelægges hviletid derfor ofte fleksibelt, så børn, der har brug for at sove, får mulighed for det, mens børn, der ikke længere har brug for en lur, kan have en anden form for rolig aktivitet.

Træthed hos børn viser sig ikke altid som gaben og sløvhed. I dagtilbud og skole kan træthed også vise sig som uro, kort lunte, koncentrationsbesvær, øget konfliktniveau eller et barn, der virker mere følelsesmæssigt sårbart end sædvanligt. Det kan derfor være nyttigt at have søvn i baghovedet som en mulig forklaring, når et barns adfærd eller humør ændrer sig markant fra det, personalet plejer at se.

• Uro og svært ved at sidde stille kan i nogle tilfælde hænge sammen med for lidt søvn.
• Et barn, der virker mere grædefærdigt eller kortluntet end vanligt, kan have sovet dårligt.
• Faldende koncentration hen over dagen kan skyldes flere ting, herunder søvnmangel.
• Ændringer bør altid ses i en bredere sammenhæng og ikke tolkes ensidigt som søvnproblemer.

Hvis et barn over længere tid har svært ved at falde i søvn, vågner hyppigt om natten, virker vedvarende træt i løbet af dagen, eller hvis søvnmønsteret ændrer sig markant uden en tydelig grund, kan det være relevant at tale med sundhedsplejersken eller egen læge. Det gælder også, hvis forældre eller personale er bekymrede for, at søvnbesvær hænger sammen med andre forhold i barnets trivsel. Pædagoger og lærere kan bidrage med konkrete iagttagelser fra hverdagen, men den samlede vurdering af søvnbesvær hører hjemme hos sundhedsfaglige, ikke i institutionen alene.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen 3–5 år sover 10–13 timer i døgnet, inklusive en eventuel lur i løbet af dagen. For børn i alderen 6–13 år anbefales 9–11 timers søvn i døgnet, og for unge i alderen 14–17 år anbefales 8–10 timers søvn i døgnet. Der er individuel variation mellem børn, så hvis jeres barn ligger lidt over eller under, er det ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt — det er en samlet vurdering af barnets trivsel og funktion i hverdagen, der tæller mest.

Faste tidspunkter for at gå i seng og stå op — også i weekenden — gør det lettere for kroppen at falde til ro om aftenen og vågne uden besvær. Store forskelle mellem hverdage og weekender kan gøre det sværere at falde i søvn om søndagen og komme godt i gang om mandagen.

Et fast putteritual — for eksempel bad, en bog og godnat i samme rækkefølge hver aften — kan hjælpe jeres barn med at falde til ro. Ritualer virker bedst, når de er korte, genkendelige og ikke involverer skærm, som kan stimulere frem for berolige. Ritualet kan justeres, efterhånden som barnet bliver ældre, men et fast, roligt forløb op til sengetid kan give tryghed langt op i skolealderen.

Behovet for en middagslur varierer meget mellem børn og aftager typisk hen over børnehavealderen. For de yngste indgår en eventuel lur som en del af det samlede søvnbehov på 10–13 timer i døgnet. I dagtilbuddet tilrettelægges hviletid ofte fleksibelt, så børn, der har brug for at sove, kan gøre det, mens andre får en anden form for rolig aktivitet.

Træthed viser sig ikke altid ved, at barnet gaber eller virker sløvt. Det kan også vise sig som uro, kort lunte, svært ved at koncentrere sig eller et barn, der virker mere følelsesmæssigt sårbart end sædvanligt. Hvis I oplever den slags ændringer, kan det være værd at kigge på søvnen som en mulig del af forklaringen, sammen med andre forhold i barnets hverdag.

Hvis jeres barn over længere tid har svært ved at falde i søvn, vågner hyppigt om natten, virker vedvarende træt i løbet af dagen, eller hvis søvnmønsteret ændrer sig markant uden en tydelig grund, bør I tale med sundhedsplejersken eller egen læge. De kan hjælpe med en samlet vurdering, som går videre end det, I og institutionen kan observere i hverdagen.