Skærmtid for børn og unge — anbefalinger efter alder

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 2 år ikke bruger skærm, medmindre det foregår i aktivt samvær med en voksen — for eksempel en videosamtale med en bedsteforælder. For børn i alderen 2–4 år anbefales højst omkring 1 time skærmtid om dagen. For børn og unge op til 17 år anbefales omkring 1–2 timers skærmbrug i fritiden, afhængigt af alderen, mens voksne anbefales højst omkring 3 timer om dagen. Det er vigtigt at understrege, at disse tidsangivelser er tænkt som en rettesnor for en fornuftig hverdag og ikke som en fast grænse med stærk videnskabelig evidens bag de præcise timetal. Anbefalingerne skal derfor bruges som udgangspunkt for en samlet vurdering af barnets hverdag, ikke som en facitliste, der skal overholdes til minuttet.

Anbefalingerne differentierer mellem aldersgrupper, fordi børns behov og sårbarhed over for skærmbrug ændrer sig gennem opvæksten. De yngste børn har størst behov for aktivt samvær og direkte sanseoplevelser, mens ældre børn og unge i højere grad selv kan navigere i skærmbrug, når rammerne er tydelige.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at skærm undgås i tiden op til sovetid, og at telefon og tablet holdes ude af soveværelset om natten. Skærmbrug tæt på sengetid kan gøre det sværere at falde i søvn og påvirke søvnkvaliteten, blandt andet fordi indhold på skærmen kan aktivere og optage tankerne, og fordi lyset fra skærmen kan forstyrre kroppens naturlige søvnsignaler. Det gælder både for børn, unge og voksne, men er særligt relevant at tale med større børn og unge om, fordi de ofte selv har adgang til en telefon om aftenen.

I dagtilbud, SFO og klub indgår skærme ofte som ét element blandt mange andre aktiviteter. Her er det centralt at have en tydelig, fælles holdning i personalegruppen til, hvornår og hvordan skærme bruges — for eksempel til at se en kort film i fællesskab, til at understøtte et pædagogisk forløb, eller som en afgrænset del af fritidstilbuddets tilbud om spil og gaming. En tydelig ramme gør det lettere for både børn og forældre at forstå, hvad skærmbrug i institutionen dækker over, og gør det muligt at tale konkret om det til forældresamtaler.

• Aftal i personalegruppen, hvilke formål skærm kan bruges til i jeres institution.
• Skeln mellem fælles, pædagogisk understøttet skærmbrug og individuel, ustruktureret skærmtid.
• Vær opmærksom på, at skærm ikke erstatter bevægelse, udeliv og direkte samspil i løbet af dagen.
• Fortæl forældrene, hvordan og hvornår skærme indgår i hverdagen, så det ikke kommer som en overraskelse.

For mange børn og unge er gaming ikke kun skærmtid, men også en social og fælles aktivitet, hvor venskaber dyrkes og vedligeholdes. I klub og SFO kan gaming derfor med fordel ses som en fritidsaktivitet blandt andre, hvor den voksnes rolle handler om at understøtte gode samspilsregler, hjælpe med konflikter og være til stede, frem for udelukkende at se gaming som noget, der skal begrænses. Det giver samtidig mulighed for at tale med børnene om, hvad de spiller, og hvorfor det betyder noget for dem.

Skærmbrug er ofte et emne, der let bliver til en konflikt mellem faste regler og børns og unges ønske om selvstændighed. Erfaringen fra praksis peger på, at dialog om, hvorfor skærmtid har betydning — for søvn, for koncentration, for fællesskab med andre — som oftest fungerer bedre end kategoriske forbud. Det gælder både i institutionen og i samarbejdet med forældre: at tale om skærmvaner som en del af hverdagens balance, frem for at gøre skærmen til en isoleret kampplads.

Hvis skærmbrug fylder så meget, at det går ud over søvn, skolegang, familieliv eller venskaber, og det er svært at ændre trods forsøg på dialog og nye rammer, kan det være relevant at tale med sundhedsplejersken, egen læge eller skolens ledelse om en konkret bekymring. Det gælder også, hvis et barn virker markant afhængigt af gaming eller sociale medier på en måde, der bekymrer forældre eller personale. Det er ikke muligt at vurdere det enkelte barns skærmbrug ud fra generelle anbefalinger alene — en samlet faglig vurdering hører hjemme lokalt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 2 år ikke bruger skærm på egen hånd, men gerne kan være med til for eksempel en videosamtale sammen med en voksen. For 2–4-årige anbefales højst omkring 1 time skærmtid om dagen. For børn og unge op til 17 år anbefales omkring 1–2 timers skærmbrug i fritiden, afhængigt af alderen, mens voksne anbefales højst omkring 3 timer. Det er vigtigt at vide, at disse tal er tænkt som en rettesnor for en fornuftig hverdag — ikke som en streng grænse, der skal overholdes minut for minut hver eneste dag.

Det anbefales at undgå skærm i tiden op til sovetid og at holde telefon og tablet ude af soveværelset om natten. Skærmbrug tæt på sengetid kan gøre det sværere at falde i søvn, både fordi indholdet på skærmen kan optage tankerne, og fordi lyset kan forstyrre kroppens naturlige søvnsignaler. Det gælder for både børn og voksne.

For mange børn og unge er gaming ikke kun underholdning alene foran skærmen, men også en måde at være sammen med venner på, både med venner de kender fra skolen, og venner de kun kender online. Det kan derfor være en god idé at spørge nysgerrigt ind til, hvad jeres barn spiller, og hvem det spiller med, frem for automatisk at se al gaming som spildtid. Samtidig er det vigtigt at holde øje med, om gaming går ud over søvn, lektier eller andre aktiviteter.

Skærmtid ender ofte som et konfliktpunkt derhjemme. Erfaringen er, at det som regel fungerer bedre at tale med barnet om, hvorfor skærmtid har betydning for eksempel for søvn og koncentration, end at sætte hårde forbud, som barnet alligevel forsøger at omgå. Prøv at lave aftaler sammen med barnet, og vær åbne for at justere dem, når barnet bliver ældre.

• Aftal faste tidspunkter uden skærm, for eksempel ved måltider og den sidste time før sengetid.
• Lad telefoner og tablets ligge uden for soveværelset om natten — også jeres egne.
• Spørg ind til, hvad jeres barn spiller eller ser, i stedet for kun at tælle minutter.
• Tal om skærmtid som en del af en samlet hverdag med bevægelse, søvn og samvær, ikke som et isoleret problem.

Hvis skærmtid fylder så meget, at det går ud over søvn, skolegang eller venskaber, og det er svært at ændre på trods af jeres forsøg, kan det være en god idé at tale med sundhedsplejersken, egen læge eller skolen. Det gælder også, hvis I oplever, at jeres barn virker markant afhængigt af gaming eller sociale medier på en måde, der bekymrer jer.