Gå til indhold

EmneHvordan understøtter vi unges identitet, selvværd og tilhørsforhold i klubben?

Opdateret

Identitet, selvværd og tilhørsforhold

Ungdomsårene handler i høj grad om at finde ud af, hvem man er, og hvor man hører til. Her ser vi på identitetsdannelse, kropsopfattelse, pres og sammenligning, og hvad stabile voksne og reel anerkendelse betyder for unges selvværd.

Det kan være svært at følge med i, hvem jeres teenager er fra måned til måned. Her får I et indblik i, hvorfor identitet, krop og selvværd fylder så meget netop nu — og hvad der faktisk gør en forskel for jeres unges selvværd.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Identitetsdannelse i ungdomsårene handler om at prøve forskellige roller og udtryk af — det er en proces, ikke en fejl, når den fylder meget.
  • Kropsopfattelse og sammenligning med andre fylder ofte mere, end voksne umiddelbart ser eller hører om.
  • Selvværd bygges bedst op af stabile, forudsigelige voksne over tid — ikke af enkeltstående rosende bemærkninger.
  • Anerkendelse, der handler om indsats og karakter frem for præstation og udseende, har mere holdbar værdi.
Indhold på siden6 afsnit

Identitetsdannelse som en aktiv proces

En stor del af det, der kan ligne ustabilitet hos unge — skiftende interesser, ny musiksmag, nye venskaber, ændret stil — er i virkeligheden en aktiv proces, hvor den unge afprøver forskellige udtryk og roller for at finde ud af, hvem de er, og hvem de gerne vil være. Klubben er et af de steder, hvor den proces kan foregå med en vis afstand til både familie og skole, hvilket gør den til et vigtigt frirum, hvis rammerne er trygge.

For personalet betyder det, at skiftende adfærd og interesser ikke nødvendigvis er et problem, der skal løses. Det er ofte mere brugbart at møde den unge med nysgerrighed på, hvem de er lige nu, end at holde fast i et billede af, hvem de var for et halvt år siden.

Til toppen ↑

Kropsopfattelse, pres og sammenligning

Ungdomsårene er også en periode, hvor kroppen forandrer sig markant, og hvor unge ofte sammenligner sig selv med andre — både i det virkelige liv og online. Det pres kan fylde meget uden at være tydeligt for de voksne omkring dem, fordi mange unge holder de tanker for sig selv eller kun deler dem med jævnaldrende. Klubbens rolle er ikke at behandle eventuelle bekymringer om kropsbillede, men at være et sted, hvor unge ikke konstant bliver vurderet på deres udseende eller præstationer.

  • Undgå kommentarer om unges udseende, kropsform eller vægt — også positivt mente kommentarer kan opleves som en vurdering.
  • Vær opmærksom på sprogbrug om krop og præstation i aktiviteter som sport og bevægelse.
  • Skab plads til flere måder at deltage på, så deltagelse ikke kun handler om at være god til noget synligt.
Til toppen ↑

Betydningen af stabile voksne

Unge har fortsat brug for voksne, der er til at regne med — også selvom de i denne alder ofte søger mere afstand og selvstændighed. En stabil voksen er en, der reagerer nogenlunde forudsigeligt, som husker det, den unge har fortalt tidligere, og som er der igen i morgen, uanset hvordan gårsdagens interaktion forløb. Den form for stabilitet betyder mere for selvværdet over tid end enkeltstående, store gestusser.

Praksiseksempel (illustrativt): Illustrativt eksempel: den samme voksne, dag efter dag

En ung, der har haft en dårlig dag og var afvisende over for en klubmedarbejder, bliver mødt af den samme rolige tone dagen efter, uden at gårsdagens episode bliver taget op unødigt. Den forudsigelighed opbygger over tid en tillid, som en enkelt lang samtale sjældent kan skabe alene.

Til toppen ↑

Anerkendelse, der ikke er overfladisk ros

Ros som 'godt gået' eller 'du er så dygtig' kan føles rart i øjeblikket, men bygger sjældent robust selvværd, hvis det ikke er knyttet til noget konkret. Anerkendelse, der peger på indsats, valg og karakter — for eksempel at den unge blev ved med noget svært, hjalp en anden eller stod ved en beslutning — giver et mere holdbart billede af, hvad den unge selv har indflydelse på og kan bygge videre på.

Overfladisk ros versus konkret anerkendelse
Overfladisk rosKonkret anerkendelse
"Du er så god til det.""Jeg lagde mærke til, at du blev ved, selvom det var svært."
"Flot klaret.""Du hjalp de andre med at få styr på reglerne — det gjorde en forskel."
"Du ser godt ud i dag.""Godt du kom — vi manglede dig til at styre lyden."
Til toppen ↑

Tilhørsforhold som en del af identiteten

For mange unge er oplevelsen af at høre til et fællesskab tæt knyttet til deres opfattelse af sig selv. At have en fast plads i klubben — en aktivitet, en rolle, en gruppe man kender — bidrager til en oplevelse af sammenhæng i en periode, hvor meget andet føles i forandring. Klubben kan understøtte det ved at give unge stabile, genkendelige rammer at vende tilbage til, selv når deres interesser og identitet i øvrigt er i bevægelse.

Tjekliste for at understøtte identitet og selvværd i klubben

  • Er der plads til, at unge kan skifte interesse og stil uden at blive mødt med undren?
  • Undgår personalet kommentarer om unges krop og udseende?
  • Er der voksne, der er genkendeligt til stede uge efter uge?
  • Er ros og anerkendelse knyttet til konkret indsats og karakter, ikke kun til præstation?
Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Er det et problem, at unge ofte skifter interesser og stil?
Nej, det er typisk en del af den naturlige identitetsdannelse i ungdomsårene. Det bliver kun relevant at reagere på, hvis skiftene ledsages af tydelig mistrivsel.
Hvordan roser vi unge, uden at det bliver overfladisk?
Knyt anerkendelsen til noget konkret — en indsats, et valg eller en handling — frem for generelle udsagn om, at den unge er dygtig eller ser godt ud.
Hvad betyder det at være en stabil voksen for en teenager?
Det betyder at være forudsigelig og til at regne med over tid, også efter en dårlig dag — ikke nødvendigvis at gøre noget stort eller særligt.
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

  • Mental sundhed blandt børn og unge — Sundhedsstyrelsen
  • Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self — Peter Fonagy, György Gergely, Elliot Jurist og Mary Target, Other Press, 2002
  • The Whole-Brain Child — Daniel J. Siegel og Tina Payne Bryson, Delacorte Press, 2011

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven om klubtilbud, Børne- og Undervisningsministeriets materiale om trivsel, social udvikling og inklusion samt Sundhedsstyrelsens materiale om mental sundhed blandt børn og unge. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-09-13)
Målgruppe
pædagoger og klubmedarbejdere, der arbejder med unge fra 10 til 18 år
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Skiftende interesser og stil er en normal del af at finde sig selv i ungdomsårene.
  • Mange unge tænker mere over deres udseende og præstationer, end de viser derhjemme.
  • Jeres tilstedeværelse og forudsigelighed betyder mere for selvværdet end store, enkeltstående gestusser.
  • Konkret anerkendelse af indsats og karakter er mere holdbart end generel ros.
Indhold på siden5 afsnit

Hvorfor identitet fylder så meget netop nu

Når jeres teenager skifter musiksmag, stil eller venner med jævne mellemrum, er det sjældent et tegn på, at noget er galt. Det er tværtimod en helt central del af at blive ældre: at prøve forskellige udtryk af for at finde ud af, hvem man selv gerne vil være. Det kan opleves forvirrende som forælder, men det er værd at møde med nysgerrighed frem for bekymring, medmindre der også er tegn på mistrivsel.

Til toppen ↑

Krop, pres og sammenligning

Mange unge sammenligner sig med andre — venner, influencere, klassekammerater — på måder, de sjældent taler højt om derhjemme. Det er en god idé at være opmærksom på egne kommentarer om kroppe, udseende og præstationer, både om jeres unge og om andre, da unge er meget lydhøre over for den slags bemærkninger, selv når de ikke virker til at lytte.

Til toppen ↑

Jeres rolle som stabil voksen

Selvom jeres teenager søger mere afstand og selvstændighed, betyder det ikke, at I fylder mindre. Det, der bygger selvværd over tid, er ikke nødvendigvis lange samtaler eller store armbevægelser, men at I er til at regne med — dag efter dag, uanset om gårsdagen var god eller dårlig.

Praksiseksempel (illustrativt): Eksempel: at være der igen i morgen

Efter en konflikt en aften kan det gøre en stor forskel, at I dagen efter møder jeres unge med samme rolige tone som altid, uden at trække episoden med ind i morgenen. Det viser, at relationen holder, selv når den bliver udfordret.

Til toppen ↑

Anerkendelse, der holder

Prøv at knytte jeres ros til noget konkret — 'jeg lagde mærke til, at du blev ved, selvom det var svært' virker anderledes end 'du er så dygtig'. Det giver jeres unge et klarere billede af, hvad de selv har indflydelse på, hvilket kan styrke selvværdet mere holdbart end generel ros om udseende eller talent.

Til toppen ↑

Hvornår I skal være ekstra opmærksomme

Hvis jeres unge virker vedvarende nedtrykt, undgår spejle, mad eller sociale situationer, eller taler nedsættende om sig selv på en måde, der ikke aftager over tid, bør I søge hjælp hos egen læge eller kommunens ungerådgivning. Denne side er generel viden og erstatter ikke en konkret faglig vurdering af jeres unges situation.

Til toppen ↑
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

  • Mental sundhed blandt børn og unge — Sundhedsstyrelsen
  • Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self — Peter Fonagy, György Gergely, Elliot Jurist og Mary Target, Other Press, 2002
  • The Whole-Brain Child — Daniel J. Siegel og Tina Payne Bryson, Delacorte Press, 2011

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven om klubtilbud, Børne- og Undervisningsministeriets materiale om trivsel, social udvikling og inklusion samt Sundhedsstyrelsens materiale om mental sundhed blandt børn og unge. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-09-13)
Målgruppe
forældre til unge i ungdomsårene
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.