Kort fortalt
- Begyndende science tager udgangspunkt i børns egen undren og nysgerrighed.
- Voksne understøtter ved at stille åbne spørgsmål frem for at give svar.
- Materialer og redskaber skal invitere til at undersøge, ikke demonstrere et bestemt resultat.
- Fejlagtige gæt fra børn er en naturlig og værdifuld del af processen.
- Science-aktiviteter behøver ikke et rigtigt eller forkert facit for at have læringsværdi.
Indhold på siden4 afsnit
Hvad er begyndende science?
Læreplanstemaet natur, udeliv og science lægger op til, at børn i dagtilbud møder naturfænomener og begynder at undre sig, gætte og undersøge. Begyndende science handler ikke om at nå frem til det korrekte videnskabelige svar, men om at øve den undersøgende tilgang: at stille spørgsmål, forudsige, afprøve og reflektere over det, man ser.
At arbejde uden facitsvar
Når voksne giver svaret med det samme, mister børn muligheden for selv at undersøge. I stedet for at forklare, hvorfor is smelter, kan den voksne spørge: “Hvad tror du sker, hvis vi lægger isen i solen? Og hvad, hvis vi lægger den i skyggen?” Børnene får dermed lov til at forudsige, observere og selv drage konklusioner — også selvom deres forklaring ikke er videnskabeligt præcis.
- Stil spørgsmål, der starter med “hvad tror du sker, hvis…”.
- Lad børn gætte, før I sammen finder ud af det.
- Accepter uventede eller “forkerte” forklaringer som en del af processen.
- Vend tilbage til samme fænomen flere gange for at understøtte fordybelse.
Materialer, der inviterer til undersøgelse
Enkle materialer som vand, sand, is, magneter, forstørrelsesglas og forskellige naturmaterialer giver mange muligheder for undersøgelse uden at pege mod ét bestemt svar. Legetøj og materialer, der kun kan bruges på én rigtig måde, giver mindre plads til børns egne opdagelser.
En pædagog lægger forskellige materialer frem — metal, træ, plastik, sten — sammen med en magnet. Børnene undersøger selv, hvilke materialer magneten “kan lide”, og laver deres egne kategorier. Nogle børn tror fejlagtigt, at magneten tiltrækker alt sølvfarvet. Pædagogen lader dem afprøve videre i stedet for straks at rette misforståelsen. Eksemplet er illustrativt.
Typiske faldgruber
- At rette børns forklaringer med det samme i stedet for at lade dem undersøge videre.
- At vælge aktiviteter, hvor der kun findes ét muligt korrekt udfald.
- At forvente, at børn skal kunne gengive et fagligt korrekt svar bagefter.
- At undlade at genbesøge et fænomen, så undersøgelsen forbliver overfladisk.
Tjekliste: begyndende science i praksis
- Tager aktiviteten udgangspunkt i en reel undren hos børnene?
- Er materialerne åbne for flere mulige undersøgelser og udfald?
- Stiller I overvejende åbne spørgsmål frem for at give svar?
- Har I en plan for at genbesøge fænomenet senere?
