Gå til indhold

GuideHvordan planlægger vi en naturundersøgelse med børn?

Opdateret

Sådan planlægger I en naturundersøgelse med børn

En god naturundersøgelse starter ikke med et facit, men med en undren. Denne guide viser en konkret fremgangsmåde til at planlægge og gennemføre naturundersøgelser, der giver børn mulighed for selv at observere, undersøge og drage foreløbige konklusioner.

Når jeres barn kommer hjem og fortæller om orme, sten eller vandpytter, er det ofte fordi det har været med til en naturundersøgelse i dagtilbuddet. Her kan I læse, hvordan pædagogerne griber sådan en undersøgelse an, og hvordan I selv kan gøre noget lignende derhjemme.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Start med en konkret undren, gerne opstået i børnenes egen leg eller iagttagelse.
  • Forbered enkle redskaber, men lad selve undersøgelsen være åben.
  • Giv børnene tid til selv at observere, før de voksne kommer med forklaringer.
  • Dokumentér iagttagelser sammen med børnene, for eksempel gennem tegninger eller fotos.
  • Følg op på undersøgelsen senere, så børnene oplever, at deres opdagelser bliver taget alvorligt.
Indhold på siden3 afsnit

Hvorfor starte med undren?

Naturundersøgelser med børn giver mest værdi, når de tager afsæt i en reel undren — noget børnene selv har lagt mærke til eller spurgt om. Det giver undersøgelsen retning og gør, at børnene er motiverede for selv at finde svar, frem for at modtage en færdig forklaring fra en voksen.

  1. Find en konkret undrenLyt til børnenes spørgsmål og iagttagelser i naturen, og vælg en undren, der kan undersøges konkret, for eksempel “hvorfor flyder nogle blade?”.
  2. Forbered enkle redskaberSaml lup, spande, net eller andet enkelt udstyr, der kan understøtte undersøgelsen, uden at redskaberne overtager selve opdagelsen.
  3. Giv tid til fri observationLad børnene undersøge på egen hånd i nogle minutter, før den voksne stiller spørgsmål eller kommer med forklaringer.
  4. Stil åbne spørgsmålSpørg “hvad ser du?” og “hvad tror du sker, hvis…?” frem for at give facitsvar med det samme.
  5. Dokumentér sammen med børneneTegn, fotografér eller skriv børnenes iagttagelser ned, så undersøgelsen bliver synlig og kan genbesøges.
  6. Følg op senereVend tilbage til undersøgelsen dagen efter eller i en samling, og lad børnene fortælle, hvad de har lært eller stadig undrer sig over.
Til toppen ↑

Eksempel på en naturundersøgelse

Praksiseksempel (illustrativt): Illustrativt eksempel: flyder eller synker?

Børnene har fundet forskellige blade, kviste og sten ved en sø. Pædagogen spørger: “Hvad tror I sker, hvis vi lægger dem i vandet?” Børnene gætter og undersøger derefter selv ved at lægge tingene i en spand vand. De sorterer bagefter tingene i “flyder” og “synker” og tegner deres resultater. Eksemplet er illustrativt og kan tilpasses gruppens alder og de naturmaterialer, der er tilgængelige lokalt.

Til toppen ↑

Typiske faldgruber

  • At give svaret, før børnene selv har fået lov at undersøge og gætte.
  • At planlægge så stramt, at der ikke er plads til børnenes egne spor og spørgsmål undervejs.
  • At overse muligheden for at følge op på undersøgelsen senere.
  • At vælge et sted eller en aktivitet uden hensyn til lokale sikkerhedsretningslinjer for ture i naturen.

Tjekliste: naturundersøgelse med børn

  • Er undersøgelsen forankret i en konkret undren fra børnene?
  • Har I forberedt enkle redskaber uden at overplanlægge selve opdagelsen?
  • Er der afsat tid til, at børnene selv observerer, før I forklarer?
  • Har I en plan for dokumentation og opfølgning?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaerne krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab, samt Sundhedsstyrelsens materiale om børn og bevægelse. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
pædagoger og medhjælpere i børnehave og SFO
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • En naturundersøgelse starter med noget, børnene selv har undret sig over.
  • Børnene får lov at gætte og undersøge selv, før de voksne forklarer noget.
  • Enkle redskaber som lup og spande bruges til at understøtte undersøgelsen.
  • Iagttagelser bliver ofte tegnet eller fotograferet, så I kan tale videre om dem derhjemme.
  • Formålet er nysgerrighed og undren, ikke at barnet skal lære et bestemt facit.
Indhold på siden5 afsnit

Undren frem for facit

Når pædagogerne laver en naturundersøgelse med børnene, tager de udgangspunkt i noget, børnene selv har lagt mærke til, for eksempel “hvorfor flyder nogle blade, mens andre synker?”. Det giver jeres barn en oplevelse af selv at have opdaget noget, frem for bare at få fortalt et svar.

Til toppen ↑

Sådan kan en undersøgelse foregå

Pædagogen samler ofte enkelte redskaber som en lup, en spand eller et net, men lader selve undersøgelsen være åben. Børnene får tid til selv at kigge, røre og gætte, før den voksne stiller uddybende spørgsmål som “hvad ser du?” eller “hvad tror du sker, hvis…?”.

Praksiseksempel (illustrativt): Eksempel: flyder eller synker?

Børnene har fundet blade, kviste og sten ved en sø. Pædagogen spørger, hvad der sker, hvis man lægger tingene i vand. Børnene gætter og prøver det bagefter selv i en spand vand og sorterer resultaterne. Derhjemme kan I gøre noget lignende i badekarret eller en balje med sten og legetøj fra haven.

Til toppen ↑

Dokumentation og opfølgning

Iagttagelserne bliver ofte tegnet, fotograferet eller skrevet ned, så børnene og pædagogerne kan vende tilbage til dem senere, for eksempel i en samling. Det giver jeres barn en oplevelse af, at dets opdagelser bliver taget alvorligt og husket.

Til toppen ↑

Hvad I selv kan gøre derhjemme

  • Gå ture, hvor barnet selv må samle og undersøge sten, blade eller vandpytter.
  • Spørg “hvad tror du sker, hvis…?” frem for at give svaret med det samme.
  • Tag billeder af det, jeres barn opdager, og se på dem sammen bagefter.
Til toppen ↑

Hvornår I kan tale med pædagogerne

Hvis I gerne vil vide mere om, hvilke naturundersøgelser jeres barn har været med til, kan I altid spørge pædagogerne, når I afleverer eller henter barnet. De kan ofte fortælle konkret, hvad barnet har vist interesse for.

Til toppen ↑
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaerne krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab, samt Sundhedsstyrelsens materiale om børn og bevægelse. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.