Sådan planlægger I en naturundersøgelse med børn

Naturundersøgelser med børn giver mest værdi, når de tager afsæt i en reel undren — noget børnene selv har lagt mærke til eller spurgt om. Det giver undersøgelsen retning og gør, at børnene er motiverede for selv at finde svar, frem for at modtage en færdig forklaring fra en voksen.

1. Find en konkret undrenLyt til børnenes spørgsmål og iagttagelser i naturen, og vælg en undren, der kan undersøges konkret, for eksempel “hvorfor flyder nogle blade?”.
2. Forbered enkle redskaberSaml lup, spande, net eller andet enkelt udstyr, der kan understøtte undersøgelsen, uden at redskaberne overtager selve opdagelsen.
3. Giv tid til fri observationLad børnene undersøge på egen hånd i nogle minutter, før den voksne stiller spørgsmål eller kommer med forklaringer.
4. Stil åbne spørgsmålSpørg “hvad ser du?” og “hvad tror du sker, hvis…?” frem for at give facitsvar med det samme.
5. Dokumentér sammen med børneneTegn, fotografér eller skriv børnenes iagttagelser ned, så undersøgelsen bliver synlig og kan genbesøges.
6. Følg op senereVend tilbage til undersøgelsen dagen efter eller i en samling, og lad børnene fortælle, hvad de har lært eller stadig undrer sig over.

• At give svaret, før børnene selv har fået lov at undersøge og gætte.
• At planlægge så stramt, at der ikke er plads til børnenes egne spor og spørgsmål undervejs.
• At overse muligheden for at følge op på undersøgelsen senere.
• At vælge et sted eller en aktivitet uden hensyn til lokale sikkerhedsretningslinjer for ture i naturen.

Når pædagogerne laver en naturundersøgelse med børnene, tager de udgangspunkt i noget, børnene selv har lagt mærke til, for eksempel “hvorfor flyder nogle blade, mens andre synker?”. Det giver jeres barn en oplevelse af selv at have opdaget noget, frem for bare at få fortalt et svar.

Pædagogen samler ofte enkelte redskaber som en lup, en spand eller et net, men lader selve undersøgelsen være åben. Børnene får tid til selv at kigge, røre og gætte, før den voksne stiller uddybende spørgsmål som “hvad ser du?” eller “hvad tror du sker, hvis…?”.

Iagttagelserne bliver ofte tegnet, fotograferet eller skrevet ned, så børnene og pædagogerne kan vende tilbage til dem senere, for eksempel i en samling. Det giver jeres barn en oplevelse af, at dets opdagelser bliver taget alvorligt og husket.

• Gå ture, hvor barnet selv må samle og undersøge sten, blade eller vandpytter.
• Spørg “hvad tror du sker, hvis…?” frem for at give svaret med det samme.
• Tag billeder af det, jeres barn opdager, og se på dem sammen bagefter.

Hvis I gerne vil vide mere om, hvilke naturundersøgelser jeres barn har været med til, kan I altid spørge pædagogerne, når I afleverer eller henter barnet. De kan ofte fortælle konkret, hvad barnet har vist interesse for.