Gå til indhold

GuideHvad er dialogisk læsning, og hvordan gør jeg det?

Opdateret

Dialogisk læsning

Dialogisk læsning handler om at gøre læsningen til en tovejssamtale. Voksenen læser, stiller spørgsmål, venter på svar, udvider og forbinder bogens univers med barnets eget liv. Det styrker både forståelse, ordforråd og lysten til bøger.

Godnatlæsning kan sagtens være mere end oplæsning. Hvis I taler om bogen undervejs, stiller spørgsmål og lader barnet gætte, hvad der sker på næste side, får I langt mere ud af de samme minutter. Det kaldes dialogisk læsning, og det kræver ikke andet end de bøger, I allerede har derhjemme.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Vælg en bog, I kan læse igen og igen, så børnene lærer den at kende.
  • Stil åbne spørgsmål undervejs: “Hvad tror du sker nu?”
  • Lad børnene pege, forklare og forudsige.
  • Udvid deres svar og gentag det, de siger, så alle hører det.
  • Forbind bogen med børnenes egne erfaringer.
Indhold på siden3 afsnit

CROWD-principperne

Et ofte brugt internationalt pejlemærke er CROWD-principperne. De beskriver fem måder at støtte børn under læsning på: Completion (udfylde), Recall (huske), Open questions (åbne spørgsmål), Wh-questions (hv-spørgsmål) og Distancing (forbinde med eget liv). Du behøver ikke bruge dem alle på én gang — vælg det, der passer til børnene og bogen.

CROWD-principperne med eksempler
PrincipBeskrivelseEksempel
CompletionLad barnet afslutte en sætning eller et rim“Den lille katten …” (vent på “mjau”)
RecallBed barnet huske noget fra før“Hvad skete der på sidste side?”
Open questionsSpørg, der ikke har et rigtigt svar“Hvad tror du, kaninen tænker?”
Wh-questionsHv-spørgsmål om detaljer“Hvorfor grinede bjørnen?”
DistancingForbind med barnets eget liv“Har du også set en snegl?”
Til toppen ↑

Sådan går du til det

  1. ForberedLæs bogen selv først, og find 2–3 naturlige steder at stoppe op.
  2. LæsLæs med varme og tempo. Hold pauser, så børnene kan kigge og kommentere.
  3. SpørgStil et enkelt åbent spørgsmål. Vent 5–10 sekunder. Gentag eller omformulér, hvis ingen svarer.
  4. UdvidGentag det barnet siger med ét eller to ord mere: “Ja, den er stor og grøn.”
  5. Forbind“Har du set en frø?” eller “Hvad ville du gøre?”
Praksiseksempel (illustrativt): Dialogisk læsning med børnehavegruppe

Pædagogen læser en bog om en frø, der gemmer sig. Hun stopper på siden, hvor frøen kigger frem: “Hvad tror I, den tænker?” Et barn siger “den er bange”. Pædagogen svarer: “Ja, den kan godt være bange. Den gemmer sig. Hvad gemmer du dig for?” Et andet barn svarer “før monster”. Pædagogen fortsætter: “Du gemmer dig for monsteret? Det kan man godt.” Hun læser videre og vender tilbage til spørgsmålet bagefter.

Til toppen ↑

Faldgruber

  • At gøre læsningen til en quiz med rigtige og forkerte svar.
  • At afbryde historien for mange gange, så børnene mister tråden.
  • At kun læse nye bøger — gentagelse giver tryghed og dybere samtale.
  • At forvente, at alle børn deltager verbalt. Nogle deltager ved at pege, lytte eller mime.

Tjekliste: er det dialogisk læsning?

  • Stiller vi spørgsmål, hvor der ikke er ét rigtigt svar?
  • Venter vi på svar — også fra de stille børn?
  • Gentager og udvider vi børnenes svar?
  • Forbinder vi bogen med børnenes eget liv?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaet sprog og kommunikation og almen faglitteratur om sprogmiljø og dialogisk læsning. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-27)
Målgruppe
pædagoger og medhjælpere i vuggestue, børnehave og SFO
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Vælg en bog, I læser igen og igen — gentagelse skaber tryghed og dybere samtale.
  • Stop op undervejs og spørg, hvad barnet tror, der sker nu.
  • Lad barnet pege, gætte og fortælle med sine egne ord.
  • Gentag og byg videre på det, barnet siger om bogen.
  • Kobl bogens univers til noget, barnet selv har oplevet.
Indhold på siden5 afsnit

Hvad vil det sige at læse dialogisk?

Dialogisk læsning betyder, at bogen bliver en anledning til samtale i stedet for bare oplæsning fra start til slut. I stedet for kun at læse teksten højt, stopper I af og til op, spørger ind til billederne og lader barnet være med til at fortælle historien. Det gør læsestunden til noget, barnet er aktiv deltager i.

Til toppen ↑

Det er helt fint at læse den samme bog igen og igen

Mange forældre tror, at det er kedeligt for barnet at læse samme bog mange gange, men det modsatte er ofte tilfældet. Når barnet kender historien, kan det begynde selv at forudsige, hvad der sker, gætte ord og genkalde detaljer — og det er netop dét, der styrker både ordforråd og forståelse.

Til toppen ↑

Sådan stiller I spørgsmål undervejs

  • Spørg “hvad tror du, der sker nu?”, før I vender siden.
  • Spørg om, hvad noget hedder eller ser ud til at føle: “Hvorfor mon den ser sur ud?”
  • Lad barnet pege og fortælle med egne ord, selvom det ikke er “rigtige” sætninger.
  • Forbind bogen med barnets eget liv: “Har du prøvet noget lignende?”
Praksiseksempel (illustrativt): Godnatlæsning med en kendt billedbog

I læser samme bog om en lille frø for fjerde gang denne uge. Far stopper på siden, hvor frøen gemmer sig bag en sten: “Hvad tror du, den er bange for?” Barnet siger “monster”. Far svarer: “Måske. Kan du huske, hvad den var bange for i går, da vi læste den?” Barnet peger på billedet og fortæller løst, hvad det husker. De læser videre sammen om, hvad der sker til sidst.

Til toppen ↑

Når barnet helst bare vil lytte

Nogle aftener har barnet mest lyst til at lytte i ro, og det er også fint. I behøver ikke stille spørgsmål hver gang. Det vigtigste er, at læsningen er en hyggelig stund, som barnet ser frem til — samtalen kan I tage, når lysten er der.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi altid stille spørgsmål, når vi læser?
Nej. Nogle gange er det bedst bare at nyde historien sammen. Spørgsmål er et redskab, I kan bruge, når stemningen er til det — ikke en fast opskrift, der skal følges hver gang.
Gør det noget, at vi læser den samme bog rigtig mange gange?
Nej, tværtimod. Gentagelse hjælper barnet med at kende historien godt nok til selv at forudsige og genfortælle den, hvilket styrker sproget mere, end mange nye bøger gør.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, læreplanstemaet sprog og kommunikation og almen faglitteratur om sprogmiljø og dialogisk læsning. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-27)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.