Gå til indhold

GuideHvordan forbereder vi en forældresamtale?

Opdateret

Forbered forældresamtalen

En planlagt forældresamtale bliver mere tryg og udbytterig for begge parter, når den er forberedt. Her får I fem konkrete trin fra invitation til opfølgning.

Når I bliver inviteret til en forældresamtale, kan det være rart at vide, hvad I kan forvente, og hvordan I selv kan forberede jer. En god forberedelse gør det lettere at få talt om det, der betyder noget for jer og jeres barn.

Tilpas læsningen

Samme faglige emne, samme kilder og samme revisionsdato — kun formidlingen skifter.

Kort fortalt

  • Klargør formålet med samtalen, før I inviterer forælderen.
  • Saml konkrete observationer i stedet for generelle indtryk.
  • Lav en kort dagsorden, og del den gerne med forælderen på forhånd.
  • Giv plads til forælderens perspektiv undervejs i samtalen.
  • Aftal og skriv konkrete opfølgningspunkter ned til sidst.
Indhold på siden3 afsnit

Før samtalen

En god forældresamtale starter, længe før forælderen sætter sig ned. Klar forberedelse gør, at samtalen kan bruges på dialog og fælles løsninger frem for på at samle tanker undervejs.

  1. Klargør formåletSkriv i en enkelt sætning, hvad samtalen skal handle om, og hvad I gerne vil have ud af den. Del gerne formålet med forælderen ved invitationen, så begge parter kan forberede sig.
  2. Saml konkrete observationerNotér konkrete, daterede eksempler frem for generelle indtryk. “Han sad alene i sandkassen tre dage i træk i sidste uge” er mere brugbart end “han virker ked af det for tiden”.
  3. Lav en kort dagsordenSkriv tre til fire punkter ned, som I vil komme rundt om. En dagsorden hjælper med at holde samtalen fokuseret og giver forælderen tryghed ved at vide, hvad der venter.
  4. Skab rum til forælderens perspektivPlanlæg tid til, at forælderen kan dele sin oplevelse og viden om barnet. Stil åbne spørgsmål som “Hvordan oplever I det derhjemme?” og lyt aktivt.
  5. Aftal konkrete opfølgningspunkterAfslut samtalen med at skrive ned, hvad I begge har aftalt at gøre, og hvornår I følger op. Send gerne et kort referat efterfølgende, hvis det er aftalt.
Til toppen ↑

Under samtalen

Skab en tryg ramme: sid ikke bag et skrivebord, hvis det kan undgås, sæt realistisk tid af, og undgå at blive afbrudt. Start gerne med noget positivt om barnet, før I går videre til det, samtalen egentlig handler om.

Praksiseksempel (illustrativt): Illustrativt eksempel: en forberedt samtale

En pædagog inviterer til en samtale om et barns deltagelse i legen. Hun har noteret tre konkrete situationer fra den seneste måned og har forberedt spørgsmålet: “Genkender I det derhjemme?” Samtalen ender med en fælles aftale om, at pædagogen og en forælder skiftes til at observere barnets leg i to uger og mødes igen.

Til toppen ↑

Typiske faldgruber

  • At møde op uden konkrete eksempler og tale i generelle vendinger.
  • At lade samtalen blive et envejsforedrag fra personalet.
  • At undlade at aftale, hvad der konkret skal ske efter samtalen.
  • At overskride den aftalte tid, så samtalen føles uoverskuelig for forælderen.

Tjekliste før samtalen

  • Har vi et klart formål med samtalen?
  • Har vi konkrete, daterede observationer klar?
  • Har vi sat realistisk tid af, og er lokalet i orden?
  • Har vi tænkt over, hvordan vi giver plads til forælderens perspektiv?
Til toppen ↑
Brug for pædagogisk inspiration, aktiviteter og værktøjer? På Pædagorium finder du årshjul, skabeloner og fagligt forum.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og EVA's viden om forældresamarbejde. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
pædagoger og pædagogiske ledere, der skal afholde forældresamtaler
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.

Kort fortalt

  • Spørg gerne på forhånd, hvad samtalen skal handle om, hvis det ikke fremgår af invitationen.
  • Tænk over jeres egne konkrete eksempler og observationer hjemmefra, inden I møder op.
  • I må gerne selv bede om at få et emne sat på dagsordenen.
  • Brug samtalen til at fortælle om jeres oplevelse — ikke kun til at lytte.
  • Skriv de aftaler, I laver sammen, ned, så I kan huske dem bagefter.
Indhold på siden6 afsnit

Inden samtalen

En forældresamtale er sat af med god tid, netop fordi personalet gerne vil gå mere i dybden med, hvordan jeres barn trives og udvikler sig. Det kan gøre samtalen lettere, hvis I ved, hvad den skal handle om på forhånd. Er det ikke tydeligt ud fra invitationen, må I meget gerne spørge, så I kan nå at tænke jer om og eventuelt samle et par konkrete eksempler fra hjemmet, som I gerne vil dele.

Til toppen ↑

Hvad I selv kan forberede

  • Tænk over, om der er noget, I selv har lagt mærke til derhjemme for nylig — søvn, humør, leg, sprog.
  • Skriv gerne et par stikord ned, så I husker det, I gerne vil have med.
  • Overvej, om der er noget bestemt, I gerne vil have svar på eller drøftet.
  • Sæt realistisk tid af, så I ikke skal skynde jer videre, mens samtalen stadig er i gang.
Til toppen ↑

Under selve samtalen

I en god forældresamtale vil personalet typisk starte med noget positivt om jeres barn, inden de går videre til det, samtalen egentlig handler om. De bør give jer konkrete eksempler frem for generelle indtryk — for eksempel “han sad alene i sandkassen flere dage i træk i sidste uge” frem for “han virker lidt ked af det for tiden”. I er en ligeværdig part i samtalen, og I må gerne stille spørgsmål og dele jeres eget syn på det, der bliver sagt.

Praksiseksempel (illustrativt): Eksempel: en samtale, der bruges godt

En pædagog inviterer til en samtale om, hvordan jeres barn deltager i legen. Hun har konkrete eksempler fra de seneste uger og spørger: “Genkender I noget af det derhjemme?” I fortæller, at barnet også har trukket sig lidt fra legekammerater i fritiden for nylig, og I bliver sammen enige om at holde ekstra øje med det de kommende uger.

Til toppen ↑

Hvis I oplever noget andet derhjemme

Nogle gange kan det, personalet fortæller, virke overraskende, fordi I ser noget andet derhjemme. Det er ikke ualmindeligt, at et barn opfører sig forskelligt de to steder, og begge observationer kan sagtens være rigtige. Sig det trygt, hvis I er overraskede eller uenige — det giver personalet vigtig viden, og sammen kan I finde ud af, hvad forskellen kan skyldes.

Til toppen ↑

Efter samtalen

Afslut gerne samtalen med at få skrevet ned, hvad I er blevet enige om, og hvornår I følger op. Det kan være noget så konkret som, at personalet holder ekstra øje med en bestemt ting i to uger, eller at I selv prøver noget derhjemme. Skriftlige aftaler gør det lettere at huske og følge op, når I mødes igen.

Til toppen ↑

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg tage noget med, jeg selv gerne vil have talt om?
Ja, helt bestemt. Sig det gerne, allerede når I bliver inviteret, eller nævn det som det første ved samtalens start, så der er tid til det.
Hvad, hvis jeg bliver overrasket over det, personalet fortæller?
Det er helt normalt at reagere med overraskelse eller uenighed. Fortæl roligt, hvordan I selv oplever tingene derhjemme, så I sammen kan finde ud af, hvad der giver mening at gøre videre.
Brug for idéer til hverdagen derhjemme? På Pædagorium finder du aktiviteter, skabeloner og inspiration, du kan tilpasse netop jeres hverdag.Gå til Pædagorium

Kilder og videre læsning

Om denne side

Skrevet af
Pædagorium Redaktion, intern redaktion
Faglig gennemgang
Skrevet og redigeret internt af Pædagorium Redaktion med afsæt i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og EVA's viden om forældresamarbejde. Indholdet er ikke eksternt fagfællebedømt og er ikke gennemgået af en ekstern autoriseret fagperson. (2026-08-28)
Målgruppe
forældre og andre nære omsorgspersoner
Senest opdateret

Indholdet er generel pædagogisk inspiration. Det erstatter ikke jeres lokale procedurer, beredskab eller en konkret faglig vurdering af det enkelte barn.