Forældresamarbejde i dagtilbud

Forældresamarbejde er den løbende dialog mellem dagtilbud og hjem om barnets hverdag, trivsel og udvikling. Det handler om at dele viden, lytte til hinandens perspektiver og finde fælles fodslag, når der er brug for det. Samarbejdet bygger på gensidig respekt: forældre kender deres barn bedst hjemmefra, mens pædagoger kender barnet i fællesskabet.

Forældresamarbejde foregår i to spor. Det ene er den daglige, korte dialog ved aflevering og afhentning, hvor små informationer udveksles. Det andet er den planlagte samtale, hvor der er sat tid af til at gå i dybden med barnets trivsel, udvikling eller en konkret bekymring. Begge spor er nødvendige, og de styrker hinanden.

• Daglig dialog: korte, konkrete beskeder om dagen, søvn, humør og små hændelser.
• Planlagt samtale: forberedt dialog med formål, eksempler og tid til begge parters perspektiv.
• Skriftlig kommunikation (opslagstavle, app, brev) supplerer, men erstatter ikke den personlige dialog.
• Samarbejdet justeres løbende efter familiens situation og barnets alder.

Ikke alle samtaler er lette. Forældre og personale kan have forskellige opfattelser af, hvad der er bedst for barnet. Der kan opstå bekymring om et barns trivsel, som skal drøftes uden at lægge en diagnose eller vurdering ned over familien. God forberedelse, konkrete observationer og en anerkendende tilgang gør de svære samtaler mere håndterbare.

Overgange som skolestart stiller nye krav til samarbejdet. Der skal typisk udveksles viden mellem dagtilbud, forældre og den nye institution, og forældrenes tryghed ved skiftet smitter af på barnet. Et godt samarbejde om overgangen starter i god tid og har fokus på det, der lykkes.

• At udsætte en svær samtale, til situationen er blevet mere fastlåst.
• At tale i generelle vendinger frem for at give konkrete eksempler.
• At glemme at spørge ind til forældrenes egen oplevelse og viden om barnet.
• At bruge fagudtryk eller vurderende sprog, som forældre ikke kender eller kan genkende sig i.

Forældresamarbejde er den løbende kontakt, I har med jeres barns dagtilbud, om alt fra hverdagens praktiske ting til barnets trivsel og udvikling. I kender jeres barn på en måde, som personalet aldrig kan hjemmefra — hvordan det sover, hvad det er optaget af, hvordan hverdagen ser ud i familien. Personalet kender til gengæld jeres barn i fællesskabet med andre børn, i legen og i hverdagens rutiner i institutionen. Et godt samarbejde handler om at sætte de to slags viden sammen, så I begge får et mere fuldstændigt billede af, hvordan jeres barn har det.

Det meste af samarbejdet foregår faktisk i de korte øjeblikke ved aflevering og afhentning. Det er her, I hører, hvordan dagen er gået, og hvor I selv kan give en hurtig besked videre, hvis barnet har sovet dårligt, eller der er sket noget derhjemme, som kan påvirke dagen. Det er sjældent tid til lange samtaler i garderoben, og det er helt fint — men de mange små, konkrete beskeder over tid er med til at bygge tillid mellem jer og personalet.

Ud over de korte snakke bliver I nogle gange inviteret til en planlagt samtale, hvor der er afsat god tid til at tale om jeres barns trivsel, udvikling eller en konkret ting, personalet har lagt mærke til. Her kan I forvente, at personalet kommer med konkrete eksempler fra hverdagen frem for generelle indtryk. I må meget gerne selv forberede jer med de spørgsmål eller observationer, I har fra hjemmet — samtalen bliver bedst, når begge parter bidrager.

Det sker, at I og personalet ser forskelligt på noget — det kan handle om påklædning, mad, regler eller barnets adfærd. Det er helt normalt og ikke i sig selv et problem. Det bliver kun svært, hvis uenigheden ikke bliver talt om. Prøv at sige tydeligt, hvad der bekymrer eller undrer jer, og lyt til den tanke, der ligger bag personalets beslutning. Ofte findes der en løsning, når begge parters hensyn kommer på bordet.

Store skift, som når barnet skal starte i skole, er en god anledning til at tale ekstra grundigt sammen med dagtilbuddet. I har som forældre ret til at vide, hvilken viden om jeres barn der bliver givet videre til den nye institution, og I kan selv bidrage med det, I synes er vigtigt, at den nye skole ved. Jeres egen tryghed ved skiftet smitter ofte af på barnet, så det er helt naturligt at bruge samarbejdet til også at få snakket om jeres egne bekymringer.