Fri leg og den voksnes position i SFO

Fri leg betyder ikke, at den voksne kan trække sig helt. EVA's undersøgelser af leg og deltagelse peger på, at voksnes tilstedeværelse har stor betydning for, om alle børn oplever sig som en del af legefællesskabet. Samtidig risikerer for meget voksenstyring at ødelægge legens egen dynamik. Balancen mellem at holde sig tilbage og at gribe ind kræver en bevidst stillingtagen til, hvilken rolle man indtager i det enkelte øjeblik.

Ingen af de tre positioner er 'den rigtige' i sig selv. Det afgørende er, at den voksne bevidst vælger position ud fra, hvad legen og børnegruppen har brug for i øjeblikket, i stedet for automatisk at indtage den samme rolle hver gang.

Rummets indretning og de tilgængelige materialer har stor betydning for, hvilken leg der opstår, og hvem der kan være med. Åbne materialer uden fast facit — klodser, stof, kasser, naturmaterialer — giver plads til flere legeformer og deltagelsesmuligheder end materialer, der kun kan bruges på én måde.

• Indret legezoner, der understøtter både vild og rolig leg samtidig.
• Sørg for, at materialer er synlige og tilgængelige, så børn selv kan tage initiativ.
• Roter jævnligt materialer, så legemiljøet ikke bliver statisk.
• Overvej, om indretningen giver plads til både store grupper og par eller enkeltbørn.

Et godt tidspunkt at gå ind i legen er, når man observerer, at et barn gentagne gange forsøger at komme med uden held, når legen går i hårdknude, eller når en konflikt er ved at eskalere. Målet med at gå ind er sjældent at overtage legen, men at hjælpe den videre — for eksempel ved at foreslå en ny rolle, oversætte et barns hensigt for de andre, eller stille et åbent spørgsmål, der får legen til at udvikle sig.

At trække sig fra legen kræver lige så meget opmærksomhed som at gå ind i den. Hvis den voksne bliver i legen for længe, risikerer legen at blive voksenstyret, og børnene mister ejerskabet. Et tegn på, at man kan trække sig, er, at legen kører af sig selv, og at børnene ikke længere søger den voksnes bekræftelse for hvert træk.

1. Reducer gradvist jeres egne bidrag til legenReducer gradvist jeres egne bidrag til legen, i stedet for at forlade den brat.
2. Giv rollen eller opgaven videre til et af børneneGiv rollen eller opgaven videre til et af børnene, hvis det er muligt.
3. Bliv i nærheden et stykke tidBliv i nærheden et stykke tid, så I kan gribe ind igen, hvis legen går i stå.
4. ObserverObserver, om alle børn stadig er inkluderet, når I ikke længere deltager aktivt.

• At gå ind i enhver leg, fordi man selv keder sig, i stedet for fordi legen har brug for det.
• At overtage legens retning i stedet for at følge børnenes spor.
• At forlade legen brat, lige efter man er gået ind i den.
• At have samme voksenrolle i alle situationer, uanset hvad legen og gruppen har brug for.

Fri leg betyder, at børnene selv vælger, hvad de vil lege, hvem de vil lege med, og hvordan legen skal udvikle sig. Det betyder ikke, at der ikke er voksne til stede. Pædagogerne i SFO'en holder øje med legen og griber ind, hvis der er brug for det, men de forsøger at gøre det uden at overtage legens retning fra børnene.

Pædagogerne går typisk ind i en leg, hvis et barn gentagne gange prøver at komme med uden held, hvis legen kører fast, eller hvis der opstår en konflikt, som børnene ikke selv kan løse. Formålet er sjældent at bestemme, hvad der skal leges, men at hjælpe legen videre — for eksempel ved at foreslå en rolle til et barn, der står udenfor.

Når en leg kører godt, og børnene selv styrer den, trækker pædagogerne sig gradvist, så legen forbliver børnenes egen. Det er en vigtig del af, at jeres barn oplever ejerskab over sin egen leg og lærer at forhandle, dele roller og løse mindre uenigheder selv.

SFO'en tilrettelægger ofte legemiljøet bevidst, så flere typer leg kan foregå samtidig — nogle steder til vild leg, andre til mere rolig leg. Åbne materialer som klodser, kasser og udklædningstøj giver plads til flere børns idéer end legetøj, der kun kan bruges på én bestemt måde.

• Spørg nysgerrigt ind til, hvad jeres barn har leget i SFO'en, i stedet for kun at spørge, om det 'har været sødt'.
• Giv derhjemme plads til leg uden faste facitsvar, for eksempel med klodser eller udklædningstøj.
• Undgå at overtage jeres barns leg derhjemme, selvom det kan være fristende at 'vise, hvordan man gør'.

Hvis jeres barn ofte fortæller, at det ikke kommer med i legen, eller hvis I oplever, at barnet er meget alene i frikvartererne og eftermiddagene, er det en god idé at tage en samtale med pædagogerne. De kan fortælle, hvad de har observeret, og sammen kan I finde ud af, om der er brug for en ekstra indsats.