Kort fortalt
- Adgang til fællesskabet skal understøttes aktivt, ikke overlades til tilfældigheder.
- Aktiviteter med flere deltagelsesformer giver plads til børn med forskellige forudsætninger.
- Bevidst gruppedannelse kan modvirke, at de samme børn altid vælges fra eller til.
- Samarbejde med skole og hjem giver et mere helstøbt billede af, hvordan et barn trives i fællesskaber.
Indhold på siden7 afsnit
Hvorfor er adgang til fællesskabet ikke givet af sig selv?
I en SFO med fri leg og mange valgmuligheder er der risiko for, at nogle børn konsekvent vælges fra eller aldrig selv tager initiativ til at komme med. EVA's forskning i børnefællesskaber peger på, at deltagelse i fællesskaber ikke opstår automatisk, men kræver, at de voksne aktivt understøtter adgangen for de børn, der har sværere ved det.
Hvilke børn kan have svært ved at få adgang?
Det kan være børn, der er nye i gruppen, børn med sproglige eller sociale udfordringer, børn med en anden interesse end flertallet, eller børn, der tidligere har oplevet afvisning og derfor holder sig tilbage. Fælles for dem er, at de har brug for, at en voksen aktivt bygger bro til fællesskabet, i stedet for blot at få besked på at 'gå ud og lege'.
Aktiviteter med flere deltagelsesformer
Når en aktivitet kun har én måde at deltage på — for eksempel at løbe hurtigst eller score mest — udelukker den automatisk børn, der ikke er stærke på netop det område. Ved at bygge flere roller ind i samme aktivitet kan flere børn finde en plads, uden at aktiviteten mister sit formål.
| Aktivitet | Kun én deltagelsesform | Flere deltagelsesformer |
|---|---|---|
| Boldspil | Kun de sikre boldspillere får bolden | Faste roller som målmand, dommer eller statistikfører giver flere en plads |
| Kreativt værksted | Kun ét facit for, hvad der skal laves | Åbne opgaver, hvor børnene selv vælger sværhedsgrad og udtryk |
| Rollelege | Kun de mest initiativrige fordeler roller | En voksen hjælper med at fordele og udvide roller, så flere kan være med |
Bevidst gruppedannelse
Når børn selv vælger grupper hver gang, ender de samme børn ofte sammen, mens andre konsekvent står tilbage. Ved jævnligt at sammensætte grupper bevidst — for eksempel til en aktivitet eller en madgruppe — kan I give børnene erfaring med at fungere sammen med flere forskellige kammerater, og I kan modvirke, at nogle børn systematisk holdes udenfor.
- Bland faste og valgte grupper over ugen, så ikke alt afhænger af børnenes eget valg.
- Brug små, tidsafgrænsede aktiviteter til at give børn erfaring med nye legekammerater.
- Vær opmærksom på mønstre: er der børn, der aldrig vælges, eller børn, der aldrig selv vælger nogen?
- Tal åbent i personalegruppen om jeres iagttagelser af gruppedannelse over tid.
Samarbejde med skole og hjem
Et barns position i fællesskabet i SFO hænger ofte sammen med dets position i klassen og i venskaber uden for institutionen. Ved at dele iagttagelser med lærere og forældre kan I sammen få et mere helstøbt billede af, hvordan et barn trives på tværs af arenaer, og finde fælles greb, der virker både i skolen og i SFO'en.
En pædagog oplever, at et barn sjældent kommer med i legen. Ved at tale med barnets lærer og forældre viser det sig, at barnet også er tilbageholdende i klassen. De aftaler i fællesskab at give barnet en fast makker i både skole og SFO en periode. Eksemplet er illustrativt og skal altid tilpasses den konkrete situation og barnets samtykke.
Typiske faldgruber
- At tro, at fri leg automatisk giver alle børn adgang til fællesskabet.
- At planlægge aktiviteter, der kun rummer én deltagelsesform.
- At lade de samme børn danne grupper igen og igen uden refleksion.
- At holde iagttagelser om et barns trivsel for sig selv i stedet for at dele dem med skole og hjem.
Tjekliste for inkluderende fritidsfællesskaber
- Har vi overblik over, hvilke børn der sjældent deltager i fællesskaber?
- Rummer vores aktiviteter flere måder at deltage på?
- Sammensætter vi jævnligt grupper bevidst, frem for at overlade det helt til børnene selv?
- Deler vi relevante iagttagelser med skole og forældre, når et barns deltagelse bekymrer os?
Ofte stillede spørgsmål
- Er det et problem, at børn selv vælger, hvem de leger med?
- Ikke i sig selv, men hvis det er den eneste måde, grupper dannes på, risikerer nogle børn systematisk at blive valgt fra. En blanding af frit valg og bevidst tilrettelagt gruppedannelse giver bedre adgang for flere.
- Hvordan finder vi ud af, hvilke børn der har svært ved at få adgang til fællesskabet?
- Systematisk observation over tid, gerne noteret og drøftet i personalegruppen, giver et bedre billede end enkeltstående indtryk. Tal med skolen og forældrene, hvis mønstret går igen der.
- Hvornår bør vi involvere forældre og skole i en bekymring om et barns deltagelse?
- Så snart I observerer et vedvarende mønster, hvor et barn sjældent er en del af fællesskabet. Tidlig og åben dialog gør det lettere at finde fælles løsninger, før mønstret cementeres.