Konflikter om adgang til leg

Konflikter om adgang til leg opstår ofte, fordi en leg har en naturlig grænse for, hvor mange der kan være med, eller fordi de legende børn ønsker at bevare kontrollen over en leg, de har opbygget. Det er ikke nødvendigvis udtryk for ondskab, men kan også være et forsøg på at beskytte en leg, børnene er glade for.

Gå tæt på situationen, og lyt til begge sider, før I konkluderer. Spørg de børn, der leger, hvorfor de siger nej — er det pladsmangel, uenighed om roller, eller noget andet? Spørg det barn, der bliver afvist, hvad det gerne vil bidrage med. Ofte kan I finde en løsning, hvor alle får en rolle, uden at nogen skal presses.

• Skeln mellem »du må ikke være med lige nu« og gentagen udelukkelse af samme barn.
• Hjælp børnene med at formulere, hvad de har brug for i legen.
• Undgå at tvinge de legende børn til at acceptere et nyt barn uden dialog.
• Anerkend det afviste barns følelser, uden automatisk at give det ret.

• At altid give det afviste barn ret, uden at forstå de legende børns perspektiv.
• At tvinge en løsning igennem, som ingen af parterne reelt er tilfredse med.
• At overhøre konflikten, fordi den virker »lille« i en travl hverdag.
• At overse mønstre, hvor det samme barn ofte er den, der bliver afvist.

Når et barn siger “du må ikke være med”, handler det sjældent om, at det andet barn ikke er værd at lege med. Ofte handler det om, at en leg har en naturlig grænse for, hvor mange der kan være med lige nu, eller at de børn, der allerede leger, gerne vil beskytte en historie eller et rollespil, de har brugt tid på at bygge op.

Det gør ikke situationen mindre svær at stå i for det barn, der bliver afvist. Men det er vigtigt at vide, at det er en helt almindelig del af børns leg — og en anledning til at øve sig i noget, de kommer til at bruge resten af livet: at forhandle plads i et fællesskab.

Personalet går tæt på situationen og lytter til alle parter, før de konkluderer noget. De spørger typisk de legende børn, hvorfor de siger nej, og det afviste barn, hvad det gerne vil bidrage med. Ofte kan de sammen finde på en løsning, hvor der bliver plads til flere — for eksempel en ny rolle i legen.

• Personalet tvinger sjældent en gruppe til at acceptere et nyt barn uden dialog.
• De anerkender det afviste barns følelser, uden nødvendigvis at ændre legens regler med det samme.
• De holder øje med, om det samme barn ofte er den, der bliver afvist over tid.

Hvis dit barn kommer hjem og fortæller om en afvisning, kan det være svært ikke at reagere kraftigt. Prøv at lytte roligt og spørge nysgerrigt ind til, hvad der skete, i stedet for straks at tage stilling til, hvem der havde ret. En enkelt episode er sjældent et tegn på et større problem.

• Lyt til dit barns oplevelse, uden straks at dømme de andre børn.
• Spørg, hvad dit barn selv tænker, det kunne gøre en anden gang.
• Undgå at kontakte andre forældre direkte om konflikten — gå via personalet.
• Nævn det for personalet, hvis samme situation gentager sig ofte.

Kontakt personalet, hvis dit barn gentagne gange fortæller, at det bliver afvist af de samme børn, eller hvis du oplever, at det påvirker barnets lyst til at gå i institution. Personalet kan observere mønstret over tid og sætte konkret ind, hvis der er brug for det.