Når et barn siger få ord

Inden I gør noget, skal I have et fælles billede af, hvad barnet faktisk gør. Barnet kan måske forstå meget, selvom det siger lidt. Det kan pege, mime, lave lyde eller følge instruktioner. Alt det er også kommunikation. Notér konkret, hvad I ser, og brug anonyme noter.

1. Sørg for, at barnet har en fast, nær voksen, der taler med det i daglige rutiner.
2. Følg barnets fokus intensivt i korte perioder hver dag.
3. Udvide barnets ytringer med ét eller to ord, hver gang det siger noget.
4. Stil åbne spørgsmål, men giv masser af tid til at svare — tavshed er OK.
5. Brug sang, rim og gentagelse — det gør sproget forudsigeligt og trygt.

Forældre kender barnets sprog i hjemmet — måske bruger barnet mere sprog der end i institutionen. Inviter forældrene til en samtale uden at skabe alarm. Del observationer, spørg åbent, og aftal fælles strategier, I kan bruge begge steder.

• At sammenligne med andre børn uden at se på helheden.
• At vente for længe med at tale med forældre eller søge sparring.
• At presse barnet til at sige ord — det kan skabe modvilje.
• At glemme, at forståelse ofte kommer før produktion.

Det er helt almindeligt, at børn kommer i gang med at tale på meget forskellige tidspunkter. Nogle har mange ord tidligt, andre venter længere og kommer så pludselig i gang med hele sætninger. At barnet siger færre ord end en jævnaldrende ven eller søskende betyder derfor ikke automatisk, at der er noget galt.

Mange børn forstår langt mere, end de selv kan sige. Et barn, der følger en besked som “hent din bamse og kom herhen”, viser en god sprogforståelse, selvom det måske kun siger få ord selv. Det er værd at have med i baghovedet, når I taler om barnets sprog med hinanden eller med pædagogerne.

• Følg barnets fokus, og sæt ord på det, det kigger på eller peger på.
• Gentag og byg lidt videre på det, barnet selv siger — også hvis det bare er én lyd.
• Giv barnet god tid til at svare, før I hjælper eller fylder pausen ud.
• Brug faste sange, rim og remser — gentagelsen gør det trygt at prøve sig frem.

Det er naturligt at nævne det for pædagogerne, hvis I oplever, at jeres barn siger markant færre ord end jævnaldrende, ikke ser ud til at reagere på tale, eller trækker sig fra samspil med andre. Pædagogerne ser jeres barn i andre situationer end I gør, og sammen kan I danne jer et bedre billede og finde ud af, om der er brug for næste skridt.