Det sidste år i børnehaven før skolestart

Skoleparathed bliver ofte forstået som en liste af færdigheder, barnet skal have opnået, før det kan starte i skole — men i praksis er det mere retvisende at tale om et samspil mellem barnets udvikling, familiens støtte og den konkrete skoles forventninger og rummelighed. Et barn kan sagtens være klar til skole uden at kunne alle bogstaver, hvis det til gengæld er nysgerrigt, kan indgå i en gruppe og har lyst til at lære nyt.

Det er derfor mere brugbart at tænke på det sidste børnehaveår som en periode, hvor barnet gradvist øver sig i de færdigheder, der gør hverdagen i skole og SFO lettere at navigere i — frem for et 'sidste chance'-år, hvor bestemte mål absolut skal nås.

I skolen og SFO'en er der typisk færre voksne pr. barn end i børnehaven, og børnene forventes i stigende grad selv at kunne klare garderobe, toiletbesøg, håndvask og at spise deres madpakke uden tæt voksenstøtte. Det sidste børnehaveår er en god periode til gradvist at give barnet mere ansvar for disse praktiske opgaver, så det oplever mestring, inden kravene stiger.

• Lade barnet selv tage overtøj af og på, også når det tager lidt længere tid.
• Øve håndvask og toiletbesøg med mindre voksenstøtte, hvor det er relevant.
• Give barnet ansvar for at pakke sin egen taske eller finde egne ting frem.
• Rose forsøg og fremskridt frem for kun det færdige resultat.

Evnen til at vente på tur, følge fælles regler, løse mindre konflikter og indgå i en gruppe på tværs af relationer fylder ofte mere i skolens hverdag end i børnehavens mere fleksible struktur. EVA's viden om børnefællesskaber peger på, at trivsel og deltagelse i fællesskaber hænger tæt sammen med barnets senere trivsel i skolen. Det sidste børnehaveår kan derfor med fordel bruges til bevidst at øve større gruppeaktiviteter, fælles regler og turtagning.

Sprogudvikling og koncentrationsevne styrkes bedst gennem meningsfulde, legende sammenhænge — dialogisk læsning, samtaler om hverdagens oplevelser, og aktiviteter, hvor barnet øver sig i at holde fokus over lidt længere tid, for eksempel et puslespil eller en fælles konstruktionsleg. Isoleret træning i bogstaver og tal uden for en meningsfuld sammenhæng har sjældent samme effekt som sprogrig leg og samtale i hverdagen.

En tryg overgang til skole og SFO understøttes af, at børnehave, skole og SFO deler viden om barnet og samarbejder om overgangen i god tid. Det kan for eksempel være besøg i den kommende skole eller SFO, overleveringssamtaler mellem pædagoger og lærere, og en tydelig plan for, hvornår og hvordan barnet gradvist stifter bekendtskab med de nye rammer.

1. Tidlig dialogBørnehave, skole og SFO aftaler i god tid, hvordan overgangen skal foregå.
2. Besøg og bekendtskabBarnet besøger den kommende skole eller SFO, gerne flere gange.
3. Overlevering af videnPædagoger deler relevant viden om barnet med skolens personale, i samarbejde med forældrene.
4. Opfølgning efter startSkole og SFO følger op på, hvordan overgangen er gået, og justerer støtten om nødvendigt.

Forældre spiller en central rolle i det sidste børnehaveår — både ved at bakke op om barnets selvhjulpenhed derhjemme, ved at tale positivt og realistisk om skolestart, og ved at deltage aktivt i børnehavens samarbejde om overgangen. EVA's viden om forældresamarbejde peger på, at et tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og institution styrker barnets tryghed i overgange.

Mange forældre forestiller sig, at skoleparathed handler om at kunne bogstaver, tal eller sidde stille i lang tid. I praksis er det mere retvisende at tænke på det som et samspil mellem barnets udvikling og den konkrete skoles forventninger. Et barn, der er nysgerrigt, kan indgå i en gruppe og har lyst til at lære nyt, er ofte godt rustet — selvom det endnu ikke kan alle bogstaverne.

I skolen og SFO'en er der typisk færre voksne til at hjælpe med garderobe, toiletbesøg og madpakker end i børnehaven. Derfor er det en god idé i det sidste år at give jeres barn mere ansvar for disse ting derhjemme — selv når det tager lidt længere tid end hvis I gjorde det for barnet.

At kunne vente på tur, følge fælles regler og løse mindre uenigheder med andre børn er ofte lige så vigtigt som faglige færdigheder, når barnet starter i skole. Sprog og koncentration styrkes bedst gennem leg og samtale i hverdagen — for eksempel ved at læse sammen, tale om dagens oplevelser eller lave et puslespil sammen, hvor barnet øver sig i at holde fokus lidt længere ad gangen.

Børnehaven samarbejder typisk med den kommende skole eller SFO om overgangen — for eksempel gennem besøg, hvor barnet stifter bekendtskab med de nye rammer, og gennem overleveringssamtaler, hvor relevant viden om barnet deles videre. Som forældre bliver I ofte inddraget i denne proces og kan selv bidrage med jeres viden om barnet.

• Giv barnet ansvar for flere praktiske opgaver, som at tage tøj af og på selv.
• Tal positivt og realistisk om skolestart, uden at overdrive krav eller forventninger.
• Læs og saml sammen om aktiviteter, der kræver lidt tålmodighed og fokus.
• Besøg gerne den kommende skole eller SFO sammen med barnet, hvis muligheden er der.

Hvis I er bekymrede for jeres barns udvikling op mod skolestart — for eksempel i forhold til sprog, motorik eller trivsel i fællesskabet — er det en god idé at tage det op med børnehavens pædagoger i god tid, så der er mulighed for at følge op, eventuelt sammen med PPR eller anden lokal rådgivning, inden skolestart.