Kort fortalt
- Skoleparathed handler om deltagelse, relationer og nysgerrighed – ikke om test eller måling.
- Barnets parathed hænger sammen med de rammer og relationer, det møder, ikke kun med barnets egne evner.
- Leg, samtale og fælles aktiviteter styrker de kompetencer, barnet får brug for i skolen.
- Forældre og personale bør samarbejde om at understøtte barnets deltagelse frem for at »teste« det.
- Bekymringer for et barns trivsel op til skolestart drøftes i teamet og med forældrene.
Indhold på siden4 afsnit
Hvad er skoleparathed?
Skoleparathed bliver ofte forstået som en liste af færdigheder, barnet skal have, før det starter i skole. Men parathed handler i høj grad om, hvordan barnet deltager i fællesskaber, håndterer nye situationer og indgår i relationer til andre børn og voksne – ikke en egenskab, barnet enten har eller mangler.
Deltagelse frem for test
Frem for at teste eller måle barnets færdigheder giver det mere mening at se på, hvordan barnet deltager i leg, løser små konflikter, følger en fælles aktivitet og viser nysgerrighed over for nye opgaver. Disse observationer siger mere om, hvordan barnet vil trives i skolen, end en enkeltstående test.
Rammernes betydning for parathed
Et barns parathed hænger tæt sammen med de rammer, det møder. En tryg overgang med gradvise besøg, kendte voksne og en støttende gruppe gør, at flere børn oplever sig som en del af fællesskabet fra start. Parathed er derfor lige så meget et spørgsmål om rammerne som om barnets egne forudsætninger.
En pædagog observerer, at et barn ikke kan alle bogstaver, men er ivrig efter at spørge, prøve sig frem og bede om hjælp i en fælles opgave. Pædagogen vurderer, at barnets nysgerrighed og evne til at søge støtte er vigtigere for skolestarten end kendskabet til bogstaverne alene. Eksemplet er illustrativt.
Typiske faldgruber
- At omtale skoleparathed som en test, barnet skal bestå eller dumpe.
- At vurdere parathed ud fra faglige færdigheder alene.
- At overse rammernes betydning og placere hele ansvaret hos barnet.
- At dele en vurdering af barnets parathed med skolen uden forældrenes samtykke.
Refleksionsspørgsmål om skoleparathed
- Hvordan deltager barnet i fællesskaber og fælles aktiviteter?
- Hvordan møder barnet nye og ukendte opgaver?
- Hvilke rammer kan vi skabe for at understøtte barnets deltagelse?
- Har vi talt med forældrene om, hvordan de oplever barnets trivsel op mod skolestart?