Kort fortalt
- Fælles opmærksomhed om det samme objekt er grundlaget for, at benævnelse giver mening for barnet.
- Benævnelse handler om at sætte ord på det, barnet allerede er optaget af, frem for at styre opmærksomheden.
- Turtagning — at vente på barnets reaktion — gør rutinen til en samtale, selv før barnet har mange ord.
- Gentagelse af ord og faste vendinger over tid styrker barnets ordforråd.
- Bøger med de yngste handler mere om samspil og peger-lege end om at læse teksten fra ende til anden.
Indhold på siden7 afsnit
Hvorfor er rutiner et godt sprogmiljø?
Puslesituationen, måltidet og garderoben gentages hver dag og giver derfor mange muligheder for sprogstimulering uden ekstra planlægning. EVA peger på, at et godt sprogmiljø for de yngste bygger på hyppige, korte og nære sproglige samspil frem for enkeltstående, planlagte sprogaktiviteter. Det gør hverdagens rutiner til nogle af de vigtigste sprogmiljøer, barnet møder.
Fælles opmærksomhed
Sprog læres bedst, når den voksne og barnet er optaget af det samme i øjeblikket. Hvis barnet kigger på en sok, giver det mere mening at sige “sok” og “den er blød”, end at pege på noget andet og forsøge at styre barnets opmærksomhed derhen. Fælles opmærksomhed er derfor udgangspunktet for al benævnelse i rutinerne.
Benævnelse i praksis
| Rutine | Eksempel på benævnelse |
|---|---|
| Puslesituation | “Nu tager vi bleen af. Den er våd. Nu vasker jeg din mave — den er blød.” |
| Måltid | “Nu får du gulerod. Den er orange og hård. Kan du smage den?” |
| Garderobe | “Nu tager vi din jakke på. Først den ene arm, så den anden. Nu er du varm.” |
Turtagning og pauser
Selv før et barn har mange ord, kan rutinen foregå som en samtale, hvis den voksne holder korte pauser og venter på en reaktion — et blik, en lyd eller en bevægelse — før hun fortsætter. Denne turtagning lærer barnet, at kommunikation går begge veje, og giver barnet tid til selv at forsøge sig med lyde eller ord.
En pædagog siger “nu tager vi bleen af” og holder derefter en kort pause, mens hun kigger på barnet. Barnet laver en lyd, og pædagogen svarer “ja, nu er den af” som om barnet havde sagt noget meningsfuldt. Eksemplet er illustrativt og skal tilpasses barnets alder og humør i situationen.
Gentagelse af ord og vendinger
Små børn har brug for at høre de samme ord og vendinger igen og igen, før de selv begynder at bruge dem. Faste vendinger i garderoben, ved bordet eller ved puslebordet, som gentages næsten enslydende hver dag, giver barnet mulighed for at genkende mønstret og efterhånden selv bidrage med lyde eller ord.
Bøger med de yngste
- Vælg bøger med enkle, tydelige billeder og få ord pr. side.
- Lad barnet pege, vende sider og undersøge bogen fysisk, i stedet for at kræve, at teksten læses fra start til slut.
- Benævn det, barnet peger på, frem for at følge en fast læserækkefølge.
- Gentag de samme yndlingsbøger — genkendelse er en del af det sproglige udbytte.
Tjekliste: sprog i hverdagens rutiner
- Benævner I det, barnet allerede er optaget af, i stedet for at styre opmærksomheden?
- Holder I korte pauser, så barnet kan reagere, før I fortsætter?
- Bruger I faste vendinger, der gentages ens fra dag til dag?
- Er der bøger tilgængelige, som børnene selv kan udforske i løbet af dagen?
Ofte stillede spørgsmål
- Skal vi have faste sprogaktiviteter, eller er rutinerne nok?
- Rutinerne udgør en stor og vigtig del af sprogmiljøet, men kan sagtens suppleres med planlagte aktiviteter som sang eller billedbogslæsning i mindre grupper.
- Hvad gør vi, hvis et barn slet ikke reagerer på benævnelse?
- Fortsæt roligt med at benævne og vente på reaktioner. Hvis I over tid er bekymrede for barnets sprog eller kontakt, bør det drøftes med forældrene og eventuelt en sundhedsplejerske.
- Er det et problem, hvis et barn slet ikke siger ord endnu ved halvandet år?
- Der er stor normal variation i, hvornår børn siger deres første ord. Hvis I er i tvivl, er det en god idé at tale med forældrene om barnets sprog derhjemme og eventuelt inddrage sundhedsplejersken.